Annonce
Fyn

Stram Kurs vil deportere de fleste i Vollsmose: - Vi har kun ét hjemland, og det skal vi værne om

Står det til Martin Christensen og hans parti Stram Kurs, skal størstedelen af beboerne i Vollsmose med udenlandsk baggrund tvangssendes ud af landet. Foto: Michael Bager
Stram Kurs frygter, at etniske danskere bliver en minoritet. Den fynske spidskandidat Martin Christensen fra Odense vil have langt de fleste med udenlandsk baggrund ud af landet. Først de kriminelle, og så dem, der er på overførselsindkomst. Og i sidste ende også langt hovedparten af de resterende.

Hvorfor stiller du op for Stram Kurs?

- Hvis Danmark skal være dansk om 100 år, er der brug for massehjemsendelser. Det er der ikke noget andet parti, som ønsker. Derfor er der brug for Stram Kurs. Etniske danskere skal aldrig nogensinde komme i mindretal i Danmark og ikke føle sig hjemme i deres hjemland.

Men ville Danmark ikke kunne blive mit hjemland med tiden, hvis jeg kom som fremmed?

- Du kan godt ændre et land, men det er ikke sikkert, at det er til min fordel. Hvis en pakistaner kommer fra Pakistan og ændrer mit land, er det godt for ham, men skidt for mig og resten af danskerne.

Og en pakistaner ville aldrig kunne komme til at føle sig som dansker?

- En pakistaner bliver aldrig etnisk dansker. Jeg anerkender, at fremmede personer i et lavt antal kan være her og være værdsatte fremmede. Men jo mere fremmed, man er kulturelt og slægtsmæssigt, jo færre skal der være i Danmark af den pågældende befolkningsgruppe.

Pakistanere ville ikke gennem flere generationer kunne blive danske af sind?

- Nej, kun hvis det var en person, der var adopteret som spæd. Der vil kunne være nogle få, der er værdsatte fremmede, men de vil aldrig nogensinde kunne blive danskere.

Og med ”værdsatte fremmede” mener du?

- Vi har tre krav: Vilje til at elske Danmark og danskere. Evne – i praksis ved at være i arbejde. Og at man har en legitim grund til at være her. Hvis man bare søger et bedre liv, er det ikke en legitim grund.

Hvorfor skal vælgerne stemme på dig?

- Det skal de, hvis de er enige i, at der er brug for politikere, som mener, at etniske danskere aldrig skal være i mindretal i Danmark. Vi har kun ét hjemland, og det skal vi værne om, for vi danskere er et unikt folkeslag.

- Partiet er med rette blevet opfattet som et parti, der i høj grad modsætter sig og kritiserer islam. Jeg bruger som kandidat ikke voldsomt mange kræfter på islamkritik. Jeg konstaterer blot, at islam som udgangspunkt ikke skal være i Danmark.

Hvad er dit eget forhold til muslimer?

- Det er nok nogenlunde gennemsnitligt. Jeg har kendt mange muslimer og er vokset op med nogle af dem.

Skal de muslimer, du er vokset op med, også sendes ud af Danmark?

- Hvis man opfylder vores kriterier for værdsatte fremmede, er der mulighed for at blive. Ellers skal man sendes hjem.

Men spørger man Rasmus Paludan, er det jo ikke ret mange, der opfylder de kriterier?

- Nej, heller ikke hvis du spørger mig. Og etniske danskere skal til tid og evighed være den altdominerende majoritet- langt over 90 procent.

Så selv de ”værdsatte fremmede”, der får lov at blive, vil skulle sendes hjem i takt med, at de får børn og bliver flere?

- Ja. De er ikke værdsatte fremmede, hvis de får syv børn hver.

Hvorfor ikke?

- For så har de ikke taget hensyn til den demografiske situation, Danmark er i. De ved udmærket godt, at danskerne er nervøse over, at der bliver flere fremmede. Og får man alligevel syv børn, har man en erobrende tilgang, og så er man ikke værdsat.

Vi bliver flere og flere ældre. Ville det ikke netop kunne løse det demografiske problem?

- Nej. For det koster et uhyrligt milliardbeløb at have ikke-vestlig indvandring.

Men nu snakker vi alene om de mennesker, I kalder ”de værdsatte”?

- Selv hvis det betyder, at vi bliver fattigere, er det vigtigere for mig at beholde mit fædreland end at have en god økonomi.

Hvad er dine mærkesager – nationalt og her på Fyn?

- Jeg har ingen mærkesager i forhold til Fyn, for vi står over for de samme problemer som resten af landet. Min mærkesag er 100 procent udlændingeområdet.

Men I bliver jo nødt til at forholde jer til andre politiske områder også, hvis I bliver valgt ind?

- Ja, men det kan vi også godt gøre. Når der kommer andre emner op, har vi naturligvis en holdning til dem.

Rasmus Paludan er en dygtig kommunikatør, og man kan blive forført at hans retorik, siger hans egen bror. Ved du, hvad du går ind til?

- Jeg har haft de her holdninger hele tiden. Jeg lagde dem frem, da jeg talte med Rasmus om at stille op, og han accepterede dem fuldt ud, for de flugtede med partilinjen. Det var jeg glad for.

I nåede aldrig at komme ud af bilen på Bøgetorvet torsdag, fordi der var uro. Ser du den uro som et tegn på, at I er gået for langt, eller på at der er brug for jeres politik?

- At vi går for langt?! Jeg ser det som et tegn på, at forskellige befolkningsgrupper opfører sig forskelligt. Og det, der sker i Vollsmose, er mellemøstlige tilstande, som er meget fremmede for mig.

Så der er en del i Vollsmose, der ikke er ”værdsatte fremmede”?

- Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der er nogen overhovedet.

På jeres hjemmeside har I en top 20 over folk, som skal sendes ud. Der er et par fynske navne; Asmaa Abdol-Hamid og Houssam Daabas. Kender du dem?

- Ja. Men jeg har ikke lyst til at kommentere på konkrete mennesker, der skal hjemsendes. Det her er ikke personligt for mig.

De står jo nævnt med navn på jeres hjemmeside, så må du da også forholde dig til det?

- Ja, men det gør jeg også. De pågældende mennesker på listen skal hjemsendes.

Det er to navngivne fynboer. Skal jeg forstå det sådan, at du som fynsk kandidat ikke vil fortælle, hvorfor de skal forlade landet?

- Det kan du læse på hjemmesiden. Det står meget fint der.

Så du er enig, når der står at Asmaa Abdol-Hamid er "en fremmed fjendes infiltration af politistyrken"?

- Jeg er enig i alt, der står på hjemmesiden.

Det er en ansat ved Fyns Politi, det er du med på?

- Jeg er fuldstændig med på, hvad der står på partiets hjemmeside. Jeg er spidskandidat.

I vil lovgive mod en hel befolkningsgruppe af muslimer i Danmark. Hvordan skal det kunne lade sig gøre med den grundlovssikrede religionsfrihed?

- Det vigtige er, at de pågældende mennesker ikke befinder sig i Danmark. Og hvis arabere og lignende folkeslag ikke er her, er et islamforbud jo omsonst. Man kan bruge tiltag mod islam til at signalere over for de fremmede, at de skal rejse hjem til deres egne lande og dyrke deres kultur der.

Men hvordan vil I gøre det, når vi har religionsfrihed?

Man kan forbyde visse beklædninger. Vi har et tildækningsforbud, som dybest set er et burkaforbud. Og det kan man godt udvide, uden det strider mod grundloven. Man kan også forbyde halal-certificeringen af mad. Man kan gøre mange ting.

Så der skal lægges et pres gennem generelle love, som primært rammer muslimer?

- De skal ramme islam på den måde, at man begrænser islams mulighed for at være en offentlig institution i samfundet. Det kan man også gøre ved slet ikke at anerkende islam som trossamfund.

Selv hvis I får sendt muslimerne ud af landet, skal I have andre lande til at tage imod dem. Det har man ikke meget held med andre steder. Hvordan vil I gøre det?

- De fleste fremmede vil meget let kunne hjemsendes. Der vil måske være problemer med enkelte lande, og der har Rasmus jo foreslået, at man kunne lave et fængsel i Nordøstgrønland, hvor der ikke bor mennesker i dag. Og så kan man fængsle alle fremmede der, til de vælger at rejse frivilligt.

Et fængsel på Nordøstgrønland. Lyder det ikke langt ude?

- Næ. Det lyder langt ude at begå selvmord som folk. At afskærme folk fra de kriminelle fremmede gør ikke.

Er vi ved at begå selvmord som danskere?

- Ja, det har vi været, siden masseindvandringen begyndte. Vi er ved at blive en minoritet. Det er potentielt noget, jeg vil kunne opleve i min levetid.

Du siger, massehjemsendelserne er nødvendige for at værne om Danmark. Men den tilgang virker meget udansk. Hvad er der tilbage at værne om, hvis vi på den måde opgiver vores værdier?

- At undlade at foretage massehjemsendelser vil være selvmord. Jeg mener ikke, at selvmord bør være en dansk værdi.

Annonce

Ung fynsk nationalist

Martin Christensen er 25 år og bor i en lejlighed i Odense.

Han er spidskandidat for Stram Kurs på Fyn.

Har læst medicin og vil studere på universitetet igen, hvis han ikke bliver valgt ind - men ikke nødvendigvis medicin.

Bruger meget tid på politik og fællesskabet med ligesindede kammerater.

Har altid elsket sport - både i fjernsynet og som aktiv. Har spillet fodbold, cyklet og dyrket triatlon.

Videbegærlig og meget interesseret i resten af verden - til trods for, at han er nationalist.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce