Annonce
Sport

Stort karatemesterskab i arenaen

Der er mulighed for at opleve masser af karate i Jyske Bank Arena i Odense i disse dage. Foto: Morten Pedersen.
Over 1500 karatekæmpere er samlet til europamesterskab i Jyske Bank Arena i Odense.

Karate: Den blev indledt torsdag og varer helt frem til og med søndag - den hidtil største karateevent på dansk jord i Jyske Bank Arena i Odense med over 1500 aktive deltagere.

Der er tale om World Union of Karate-do Federations europamesterskab 2019.

UKDK (United Karate of Denmark), der er medlem af World Union of Karate-do Federations, WUKF, har ført en intens hvervekampagne og sikrede i oktober 2018, at WUKF's europamesterskab 2019 kom til Odense.

Mesterskabet afvikles i samarbejde med Odense Kommune, Destination Fyn og frivillige fra blandt andet Nordens største kampsportcenter, Odense Sportscentrum. Landstræner og generalsekretær for UKDK, Søren Helsted, fortæller, at der er 2000 deltagere, dommere, officials og tilskuere fra 24 europæiske lande i aktion i arenaen.

Danmark klarer sig generelt rigtig godt på den internationale karate-scene, og Søren Helsted forventer, at de danske deltagere på hjemmebane kan vinde op til 10 medaljer i aldersklasserne fra syv år og op til + 60 år.

- Men eventen har ikke kun en sportslig betydning. Den har også en mere blivende effekt for UKDK-klubberne i Danmark. Vores mål med disse aktiviteter er, at flere danskere bliver opmærksomme på UKDK-klubbernes tilbud, siger Søren Helsted.

Op til europamesterskabet har UKDK - ifølge Helsted - oplevet stigende interesse fra danske klubber, som ønsker at være medlem af forbundet. Allerede før afviklingen meldte ni klubber sig således ind i UKDK, og flere klubber har tilkendegivet, at de vil søge om optagelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce