Annonce
Odense

Strøm på batterierne: Dansk firma vil sætte 25 ladepunkter op til elbiler

Clever vil sætte 25 ladestandere op i Odense. PR-foto

Den danske virksomhed Clever, der laver ladestationer til elbiler, vil bede Odense Kommune om lov til at sætte 25 nye ladestandere op i Odense oven i de 21, der er i forvejen.

Ifølge Clever er befolkningstætheden i Odense så stor, at byen har et stort behov for at få flere steder, hvor bilister kan lade deres elbiler op. Hver tredje odenseaner er afskåret for at parkere bilen på sin egen grund og lade den op dér, men må i stedet parkere enten langs en kantsten eller på en fællesparkering, påpeger Clever.

- Bilproducenterne lancerer den ene fantastiske elbil efter den anden, og det vil fortsætte. Så det skal være nemt at vælge elbilen til, også for alle de danskere, der bor i byerne uden adgang til opladning i egen indkørsel, siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller i en pressemeddelelse.

I 2019 blev der solgt flere elbiler end nogensinde i Danmark, fire gange så mange som i 2018. Og flere og flere nye el- og hybridbiler kommer til hele tiden.

Clever vil lave 400 nye ladepunkter i København, 50 i Aarhus og 25 i Aalborg og Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce