Annonce
Kerteminde

Stort interview med Steen Hjorth: - Jeg er vokset op i en tid, hvor fællesskaber har betydet meget

Steen Hjorth fra Midskov ved Mesinge har i mange år vidst, at han ville søge mod nye fællesskaber som pensionist. Han trives bedst, når han er ude blandt andre mennesker og er med til at få ting til at gro. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
Steen Hjorth fra Midskov er formand for Mesinge Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd og bestyrelsesmedlem i Lions i Kerteminde og Kerteminde Museumsforening, og i en alder af 65 har han stadig svært ved at give sig hen til lænestolen og havearbejdet. MitKerteminde har mødt ham til en snak om foreningslivet, den tredje alder, og hvordan det er ikke at kunne "holde kæft".

Hvorfor er det vigtigt for dig at lave så meget frivilligt arbejde, som du gør?

Det er sjovt at være med til enten at påvirke en udvikling eller skabe noget aktivitet. Hvis det ikke var sjovt, stoppede jeg med øjeblikkelig virkning. Uanset hvad pokker man laver, skal man føle en eller anden glæde og en eller anden begejstring ved at være en del af det, og så kan der være mange grunde til, at man vælger det ene frem for det andet.

Du havde planlagt, allerede før du forlod arbejdsmarkedet, at den skulle stå på frivilligt arbejde i stedet. Hvornår vidste du det?

Jeg har altid været involveret i frivilligt arbejde som supplement til mit job. For mig var det kun en mulighed for at kunne gøre det her i endnu højere grad, at jeg først gik på efterløn og senere er blevet pensionist. Da jeg fik mit sidste job, hvor jeg var generalsekretær i noget, der hedder Dansk Skoleidræt, sagde jeg simpelthen fra starten af, at jeg ville tage jobbet i seks år, for jeg ville gå, når jeg var 60, og så ville jeg noget andet.

Når du er frivillig i så mange forskellige sammenhænge, er det så ikke svært at finde ud af, hvordan du skal fordele kræfterne?

Nej, det synes jeg ikke, for man planlægger jo også selv, hvornår man vil hvad. Selvfølgelig kan der være nogle perioder, som er mere hektiske. Nu har vi lige i Lions gennemført en stor kunstudstilling, og det er klart, at i dagene op til, at man er medansvarlig for en udstilling med 50 kunstnere, er der mange ting, der lige skal gøres. Så er der måske noget andet, der bliver lidt nedprioriteret, men om mandagen er udstillingen slut, og man kan kaste sig over noget andet.

Har du prøvet ikke at have hjertet med i noget af det, du har lavet?

Nej, det synes jeg ikke. Man er selvfølgelig altid afhængig af andre, og det er klart, at der kan være episoder, hvor man siger, at nu havde det været rart, hvis vedkommende lige havde husket det, som vedkommende skulle gøre, og så kan der komme sådan et lille, surt opstød i et svagt øjeblik, men jeg synes aldrig, jeg har gjort noget, jeg ikke har haft hjertet med i. Det har jeg ikke, for så havde jeg ikke gjort det.

Hvad skal der til for, at du får hjertet med og bliver revet med?

Jeg siger aldrig ja til noget, medmindre jeg tror, at det er sjovt, og at man kan være med til at drive et eller andet. Når jeg først har sagt ja, er hjertet med, for ellers havde jeg ikke sagt ja til det. Hvis det er noget, der kan være med til at fylde min hverdag ud med noget spændende og noget relevant, så er det jo bare at kaste sig over det.

Er der en bestemt del af lokalområdet eller en bestemt gruppe, som du brænder særligt for?

Som gruppe er det landsbyerne, og når vi snakker den del, så er det generelt at skabe nogle vilkår, som er gode for folk, der bor på landet, og at være med til at sikre, at der er liv ude på landet.

Har det altid været sådan for dig?

Nej, det har det ikke, for jeg har aldrig boet i en landsby, før jeg flyttede til Hindsholm. Jeg flyttede hertil fra Nyborg og havde tidligere boet i Otterup, så det var egentlig først, da jeg flyttede herud, at jeg oplevede, hvad det vil sige at være i en lille landsby. Her synes jeg, at man oplever de udfordringer, der er, men også de fantastisk mange muligheder, der er.

Hvad er det ved dig som menneske, der gør, at det her med frivillighed altid har hængt ved?

Jeg tror, det er, fordi man har oplevet, at det har gjort en forskel. Det har jo været sjovt, fordi man har været med til at påvirke og udvikle nogle ting. Det er typisk, hvis jeg kommer hen et nyt sted, at jeg ikke kan holde min kæft. Der går ikke mere end to minutter, før jeg begynder at tænke i, hvad man kunne gøre, for at gøre noget endnu sjovere for folk.

Men du siger, det også handler om at have noget at tage sig til i hverdagen. Er det i bund og grund mest for din egen skyld, eller er det mest for andres skyld, at du er frivillig?

Det er en kombination, for selvfølgelig gør man det, fordi der forhåbentlig er nogle andre, der også har gavn af det. Man ville bare ikke gøre det, hvis det ikke også var sjovt for én selv. Det er klart, at i takt med at man bliver ældre, og i takt med at der ikke er så meget, man vil længere, så er der nogle ting, der stille og roligt bliver valgt fra, men hvis jeg kun skulle gå og passe min have, så tror jeg, at jeg alligevel ville kede mig lidt.

Ja, men er det ikke også lidt en del af det at blive pensionist, at der skal ro på?

Jo, det er det, men jeg synes bare, at det er vigtigt at gøre, så længe man har energien og lysten til det. Man snakker om i dag, at man nærmest skal være nedslidt, inden man går på pension, og det er jo fint nok, for så kan man slappe af, og man kan sidde hjemme i lænestolen. Men vi, der er så privilegerede, at vi har kunnet gå på efterløn eller pension i en alder, hvor vi stadig har haft energi, er jo en kæmpe, kæmpe ressource for samfundet. Hvis de mange pensionister og efterlønnere, der er involverede i foreninger og alt muligt andet, ikke var der, så ville foreningsdanmark se sløjt ud.

Men er det tiden, der er hovedårsagen, eller er det måske også noget ved din generation? Ser den måske i højere grad værdien i foreningslivet?

Det var et godt spørgsmål. Jeg tror godt, det kan have noget med generationer at gøre. Vi er vokset op i en tid, hvor det med fællesskaber har betydet meget, og så er vi jo kommet igennem alle de der besværlige år med små børn, så på den måde har vi tiden igen. Men jeg glæder mig over, at begreber som fællesskab er noget, der ligesom er ved at vinde lidt mere ind igen. Jeg oplever, at der er rigtig, rigtig mange spændende fællesskaber rundt omkring. Bare i en lille kommune som vores er der så mange muligheder for både at yde og nyde.

Har du nogensinde tænkt på at gå ind i politik - for eksempel i byrådet?

Jamen, jeg er jo i politik. Jeg er i landsbypolitik. Men nej, det har jeg aldrig. Der har da været opfordringer, og jeg har konsekvent sagt nej. Det er simpelthen ud fra en klar holdning om, at jeg desværre tror, politik er noget af det, man vil blive frustreret over, og så tror jeg ikke, at det vil være sjovt. Der er mange faktorer, man skal tage højde for i politik, og det tror jeg ikke, jeg er typen for. Jeg vil hellere finde sammen med nogle, der vil lidt noget tilsvarende, og så samarbejde med politikerne.

Hvad er det for nogle faktorer, man skal tage højde for i politik, som man ikke skal fra sidelinjen?

Når man er en del af et politisk parti, er der tit nogle overordnede retningslinjer, som partiet går ind for. Der kan let være nogle forhold, som man ikke nødvendigvis er helt enig i, eller måske kunne man være mere inspireret af nogle forhold i et andet parti. I sidste ende er politik for mig noget privat. Jeg er ikke medlem af et politisk parti, og jeg har egentlig heller ikke lyst til at fortælle folk, hvad jeg stemmer.

Hvad mener du, er det bedste, der er blevet stablet på benene i Kerteminde Kommune i den tid, du har været så aktiv i foreningslivet?

Hvis jeg skal se det ud fra min primære vinkel, som er landsbyerne, så er det, at vi tilbage i 2014 eller 2015 for første gang fik lavet en landsbypolitik, som var med til at skabe en respekt omkring det, landsbyerne gør. Det afspejler sig så i den nye politik, vi fik vedtaget i slutningen af februar. Det, der er det nye og spændende og måske endda det vigtigste, er, at vi nu oplever byrådspolitikere, som siger, at de skal være opmærksomme på, at de som politikere har et ansvar for at være med til sammen med landsbyrådet at udvikle det, der sker i landsbyerne.

Hvad er du selv mest stolt af at have opnået i dit liv som frivillig?

Det er svært at sige. Det med Kerteminde Kommunes landsbypolitik er vigtigt, og der har jeg været med til at drive nogle ting. Men det synes jeg ikke, jeg kan svare på, for der er så meget. Det handler heller ikke om at være stolt, men mere om den der daglige tilfredshed ved at være en del af alle de her mange ting. Hvis jeg skal være stolt af noget, så er det, at jeg stadig har energi til at være med.

Hvordan håndterer du det, når noget ikke lykkes?

Så tror jeg, jeg er typen, som meget hurtigt siger, at det var bare ærgerligt, og så går vi videre til det næste. Jeg hæfter mig ikke ret meget ved modgang, for det får man ikke noget ud af. Jeg tror, at hvis jeg har kæmpet min kamp for noget og oplever, at der ikke er andre, der vil være med til det, så siger jeg, at det bare var ærgerligt.

Får du mange idéer?

Det gør jeg måske nok, men jeg har altid fået at vide, at jeg er bedre til at få folk til at samarbejde om at lave nogle idéer. Jeg får mange idéer, men jeg tror, min største evne er, at jeg er god til at få andre til at ville gøre et eller andet.

Hvad er det ved dig, der gør, at du er god til dét?

Det må være medfødt. Det er den der kombination af at være opdraget med eller have været en del af fællesskaber hele sit liv og have oplevet det på godt og ondt og set, hvor vigtigt det er, at der er nogen, der også er formænd. Formandens vigtigste opgave er jo at få de andre med.

Annonce

Steen Hjorth

Steen Lindegård Hjorth er 65 år gammel og bor i Midskov ved Mesinge.

Her har han boet i 26 år med sin kone Ane Sofie Andersen Hjorth, der også er aktiv i dele af Kerteminde Kommunes foreningsliv.

Steen Hjorth har i mange år arbejdet med idræt både i forenings- og skoleregi, blandt andet som præsident for Dansk Skoleidræt, men gik på efterløn som 60-årig.

Nu er han beskæftiget som formand for Mesinge Lokalråd og Kerteminde Landsbyråd og er netop afgået som præsident hos Lions, hvor han endnu er bestyrelsesmedlem.

Samtidig er han bestyrelsesmedlem i Kerteminde Museumsforening og i den sammenhæng aktiv i Sammenslutningen af Museumsforeninger i Danmark.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Kerteminde For abonnenter

Nyt forslag: Hvis du flytter til Kerteminde, får du en gratis byggegrund og 100.000 kr. i hånden

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Annonce