Annonce
Faaborg-Midtfyn

Stort flertal af læsere bakker op om AlsFynbro

Der er stor opbakning til broprojektet, viser afstemningen på fyens.dk. Den kommende tid vil blive præget af, at bromodstanderne nu begynder at opruste. Tegning: Gert Ejton
Over 10.000 læsere har stemt på fyens.dk, og et stort flertal i læserafstemningen siger ja tak til en bro mellem Fyn og Als.

Faaborg-Midtfyn: Skal der laves en bro mellem Als og Fyn?

Det spørgsmål stillede vi i går torsdag på fyens.dk, og det er der rigtig mange, der har en holdning til. På lidt over et døgn har over 10.000 læsere pr. fredag eftermiddag givet deres mening til kende, og selv om afstemningen kun er foregået på fyens.dk, og derfor ikke siger noget om broens generelle opbakning i befolkningen, så er resultatet bemærkelsesværdigt.

Blandt de fyens.dk-læsere, der har stemt, er der en således en markant opbakning til en broforbindelse.

Hele 77 procent - altså flere end tre ud af fire svarer ja til at en bro mellem Fyn og Als er en god ide, mens 23 procent vender tommelfingeren nedad.

Mange har suppleret deres stemme med en opfølgende kommentar på Facebook.

Afstemningen blev sat i værk i kølvandet på nyheden om, at den nye forening "Fyn-Als-bro nej tak" snart ser dagens lys.

Annonce

Inge Dahl

Inge Dahl bor i Assens og har arbejdet med erhvervsudvikling i ni år på begge sider af broen.

Først som chef for URS (UdviklingsRådSønderjylland) og siden som direktør for Udviklingsrådet i Assens og som medlem af direktionen i Udvikling Fyn.

I dag er hun selvstændig konsulent med hovedområderne strategi og forretningsudvikling.

Hun er desuden formand for Assens Lokalråd og aktiv i Rotary som formand for Rotary Leadership Institute i Syddanmark.

Ny formand for broforening

Samtidig med, at bromodstanderne mobiliserer og organiserer sig, var der forleden vagtskifte på formandsposten i Foreningen Als-Fyn broen, som erhvervsmanden Mogens K. Nielsen stiftede for syv år siden.

På generalforsamlingen forleden takkede Mogens K. Nielsen af og overlod formandshvervet til Inge Dahl, der har været medlem af bestyrelsen i fem år.

Inge Dahl kommenterer afstemningsresultatet således:

- Jeg tænker, at det der er vigtigt at have en dialog. Der er nogen, der er bekymrede omkring Svanninge Bakker og for, hvor vejføringen skal være. I den forbindelse er der nogle svar, vi ikke har endnu - der er ting, der ikke er afklarede. Men jeg tror ikke, der er nogen, der kunne drømme om at genere Svanninge Bakker, siger hun.

At der nu kommer en forening, der vil slås for det stik modsatte synspunkt, som Inge Dahl og broforeningen har, hilser hun velkommen.

- Jeg er ikke bange for, at folk er uenige, og at der er nogle, der er imod en bro. Jeg synes, det er så flot, at vi kan snakke om det uden at slås. Vi har et ønske om, at der skal laves en bro, fordi vi tror, det flytter noget. Men vi skal have respekt for forskellige synspunkter. Det skal være sagligt, og det skal være ordentligt, og jeg forventer også respekt den anden vej, siger den nye broforeningsformand.

Inge Dahl er ny formand for Foreningen AlsFyn broen. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce