Annonce
Sydfyn

Storværk om Københavns Zoo: Tidligere direktør arbejder i Tranekær

Lars Lunding Andersen har skrevet bogen i Tranekær. Hver gang han har skullet køre fra København til Langeland har bilen været fyldt op med materiale om København Zoo. Foto: Michael Lorenzen
Tidligere direktør for København Zoo har skrevet, udvalgt billeder og redigeret i sit hus i den idylliske landsby.

TRANEKÆR: Da tidligere direktør for København Zoo, Lars Lunding Andersen, sidste år sendte sit storværk om den verdenskendte zoologiske have på gaden, kunne han samtidig se tilbage på en arbejdsproces, der er foregået i Tranekær. Her har han og hans kone hus på Stengadevej med idylliske omgivelser hele vejen rundt.

Bogen "København Zoo - bag om dyr og mennesker" skildrer på flere end 460 sider stedet, der både er en attraktion for publikum og arbejder på bevarelse af naturens mangfoldighed.

Lars Lunding Andersen og hans kone er igennem mange år kommet på Langeland, og da han fratrådte sin direktørstilling i 2011, blev der sat flere kræfter ind i jagten på at købe egen bolig her på øen.

I 2012 efter flere forsøg på at finde noget gav det pote. Huset på Stengadevej var netop sat til salg.

- Det var lige noget for os. Det havde blandt andet fået nyt tag kort tid forinden. Vi fik fat i ejendomsmægleren, som kom susende hertil, og få dage efter havde vi købt det, fortæller Lars Lunding Andersen.

- Og vi bruger det meget. Vi har fire børnebørn, som er glade for at komme her. Desuden har jeg mange gange været herovre alene, tilføjer han.

Ellers bor parret centralt i København. Men det er fint med huset i Tranekær.

- Når jeg har arbejdet med bogen, har jeg skullet bruge masser af plads. Jeg har skullet gennemgå blandt andet 10.000 billeder, spændende fra papirbilleder, gamle dias og moderne, elektroniske fotos. Jeg har haft dem spredt ud over det hele for at kunne vælge. Der er brugt cirka 1000 af dem i alt, fortæller Lars Lunding Andersen.

Annonce
Den tidligere zoodirektør har omsat sin viden og erfaringer og et foredrag, som han blandt andet nyligt har holdt i Tranekær. Foto: Michael Lorenzen

Ville være arkitekt

Egentlig ville han være arkitekt, men da han stod foran at skulle vælge uddannelse, var der en del ballade på dette studium. Han kastede sig i stedet for over biologi.

- Og jeg har haft det privillegium at være med til at planlægge flere byggerier og anlæg i København Zoo, så på en måde har jeg alligevel fået lov at beskæftige mig med det, jeg oprindeligt gerne ville, påpeger den tidligere zoodirektør.

Han er ikke typen, som har gået og skrevet dagbog, men det var ikke noget problem.

- Mange af de faktaoplysninger, jeg har skullet bruge, har jeg fundet i zoos årsberetninger samt dyrebestandslister. Her er registreret alle dyrene, lige som alle unger, som har overlevet mere end én måned efter fødslen, nævner Lars Lunding Andersen.

Han har selv bidraget flittigt til det blad, Zoo-Nyt, som København Zoo udgiver fire gange årligt.

- Så gennem årene har jeg skrevet rigtigt meget. Blandt andet om elefantfødsler. Jeg kom til København Zoo i 1974, og min familie havde bolig i haven. Da en af elefanterne, Bug Hah, skulle føde for anden gang, i 1975, havde jeg aftalt med personalet, at vi skulle vækkes. Så min kone, vore to børn og jeg overværede fødslen. Det var en fantastisk oplevelse. Men der var også en temmelig stram lugt. Min kone var i Magasin i København kort tid efter og syntes, at det stank forfærdeligt. Det viste sig at være hendes egen jakke, som hun havde haft på, da vi så på elefantfødslen.

Skriveprocessen i Tranekær har krævet stor disciplin.

- Selvfølgelig skal man være i humør til det. For når man er i gang, skal der arbejdes koncentreret, og det er belastende at sidde mange timer ved en skærm. Jeg kan klare op til seks timer, men så heller ikke mere.

Det er ikke nødvendigt at gå i skoven eller tage en tur på stranden for at hente inspiration.

- Der er masser at tage sig til med et gammel hus med tilhørende have. Huset her er i øvrigt det første, som Tranekær Slot solgte fra i sin tid. Her har blandt andre boet slottets elværksbestyrer.

Lars Lunding Andersens kone har to hunde i København. Men at gå ture med dem er ikke lige ham.

- Jeg hader at trække rundt med hunde. Til gengæld elsker jeg katte i alle afskygninger. Tænk på, at en løve og en tiger jo blot er katte i meget stor størrelse. Også elefanter finder jeg meget spændende, fastslår Lars Lunding Andersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce