Annonce
Fyn

Studenter om ro uden for eksamenslokalet: Faktisk meget dejligt

Emily Høgsbro Andersen fik tirsdag sin studenterhue på af sin lillebror Alexander. Foto: Sugi Thiru
Skolegården på Odense Katedralskole var tirsdag fyldt af hvide huer med røde, mørkeblå og lyseblå bånd. Studenterne springer ud, og velkomstkomiteen - familien, der som regel venter ved eksamenslokalet - er sendt i gården. Det er studenterne glade for.

I skolegården venter familien Høgsbro Andersen på Emily, der går i 3. F og er oppe til sin sidste eksamen. Far Matti, mor Ulla, mormor Bente og lillebror Alexander har pakket bobler, røde roser og gaver og venter tålmodigt på studinen i skolegården.

- Det er okay. Nye tider, nye skikke, siger Matti Høgsbro Andersen, og Ulla Høgsbro Andersen supplerer:

- Skal man tænke på studenternes bedste, giver det her mere ro. Det er kun dem selv, der går til eksamen, ligesom de gør ved de andre eksaminer. Og så tænker jeg også, at det jo ikke kun er den her eksamen, vi fejrer. Det er jo det hele. Alle tre år.

Da Emily Høgsbro Andersen træder ud i skolegården, bliver der flaget med Dannebrog, og hendes lillebror Alexander griber hatten, som han har fået æren af at placere på Emilys hoved.

- Hun nærmest insisterede. Det er ret hyggeligt. Men det har nu også altid været planen, at hun skal give mig huen på, siger Alexander Høgsbro Andersen, der bliver student fra Middelfart Gymnasium om to år.

Studenten selv var også glad for, at der var ro omkring hende.

- Jeg var simpelthen så nervøs. Jeg synes faktisk, det var virkelig rart, at der var ro, så jeg kunne være fokuseret og give den en skalle, siger den nyudklækkede student.

Annonce
Alberte Jørgensen syntes, at det var rart, at der var ro ude foran eksamenslokalet. Til gengæld blev hun fejret efter alle kunstens regler i gården. Foto: Sugi Thiru

Bedst for studenten

Foran skolens hovedindgang står Alberte Jørgensen fra 3. M flankeret af sine veninder. Hun er lige blevet student og har ikke noget imod, at heppekoret ikke stod lige ude foran eksamenslokalet.

- Jeg synes, det er fint nok. Man bliver meget nervøs, når der står folk og venter, så jeg synes egentlig, det er meget dejligt, at man mødes i gården.

Hendes familie og venner ventede i et fællesrum på den anden side af gangen. Her kunne moren Maibritt Petersen se over på det lokale, som hendes datter var til sin afsluttende eksamen i. Hun er glad for, at hun trods alt kunne følge lidt med.

- Jeg ville være ked af, hvis jeg skulle vente på en anden etage. Det ville jeg ikke bryde mig om, siger Maibritt Petersen.

- Men hvis man skal tænke på, hvordan det er for studenten, er det en god ting. Det er sindssygt nervepirrende at stå der med en hel masse folk omkring sig, supplerer veninden Nete Larsen, der blev student mandag.

Gør op med karakterræs

3. M er en af de klasser, der har besluttet sig for ikke at skrive den sidste karakter i huen, som ellers er kutyme. Philip Panch er en af initiativtagerne, og han vil gerne have fokus på uddannelse i stedet for karakter.

- Man er ikke sin karakter. Man har karakter. Det er bare dumt, at den sidste eksamen skal være så definerende, når der ligger tre års arbejde og slid bag, siger han.

Philip Panch håber, at det kan nedbringe den følelse af skam, nogle studenter står med som følge af karakterræset.

- Det er rigtig synd, hvis et tal i en hat gør, at nogen føler sig mindre som en del af fællesskabet. Gymnasiet er ikke for alle, men mange gennemfører alligevel, og det skal fejres uanset karakteren, lyder det fra studenten.

Emily Høgsbro Andersen var meget nervøs inden sin sidste eksamen i faget AT. Det var derfor dejligt, at der ikke var larm uden for eksamenslokalet. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce