Synspunkt: Uddannelsesstøtte på kandidaten er, på en del uddannelser, overflødigt af flere årsager. For det første kigger studerende på kandidatuddannelser frem mod en rigtig høj indkomst, hvilket betyder, at de sagtens kan tilbagebetale et eventuelt SU-lån.
For det andet har rigtig mange kandidatstuderende mulighed for at arbejde ved siden af studiet, og dermed kan de finansiere deres forbrug med deres lønindkomst. Og for det tredje, findes der ingen indikator på, at SU på kandidatuddannelser fremmer social mobilitet, hvilket er et af de primære argumenter for uddannelsesstøtte, hvilket er underbygget af forskning på området. SU er blevet en central del af den danske velfærdsstat, hvilket betyder at rigtig mange studerende har vænnet sig til den. Men SU er i langt højere grad en nødvendighed på bacheloruddannelser, hvor studerende har brug for at lære de akademiske metoder som videregående uddannelser kræver, samt måske ikke er helt afklarede med deres ambitioner og retning.
SU på kandidaten bør omlægges til et lån, der, for nyuddannede med en kandidatgrad, er overskueligt at tilbagebetale. En undersøgelse fra DJØF viser, at nyuddannede kandidater i gennemsnit tjener 32.425 kr. om måneden. Tallet varierer mellem studieretninger, men uanset hvilken uddannelse, man tager udgangspunkt i, er den gennemsnitlige månedsløn så høj, at man ikke vil have nogen problemer med at afbetale et SU-lån. Lånet skal selvfølgelig være rentefrit, på samme måde som SU-lån er på nuværende tidspunkt, for at gøre det lettest muligt for studerende at investere i deres fremtid.
Hvis man som studerende ikke har et ønske om at gældsætte sig i sin studietid, er der også fin
mulighed for at arbejde sideløbende med sit kandidatstudie. Antallet af undervisningstimer på
studiet varierer, men selv på de uddannelser med mange timer, lykkes det for masser af
studerende at varetage et studiejob ved siden af. På Københavns universitet, eksempelvis, er det gennemsnitlige antal timer på humanistiske kandidatuddannelser 100 pr. semester, mens det for naturvidenskabelige uddannelser er 297 timer. Dertil kommer selvfølgelig læsning og forberedelse, men det efterlader stadig mange timer om ugen, hvor man har mulighed for at arbejde. Og ud over den økonomiske gevinst, er studierelevant arbejde en stor fordel for de studerende, når de er færdiguddannede. Kandidatuddannelsernes længde på to år bør bevares, så de studerende har mulighed for at arbejde ved siden af, både af hensyn til økonomi og erfaring. Hvis man som studerende ikke vurderer, at man har tid eller lyst til at arbejde, står det én frit for, med muligheden for SU-lån. Det er et valg, man, som studerende, selv kan træffe.
Pengene, der finansierer SU til kandidatstuderende, kan bruges bedre, eksempelvis på at fremme social mobilitet tidligere i uddannelsessystemet, så flere kan opnå den uddannelse, som de drømmer om. Pengene kan bruges bedre, og det bør vi, som samfund, virkelig overveje. Og selv om nogle studerende vil argumentere for, at det er hårdt at skulle tage et lån eller arbejde under studiet, består livet af en lang række af valg og fravalg, som alle, inklusive studerende, bliver nødt til at forholde sig til.
Af mange årsager er reformkommissionens forslag om lånebaseret SU på
kandidatuddannelser en fremragende idé, som ikke bør skydes ned uden videre overvejelser.
