Annonce
Nordfyn

Strengt nødvendigt: Thingholm vil ændre på skolestrukturen

Anders Thingholm er til daglig afdelingsleder på Havrehedskolen i Morud. Han mener, at det nordfynske skolevæsen skal drives på en anden måde end i dag. Foto: Emil Hermann
Anders Thingholm mener, at den måde, som det nordfynske skolevæsen i dag drives på, ikke er holdbar. Nogle skoler har alt for få elever i klasserne, og det går udover de andre skoler, siger han.

Morud: Alle partier på Nordfyn var inden kommunalvalget i 2017 enige om, at der ikke skulle røres ved skolestrukturen i den igangværende valgperiode. Anders Thingholm har efterfølgende forsøgt at åbne debatten under et byrådsmøde og i forbindelse med budgetforliget, fordi han mener, at det er strengt nødvendigt at ændre på strukturen.

- Jeg ved godt, at alle skrev under til debatten på Nordfyns Gymnasium, men det gjorde jeg ikke, da kun Franz Rohde var med som vores spidskandidat. Jeg vil ikke sige, at den og den skole skal lukke, men vi skal have en grundlæggende snak om den måde, vi i Nordfyns Kommune driver vores skolevæsen på. Det skal analyseres ordentligt i stedet for bare at hive penge stille og roligt ud, som der foregår lige nu.

Hvad mener du med det?

- Lige nu laver man en ny ressourcetildeling. Til 1. august hiver man 1,6 millioner kroner ud af skolerne, og så ryger der de efterfølgende år lidt over 3 millioner kroner ud hvert eneste år, og det er da ikke kvalitet. Og det gør vi, fordi der ikke er elever nok på nogle af skolerne.

- Og så har vi sagt, at et af værktøjerne kunne være at sammenlæse nogle steder, og så får du for eksempel teoretisk én lærer til at stå med en børnehaveklasse og en 1. klasse, og det er bare ikke godt i min verden. Jeg er med i forliget - kun fordi, at vi stadig kunne bevare meget af de forebyggende indsatser. Hvis ikke det havde kunnet lade sig gøre, havde jeg ikke stemt for. Det har været en meget stor "tidsel" for mig i forliget - det har desværre været prisen for at kunne have indflydelse på de andre prioriteringer i budgettet.

Annonce

Den nordfynske skolestruktur

Anders Thingholm (K) vil gerne genåbne debatten om den nordfynske skolestruktur. Han siger, at pengene fordeles skævt og kan bruges bedre.

Han mener, at politikerne lukker øjnene for et problem, der bliver ved at være der og vil blive forstærket de kommende år, hvis man ikke gør noget.

Hvad mener du?

Er det rettidig omhu at genåbne debatten om det nordfynske skolevæsen? Send gerne dine input og kommentarer til nordfyn@fyens.dk.

Skubber problem

Anders Thingholm påpeger, at lukning af skoler ikke nødvendigvis er løsningen på udfordringerne i det nordfynske skolevæsen.

- Det, at lukke en skole, behøver ikke at være dagsordenen. Det kan også bare være at udnytte strukturen bedre, end vi gør på Nordfyn i dag. For eksempel kunne det nogle steder give mening at samle børnehuse henne på en skole, så vi udnytter de bygninger, vi har, noget bedre.

Mener du, at politikerne ikke har taget ansvar nok ved frede skolerne i fire år?

- Man skubber et problem videre, som vi bør diskutere her og nu. Diskussionen handler ofte om at bevare landdistrikter i stedet for at snakke om læring og trivsel i skolen, og det er altså skolernes kerneopgave. Vi har eksempelvis 28 elever i nogle af vores klasser på Havrehedskolen, og det er os, der skal betale for, at der kan være skoler med seks eller to elever i nogle klasser. En klasse med seks elever får stadigvæk en fuld klassetildeling. De klasser, hvor der er 28, får lidt mere, men det er stadigvæk en ret stor ressource, der forsvinder.

Har du tænkt dig at forsøge at åbne debatten igen inden kommunalvalget i 2021?

- Jeg har vist fundet ud af nu, at skolestrukturen ikke er noget, man ønsker at drøfte i den her valgperiode, men mon ikke det bliver et tema i den kommende valgkamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112

Flotte fjordhuse i første parket

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce