Annonce
Fyn

Stram Kurs slog Liberal Alliance i fem af otte fynske valgkredse

Martin Christensen, fynsk folketingskandidat for Stram Kurs. Foto: Michael Bager
Stram Kurs klarede spærregrænsen på to procent i fem af de otte fynske valgkredse. Og i alle fynske valgkredse fraset de tre i Odense fik Stram Kurs flere stemmer end Liberal Alliance, som i den seneste valgperiode har haft en fynsk valgt minister.

Stram Kurs' fynske spidskandidat Martin Christensen skal ikke bruge de kommende år på landspolitik, idet hverken han eller nogen af partifællerne opnåede valg til Folketinget.

Men havde Stram Kurs haft sammen opbakning på landsplan som i nogle af de fynske valgkredse, havde Rasmus Paludans parti haft plads i Folketingssalen.

I fem af de otte valgkredse på Fyn nåede Stram Kurs op på to procent eller mere ad stemmerne. Størst var opbakningen i Assenskredsen, hvor Stram Kurs med i alt 594 stemmer fik 2,3 procent af de afgivne stemmer. Mindst opbakning til Stram Kurs var der i Odense Syd-kredsen, hvor partiet fik 1,4 procent af stemmerne.

Ganske opsigtsvækkende fik Stram Kurs i fem af Fyns otte valgkredse flere stemmer end Liberal Alliance, som i den forgangne valgperiode havde Merete Riisager siddende som undervisningsminister. Kun i de tre Odense-kredse fik Liberal Alliance flere stemmer end Rasmus Paludans parti.

Det stærkt indvandrerkritiske parti havde ikke noget godt valg på valgstedet i Vollsmose. I afstemningslokalet på den tidligere Humlehaveskole blev der afgivet 4062 stemmer. Af dem gik 53 til Stram Kurs. Men også i Vollsmose havde Stram Kurs større appel til vælgerne end Liberal Alliance, som på afstemningsstedet i Vollsmose fik 12 stemmer.

Spidskandidat Martin Christensen fik ni personlige stemmer, mens der var to personlige stemmer til partiets andet kandidat Mikkel Brinck Søberg på valgstedet i Vollsmose.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce