Annonce
Indland

Studie: Otte af ti unge danskere bevæger sig ikke nok

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Overgangen fra fysisk leg til digital leg er medvirkende til, at unge bevæger sig for lidt, mener professor.

84,5 procent af Danmarks unge mellem 11 og 15 år bevæger sig mindre end den ene time om dagen, som Verdenssundhedsorganisation, WHO, anbefaler.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som er blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Child and Adolescent Health.

Det skriver Videnskab.dk.

Rapporten konkluderer videre, at det ikke kun er et dansk, men et globalt problem. På verdensplan er 81 procent af alle børn og unge mellem 11 og 17 år ikke fysisk aktive nok i løbet af dagen.

Rapporten viser også, at piger bevæger sig mindre end drenge.

Professor og forskningsleder Jens Troelsen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet er ikke overrasket over studiet.

Han har ikke deltaget i forskningsarbejdet, men han har læst det og har selv bidraget til lignende undersøgelser i Danmark, som også viser, at danske børn bevæger sig lige så lidt som børn i resten af verden.

Han mener, at konklusionerne er "rystende" og peger på, at det specielt er overgangen fra fysisk leg til digital leg, der spiller ind på den manglende bevægelse herhjemme.

Han mener, at både skoler og forældre har et ansvar for aktivere deres børn.

- Forældrene mener, at det er skolernes ansvar, og skolerne vil også pege på forældrene. Men det er et fælles ansvar.

- Samtidig skal der på samfundsniveau være gode rammer - herunder cykelstier og legepladser, der ikke kun er for de mindste børn, siger han til Ritzau.

Han peger på, at der mangler officielle anbefalinger for skærmtid til unge.

- Forældre, pædagoger og lærere ved godt, at fysisk aktivitet er godt, men mange tænker måske ikke over, at det i sig selv kan være skadeligt at være fysisk inaktiv.

- Derfor tror jeg på, at det er vigtigt, at der officielt bliver sat timer og minutter på, hvor lang tid man må sidde foran en skærm - herunder husker pauser undervejs, siger han.

I det nye studie har forskerne indhentet nationale data fra 146 lande og kigget på udviklingen i unges fysiske aktivitet fra 2001 til 2016.

I perioden er andelen af drenge, som ikke er aktive nok, faldet en smule fra 80 til 78 procent. Lande som Bangladesh, Singapore, Thailand, Benin, Irland og USA har set det største fald i andelen af inaktive drenge.

Andelen af piger, som ikke er aktive nok, ligger stabilt på 85 procent.

Med fysisk aktivitet menes der leg, sport, arbejde i hjemmet, gå eller cykle til skole og lignende.

I alt 1,6 millioner unge har deltaget i undersøgelsen, og data kommer fra spørgeskemaer, som de unge selv har udfyldt vedrørende deres aktivitetsniveau i løbet af dagen.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Videnskab.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce