Annonce
Fyn

Studenter om ro uden for eksamenslokalet: Faktisk meget dejligt

Emily Høgsbro Andersen fik tirsdag sin studenterhue på af sin lillebror Alexander. Foto: Sugi Thiru
Skolegården på Odense Katedralskole var tirsdag fyldt af hvide huer med røde, mørkeblå og lyseblå bånd. Studenterne springer ud, og velkomstkomiteen - familien, der som regel venter ved eksamenslokalet - er sendt i gården. Det er studenterne glade for.

I skolegården venter familien Høgsbro Andersen på Emily, der går i 3. F og er oppe til sin sidste eksamen. Far Matti, mor Ulla, mormor Bente og lillebror Alexander har pakket bobler, røde roser og gaver og venter tålmodigt på studinen i skolegården.

- Det er okay. Nye tider, nye skikke, siger Matti Høgsbro Andersen, og Ulla Høgsbro Andersen supplerer:

- Skal man tænke på studenternes bedste, giver det her mere ro. Det er kun dem selv, der går til eksamen, ligesom de gør ved de andre eksaminer. Og så tænker jeg også, at det jo ikke kun er den her eksamen, vi fejrer. Det er jo det hele. Alle tre år.

Da Emily Høgsbro Andersen træder ud i skolegården, bliver der flaget med Dannebrog, og hendes lillebror Alexander griber hatten, som han har fået æren af at placere på Emilys hoved.

- Hun nærmest insisterede. Det er ret hyggeligt. Men det har nu også altid været planen, at hun skal give mig huen på, siger Alexander Høgsbro Andersen, der bliver student fra Middelfart Gymnasium om to år.

Studenten selv var også glad for, at der var ro omkring hende.

- Jeg var simpelthen så nervøs. Jeg synes faktisk, det var virkelig rart, at der var ro, så jeg kunne være fokuseret og give den en skalle, siger den nyudklækkede student.

Annonce
Alberte Jørgensen syntes, at det var rart, at der var ro ude foran eksamenslokalet. Til gengæld blev hun fejret efter alle kunstens regler i gården. Foto: Sugi Thiru

Bedst for studenten

Foran skolens hovedindgang står Alberte Jørgensen fra 3. M flankeret af sine veninder. Hun er lige blevet student og har ikke noget imod, at heppekoret ikke stod lige ude foran eksamenslokalet.

- Jeg synes, det er fint nok. Man bliver meget nervøs, når der står folk og venter, så jeg synes egentlig, det er meget dejligt, at man mødes i gården.

Hendes familie og venner ventede i et fællesrum på den anden side af gangen. Her kunne moren Maibritt Petersen se over på det lokale, som hendes datter var til sin afsluttende eksamen i. Hun er glad for, at hun trods alt kunne følge lidt med.

- Jeg ville være ked af, hvis jeg skulle vente på en anden etage. Det ville jeg ikke bryde mig om, siger Maibritt Petersen.

- Men hvis man skal tænke på, hvordan det er for studenten, er det en god ting. Det er sindssygt nervepirrende at stå der med en hel masse folk omkring sig, supplerer veninden Nete Larsen, der blev student mandag.

Gør op med karakterræs

3. M er en af de klasser, der har besluttet sig for ikke at skrive den sidste karakter i huen, som ellers er kutyme. Philip Panch er en af initiativtagerne, og han vil gerne have fokus på uddannelse i stedet for karakter.

- Man er ikke sin karakter. Man har karakter. Det er bare dumt, at den sidste eksamen skal være så definerende, når der ligger tre års arbejde og slid bag, siger han.

Philip Panch håber, at det kan nedbringe den følelse af skam, nogle studenter står med som følge af karakterræset.

- Det er rigtig synd, hvis et tal i en hat gør, at nogen føler sig mindre som en del af fællesskabet. Gymnasiet er ikke for alle, men mange gennemfører alligevel, og det skal fejres uanset karakteren, lyder det fra studenten.

Emily Høgsbro Andersen var meget nervøs inden sin sidste eksamen i faget AT. Det var derfor dejligt, at der ikke var larm uden for eksamenslokalet. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce