Annonce
Danmark

Studerende mangler bolig: Hver femte har boligbekymringer inden studiestart

Hver femte studerende er bekymret over sin boligsituation i tiden op til studiestart. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Nye studerende starter i disse uger på videregående uddannelser landet over. Nye tal fra ingeniørforeningen, IDA, viser, at cirka hver fjerde af deres studiemedlemmer har haft problemer med at finde en bolig. Og boligbekymringer er noget, mange af de unge studerende kæmper med op til studiestart. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Studieboliger: I forbindelse med studiestart kommer for mange også jagten på en ny bolig. Nye tal fra ingeniørforeningen IDA, viser, at hver fjerde af lige knap 3000 adspurgte IDA-studiemedlemmer på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i høj eller meget høj grad har haft problemer med at finde tag over hovedet.

Værst ser det - måske ikke overraskende - ud ifølge IDA på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i hovedstadsområdet, hvor over 35 procent af de studerende i høj eller meget høj grad har haft problemer med at finde en bolig. Anderledes ser det ud i Aarhus, hvor kun 16 procent af de studerende i høj eller meget høj grad har problemer i jagten på en bolig. En smule under landsgennemsnittet ligger SDU, hvor 21 procent af de studerende har oplevet problemer.

At hver fjerde af de studerende på landsplan har svært ved at finde en bolig, stemmer overens med, at mange studerende bekymrer sig om deres boligsituation. Det fremgår i notatet "Studerendes boligforhold & frafald", som Danmarks Evalueringsinstitut har udgivet.

Udgivelsen viser, at 18 procent af de studerende bekymrer sig i høj grad eller meget høj grad om deres boligsituation, inden de starter på et studie. Og et halvt år inde i første semester er der fortsat ni procent, der bekymrer sig over deres boligsituation. Og det kan få konsekvenser for de studerendes deltagelse på studiet.

- Hvis man er meget bekymret for sin boligsituation, kan det stjæle fokus fra studiet. Man kan ende med at få tunnelsyn og kun fokusere på at løse udfordringen med at finde en bolig. Det kan ende med, at man bruger tid på at finde bolig, som man skulle have brugt på at fokusere på studiet i stedet, fortæller Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut.

Annonce

Det skyldes selvfølgelig ikke udelukkende boligsituationen, at de studerende mistrives, men det spiller i høj grad også ind. Det er et enormt pres, de studerende oplever, hvis de ikke har en fast bopæl, mens de studerer. De har ikke samme overskud til at deltage i sociale arrangementer eller følge med på det faglige plan, hvis de konstant skal bekymre sig om deres boligsituation.

Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

Større frafaldsrisiko

De mange bekymringer om boligsituationen er noget, Danske Studerendes Fællesråd nikker genkendende til. Formanden Johan Hedegaard Jørgensen fortæller, at rådet generelt oplever, at flere og flere studerende mistrives på studierne.

- Det skyldes selvfølgelig ikke udelukkende boligsituationen, at studerende mistrives, men det spiller i høj grad ind. Det er et enormt pres, de studerende oplever, hvis de ikke har en fast bopæl, mens de studerer. De har ikke samme overskud til at deltage i sociale arrangementer eller følge med på det faglige plan, hvis de konstant skal bekymre sig om deres boligsituation, fortæller han.

Ifølge udgivelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut kan boligbekymringerne være med til at påvirke de studerendes frafaldsrisiko, når de starter på et studie. Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem boligbekymring og frafald for studerende på universiteter og erhvervsakademier.

- Hvis de studerende står i en usikker boligsituation, hvor de har svært ved at finde en bolig eller måske kun har en midlertidig bolig, kan det være med til at give dem større bekymringer, som er en af mange faktorer, der kan have indflydelse på deres studieliv, lyder det fra Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Det er især de studerende i Region Hovedstaden, der har bekymringer om boligsituationen. Ifølge udgivelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut er der 22 procent af de studerende i Region Hovedstaden, der bekymrer sig om boligsituationen, mens der i Region Midtjylland kun er 16 procent af de unge, der har større boligbekymringer.

Flere skifter ofte bopæl

En anden grund til at mange studerende bekymrer sig om boligsituationen kan være, at hver femte skifter bopæl mere end tre gange på studiet. Det viser tal fra ingeniørforeningen, IDA.

Ud af de 3000 adspurgte studiemedlemmer i IDA er det især studerende på IT-Universitet i København, der oplever at flytte meget rundt. Lige knap 45 procent af de adspurgte studerende er flyttet tre eller flere gange i løbet af deres studietid.

På Aalborg Universitets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ser det tal markant anderledes ud. Her er det kun 17 procent af de adspurgte studerende, der flytter tre eller flere gange i løbet af studietiden. På de resterende uddannelser ligger procentdelen på omkring 20 procent.

- Hvis de studerende er nødsaget til at flytte så meget i løbet af de tre til seks år, som en uddannelse varer, kommer det uden tvivl til at påvirke dem. Det er vigtigt at have en sikker base for at kunne engagere sig og følge med i dagligdagen. Alt bliver sværere, hvis man ikke har en fast base at gå ud fra, lyder det fra formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen.

Det tager udlejerne for et værelse i studiebyerne

Der er stor forskel på, hvad det i gennemsnit koster at leje et værelse i studiebyerne rundt om i landet. Her kan du få et overblik over, hvad den gennemsnitlige huslejepris på et værelse i de større studiebyer er.
  • København: 5.117 kroner
  • Aarhus: 3.819 kroner
  • Sønderborg: 3.325 kroner
  • Odense: 3.106 kroner
  • Kolding: 3.024 kroner
  • Aalborg: 3.001 kroner
  • Vejle: 2.978 kroner
  • Esbjerg: 2.808 kroner
  • Herning: 2.609 kroner

Kilde: Boligportal.dk - tallene er baseret på værelser, der er udbudt til leje på portalen fra marts til august 2019

For få studieboliger

Derudover lægger formanden vægt på, at det især er op til studiestart, at der er problemer med boligudfordringerne, da der ikke er studieboliger nok til antallet af studerende i de større studiebyer.

- Fordi der ikke er boliger nok, er mange af de studerende nødt til at bo midlertidigt på kammeraters sofaer eller bosætte sig i lejligheder, de ikke kan betale udelukkende med en SU. Og det lægger et stort økonomisk pres på de unge, som er tvunget til at tage et lån eller have job ved siden af studiet, siger han og fortsætter:

- At man har tag over hovedet og et trygt hjem, er fundamentet for alt andet. Hvis ikke det behov kan dækkes, kan man heller ikke fokusere tilstrækkeligt på sit studie. Der bliver bygget alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];