Annonce
Odense

Studerende opfordres til at hacke deres skole

En gruppe studerende på UCL skal nu hacke sig ind i skolens it-systemer. Til gavn for både skolen og de studerende selv. Arkivfoto: Michael Bager
På UCL i Odense får 16 studerende nu til opgave at forsøge at hacke sig ind i skolens it-systemer. Både skolen og eleverne får noget ud af forsøget.

Over de kommende måneder er 16 studerende ved professionsbacheloren i IT-sikkerhed blevet stillet en faglig udfordring: Tag al jeres viden og kompetencer inden for hacking og forsøg at finde huller i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles datasikkerhed.

Det er UCL's egen IT-afdeling, der har taget initiativ til et samarbejde med uddannelsen i IT-sikkerhed, hvor studerende skal arbejde på at afdække eventuelle huller i institutionens datasikkerhed.

- Vi vil langt hellere have, at det er vores egne studerende, som vi har underskrevet fortrolighedsaftaler med, der fremtvinger sig adgang til vores systemer, end en hacker med dårlige hensigter, fortæller Jacob Hempler-Mikkelsen, der er informationssikkerhedskoordinator på UCL.

Han er en af initiativtagerne til det, man i IT-verdenen kalder ”red teaming”. Formålet er at få afprøvet, om de studerendes friske øjne og kreative idéer kan omgå de fastlagte producerer og systemer på området.

Annonce

Hvem er UCL?

UCL er en fusion mellem University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt.

Den kæmpestore uddannelsesinstitution ligger i dag dels på det område ved havnen, der førhen husede firmaet Wittenborg og på den tidligere Odense Teknikum på Niels Bohrs Allé.

Som erhvervsakademi og professionshøjskole er det en af byens største uddannelsesinstitutioner, og UCL tilbyder et væld af videregående uddannelser. Heriblandt uddannelsen indenfor it-sikkerhed.

Se mere her: www.ucl.dk/uddannelser/videregaaende-uddannelser/it-sikkerhed

Der er altid et hul

Og der er brug for de studerendes perspektiv, hvis man vil gøre sit bedste for at sikre optimal datasikkerhed. Der vil nemlig altid være huller at finde, fortæller Morten Bo Nielsen, lektor og underviser på uddannelsen.

- Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at arbejdet med at sikre IT-systemer altid vil være en løbende proces. Det bedste, man som virksomhed eller institution kan gøre, er altid at holde sig opdateret og forsøge at være på forkant med udviklingen. Her hjælper et eksternt blik på sikkerheden, siger Morten Bo Nielsen og uddyber:

- Faktisk burde alle virksomheder sikre sig, at de løbende fik eksterne til at kigge udefra og ind på deres sikkerhed.

For de studerende er det spændende at få lov at omsætte deres viden på en virkelig udfordring. Vel og mærke uden at komme i konflikt med loven, der slår hårdt ned på ondsindet omgang med data.

Det glæder derfor også uddannelseschef Dorthe Skriver Bonderup, at det er lykkedes at stable samarbejdet mellem uddannelsen og IT-afdelingen på benene.

- Det er et grund-DNA i vores uddannelser, at de studerende skal prøve deres teori af i praksis, så de er klar til at skabe værdi for virksomhederne fra dag et. Derfor er det helt perfekt, at vi nu kan teste kompetencerne af inden for egne mure og skabe værdi for både studerende og institutionen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce