Annonce
Nordfyn

Strid om behandling af klagesag over gylletank

Protestgruppen i Gerskov og Hessum er målløse over, at deres klage over opførslen af en gyllebeholder på en mark mellem de to landsbyer, er ikke dukket op hos Planklagenævnet. Arkivfoto: Emil Hermann.

OPDATERET klokken 9.40 fredag med yderligere bemærkninger fra Nordfyns Kommune Protestgruppe i Gerskov og Hessum er målløse over, at den klage, som Nordfyns Kommune tidligere opfordrede dem til at skrive, ikke er dukket op hos Planklagenævnet.

Gerskov/Hessum: Da lokale borgere i Gerskov og Hessum i august finder ud af, at godset Hofmansgave har fået lov til at opføre en 5000 kubikmeter stor gyllebeholder på en mark mellem de to landsbyer, bliver det samtidig klart for dem, at klagefristen for længst er overskredet i sagen. Nordfyns Kommune opfordrer alligevel borgere til at klage over afgørelsen vedrørende landzonetilladelsen, men nu viser det sig, at klagen aldrig er dukket op hos Planklagenævnet.

Ifølge protestgruppen i Gerskov og Hessum skyldes det, at Nordfyns Kommune ikke har indsendt deres bemærkninger til sagen.

- Før planklagenævnet overhovedet rører ved sagen, så skal de have myndighedens udsagn og bemærkninger. Og dem har de ikke fået tilsendt, selvom kommunen tidligere har opfordret os til at klage dengang, hvor fristen for at klage var udløbet, siger Flemming Olsen fra gruppen.

- Proceduren er den, at kommunen har tre uger til at give deres besyv med hos Planklagenævnet. Det har kommunen bare ikke gjort, og dermed er vores klage aldrig kommet fem, og sagen står nu bare og venter ved planklagenævnet.

Annonce

Opkald til sekretær

Protestgruppen blev for nylig klar over, at klagen aldrig var dukket frem, fordi borgerne er i gang med at lave en ny klage over den nye afgørelse, som Nordfyns Kommune for nylig kom frem til, efter sagen skulle gå helt om.

- Vi opdager det, da jeg ringer til planklagenævnet for at spørge, om vi må henvise til vores tidligere klage i forbindelse med, at vi nu vil lave en ny klage - simpelthen for at undgå gentagelser og spare tid. Men så kan sekretæren ikke finde sagen i deres system, og det er vi selvfølgelig målløse over, fortæller Flemming Olsen.

Protestgruppen har gentagne gange forsøgt at ringe til Åse Nielsen, plan- og kulturchef i Nordfyns Kommune, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelserne. Til avisen siger hun om klagen, der aldrig er dukket op hos planklagenævnet.

- Det er korrekt, at vi har modtaget en klagesag, men der var nogle tekniske problemer i systemet, da vi modtog den. Vi tog derfor dengang kontakt til planklagenævnet, men de er ikke vendt tilbage, og derfor har vi ikke kunne sende vores svar til dem. Nu har vi haft fat i planklagenævnet igen, og nu håber vi på, at der er hul igennem, så vi kan få sendt klagen afsted, siger Åse Nielsen.

Hun og Nordfyns Kommune mener, at første version af artiklen er misvisende og siger yderligere:
- Det forholder sig sådan, at det er klageren selv, der indsender klagen til planklagenævnet - og ikke kommunen, som artiklen giver indtryk af. Klagenævnet beder herefter om kommunens bemærkninger til klagen. Det er retteligt disse bemærkninger, som ikke er indsendt til klagenævnet på grund af problemer med Planklagenævnets nye klageportal. Det er derfor heller ikke korrekt, at Nordfyns Kommune glemte at sende bemærkninger, som det nævnes.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce