Annonce
Faaborg-Midtfyn

Strid om 35.000 kr.: Politikere trækker græstæppet væk under ungdomslandskampe i Horne

Hans Martin Møller, fodboldaktiv i både DBU Fyn og Horne fS var så skuffet, at han havde svært ved at finde ord, da byrådsflertallet sagde nej til at bruge 35.000 kr. på landskampe i Horne.Foto: Kim Rune
Byrådsflertal vil ikke bruge 35.000 kr. til bustransport af ungdomslandsholdsspillere. Dermed ser det ud til, at der ikke bliver U17-landsholdkampe i Horne til august.

Horne: Faaborg-Midtfyn misser efter alt at dømme muligheden for at afvikle fire U17-landskampe på kommunens bedste fodboldbane, Egsfield Ground i Horne, fordi det snævrest mulige byrådsflertal, 13 af 25 medlemmer, mandag aften stemte nej til at støtte begivenheden med 35.000 kr.

Afslaget er en kæmpeskuffelse for Hans Martin Møller, næstformand for Horne fS fodbold og medlem af DBU Fyns bestyrelse:

- Jeg har svært ved at finde ord. Jeg har svært ved at forstå begrundelsen for afslaget, men det er superærgerligt, for det betyder formentlig, at DBU finder et andet sted at spille de fire ungdomslandsholdskampe, som vi har knoklet for og glædet os til at få lov til at afvikle, siger han.

Beslutningen blev truffet efter aftenens længste debat - og det mindste beløb - på den 65 sider lange dagsorden.

Annonce
Ole Pedersen (V) mente, der var "fuldstændig vanvittigt" ikke at støtte den beskedne ansøgning fra DBU, men det lykkes ham ikke at opnå opbakning fra flertallet i hans eget parti. Foto: Kim Rune

DBU bør selv finde pengene

Sagen er, at DBU i august holder en turnering for otte U17-landshold på Fyn, hvor der også spilles kampe i Nyborg og i Bogense. I Faaborg-Midtfyn har Horne fS, som har afviklet mange internationale fodboldkampe, tilbudt sig om samarbejdspartnere med masser af frivillig arbejdskraft under fanerne.

Problemet er tilsyneladende, at det er DBU og ikke Horne fS, der har forhandlet med kommunen. DBU skal bruge de 35.000 kr. til transport og forplejning af spillere, og det vil et flertal i kommunalbestyrelsen altså ikke finansiere af kommunens udviklingspulje:

- Den slags har DBU selv penge til, mente Venstres Kristian Nielsen.

Han blev blandt andre bakket om af konservative Søren Clemmensen, der i mange år var formand for Dansk Golfunion:

- DBU er et af de rigeste specialforbund, og af alle de internationale matcher, Dansk Golf Union har arrangeret i min tid, har vi aldrig bedt en kommune om økonomisk støtte, ligegyldigt hvor kampene blev spillet sagde han.

For Steffen Jensen, Socialdemokraterne, er det helt afgørende, at ansøgeren er DBU:

- Vi skal bruge vores penge på vores lokalsamfund. Det havde været en hel anden snak, hvis ansøgeren havde været Horne fS, mente han.

Borgmester bad om ordentlig tone

For Dansk Folkeparti var afslaget en bitter pille at sluge, især fordi den lokale partileder Anne Møllegaard Mortensen sidder som formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, der i første omgang behandlede ansøgningen og var positive, men bare ikke kunne finde pengene. Derfor sendte udvalget ansøgningen videre Økonomiudvalget, der råder over udviklingspuljen.

- Jeg havde regnet med, at ansøgningen ville gå igennem her, for der står masser af penge, vi ikke har brugt, og vi vil kunne investere dem i en værdifuld brandingeffekt for hele kommunen, sagde Møllegaard Mortensen.

Hendes partifælle Jack Odgaard kaldte det "flovt", at flertallet ville sige nej til et så lille beløb, og det fik borgmester Hans Stavnsager (S) til, at korrekse Odgaard:

- Jeg synes ikke, vi skal skamme hinanden ud men holde en ordentlig tone, pointerede han.

Det afholdt sig ikke Mads Holdgaard, Alternativet, for at kalde diskussionen "en farce" og Søren Hillers, Radikale Venstre for at sige "de mindste sko, giver de største vabler".

Ole Pedersen, Venstre, kaldte det "fuldstændig vanvittigt" at sige nej med henvisning til de penge, der er investeret i Egsfield Ground, og de frivillige, der står klar til at løfte opgaven, og han forsøgte at appellere til flertallets "sunde fornuft".

De knubbede ord til trods besluttede et flertal bestående af Socialdemokraterne, Konservative samt de fire Venstre-medlemmer Herdis Hanghøi, Kristian Nielsen, Søren Kristensen og Lars Tribler at afvise ansøgningen.

De 12, der ville finde pengene var SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale, Dansk Folkeparti, samt Anne Jørgensen, Bo Petersen og Ole Petersen fra den splittede Venstregruppe.

Mads Holdgaard, Alternativet, fandt debatten "en farce", fordi Kultur og Lokalsamfundsudvalget var indstillet på at støtte ansøgningen. Sidemand Søren Hillers, RV, mente også ansøgningen burde støttes. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce