Annonce
Indland

Stresspanel vil lukke uoverskueligt Forældreintra

- Intentionen var god, da man oprettede Forældreintra. Men praksis i dag er helt uoverskuelig for mange, mener formanden for regeringens stresspanel, Anette Prehn.

Intentionen med Forældreintra var god, men det omdiskuterede forum har vist sig at være en stor stressfaktor.

Regeringens stresspanel foreslår, at det meget omtalte forum Forældreintra lukkes ned. Forældreintra er en digital platform, hvor grundskoler og forældre til skolebørn kan kommunikere med hinanden.

Det skriver Politiken.

- Problemet med Forældreintra er, at man har skabt en digital struktur, hvor alle parter omkring en klasse er knyttet op på hinanden. Det betyder, at der kommer meddelelsesforurening - altså beskeder i en lind strøm.

- Intentionen var god, da man oprettede Forældreintra. Men praksis i dag er helt uoverskuelig for mange. Mange forældre, vi har talt med, er simpelthen stået af. De tjekker det ikke mere, og så er hele pointen jo væk, fortæller formand for stresspanelet Anette Prehn til Ritzau.

Stresspanelet blev nedsat af regeringen sidste sommer og består af 11 eksperter. Panelet blev nedsat for at finde løsninger på problemet med, at flere og flere danskere oplever stress.

Panelet skal komme med 12 forslag, og det første, der er blevet præsenteret, er altså at begrænse kommunikationen mellem skole og forældre.

- Det er Forældreintra, vi vælger at starte med, fordi det berører rigtig mange mennesker. Det berører børnene i grundskolen, deres forældre og de lærere, der sidder derude og bliver bestormet med mails fra velmenende forældre, der vil deres børn og klassens liv det godt, siger Anette Prehn.

Hun påpeger, at den tid, som lærerne bruger på at skrive og besvare beskeder i det digitale forum går fra tid, som kunne være brugt på forberedelse af undervisning eller arbejde med trivsel i klasserne.

Ifølge Politiken foreslår panelet, at man vender tilbage til den fysiske kontaktbog - alternativt at forældre maksimalt skal tjekke Forældreintra to gange om ugen, og at der kun er to forældrearrangementer om året.

For det er blevet et stort pres for mange forældre at skulle deltage i et stort antal arrangementer og i kommunikationen, der går forud for disse.

Anette Prehn fremhæver desuden, at den digitale kommunikation mellem lærere og forældre ofte sker bag ryggen på børnene.

I modsætning til dengang eleverne havde en kontaktbog i tasken, som de selv skulle aflevere til de voksne, når der var nye beskeder, ved børnene i dag ofte ikke, hvornår deres mor eller far har været i kontakt med deres lærer.

- Fordelen ved en kontaktbog er, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvad der bliver kommunikeret om barnet, siger Anette Prehn.

Der er planlagt et nyt system - Aula - som skal erstatte Forældreintra. Dette anbefaler stresspanelet også at droppe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce