Annonce
Fyn

Stort eksperiment: 5329 fynske skoleelever skal undersøge plastforurening på Fyn

Eleverne skal indsamle og kortlægge plastaffald i den danske natur. Efterfølgende kan de undersøge plasten hjemme i naturfagslokalet. Foto: Astra/ Ole Risbjerg Pedersen
Mandag starter et masseeksperiment, hvor 5329 elever fra fynske skoler skal være med til at kortlægge plastforurening i den danske natur. Kortlægningen er den første af sin slags i verden og kan måske få indflydelse på fremtidig EU-lovgivning.

Fyn: Mandag starter Masseeksperimentet 2019, som er en landsdækkende kortlægning af plastforureningen i den danske natur.

Kortlægningen skal laves af over 57.000 elever fra skoler og gymnasier i hele landet, der har tilmeldt sig eksperimentet, som strækker sig over tre uger i september.

På Fyn deltager 5329 skolelever fra 59 skoler på øen.

- Når jeg skal finde ud af, hvad årets masseeksperiment skal gå ud på, tager jeg udgangspunkt i, hvad der optager skolerne. Og plastforurening er noget, der optager hele samfundet og dermed også eleverne og lærerne, fortæller projektlederen for Masseeksperimentet 2019, Lene Christensen.

I eksperimentet skal eleverne systematisk indsamle plast i et udvalgt område, for eksempel på strande, marker, gader eller i grøftekanter. Bagefter skal de inddele plasten i kategorier, for eksempel bæreposer, flasker, engangsbestik og slikpapir, for at finde ud af, hvad det egentlig er for typer plast, der bliver dumpet i naturen. Herefter skal de indberette, hvilken type plastik, de har fundet, og hvorhenne. Eleverne kan desuden tage plasten med hjem i naturfagslokalet og undersøge det.

Masseeksperimentet er lavet af naturfagscenter Astra og udviklet i samarbejde med MarinePlastic - det danske center for forskning i marin plastikforurening, der skal behandle elevernes indsamling.

Annonce

Masseeksperimentet 2019

  • Masseeksperimentet er en del af Naturvidenskabsfestival, som organiseres af Astra og afvikles hvert år i uge 39.
  • Astra er det nationale naturfagscenter i Danmark, som har fokus på at styrke undervisningen i de naturvidenskabelige fag i skolerne.
  • Selve Masseeksperimentet gennemføres hvert år i ugerne 38, 39 og 40. Titlen på dette års eksperiment er "Plastforurening i vand".
  • Astra har organiseret Masseeksperimentet siden 2007.
  • I år deltager i alt over 57.000 elever fra skoler og gymnasier samt børnehavebørn i eksperimentet.
  • 5329 fynske elever fra 59 skoler skal deltage.

Første kortlægning af sin slags

Eksperimentet er verdens første nationale videnskabelige kortlægning af plastforurening. Eleverne skal melde deres resultater ind til en database, der fører ind i EU's database Marine Litter Watch, som EU-lovgivningen hviler på. Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæiske regulering og lovgivning på området.

- Man har aldrig nogensinde før kigget på, hvordan det ser ud med plastforurening i et helt land. Man har lavet indsamlinger på kyster, men ofte har det været indsamlinger, hvor man bare vejer, hvor meget plastik man har fundet i alt. Det anderledes ved vores undersøgelse er, at vi kigger på et helt land og på alle mulige forskellige naturtyper, og at eleverne skal kategorisere det plast, de finder, fortæller Lene Christensen fra Astra.

Hun fortæller, at man i dag ikke ved, hvad det er for noget plastik, der ligger ude i den danske natur, og hvilken effekt det har. Og det er vigtigt at finde ud af.

- Plastforureningsproblematikken er ekstremt kompliceret. Den bliver ikke løst ved, at vi alle går hjem og hækler karklude. Der er ikke én løsning. Der skal mange ting til, fastslår hun og fortsætter:

- Det er vigtigt, at man kender kilden til plastikforureningen for at kunne gøre noget ved det. Er det "to go"-kopper, der ligger mange af, så skal vi have fat i dem, der smider kopperne fra sig. Er det plastikstykker fra markafdækning, skal vi have snakket med landmændene. Eller er det fiskenet, for så vi skal i dialog med fiskerne. Lige nu kender vi ikke kilderne, men det er det, vi kan finde ud af nu, hvor 57.000 elever hjælper os.

Virkelighedsnær undervisning

I år deltager rekordmange skoleelever i Astras masseeksperiment, der har været en årlig tilbagevendende begivenhed siden 2007.

- Vi er faktisk næsten dobbelt så mange, som vi plejer at være. Sidste år havde vi små 30.000 elever, og det var også en stigning i forhold til året før. I år har vi 57.000 elever, og der er repræsentation bredt ud over hele Danmark, fortæller Lene Christensen.

Og det glæder hende.

- Hovedårsagen til at Astra laver masseeksperimentet er ikke at skaffe forskerne gratis resultater. Det er at motivere, engagere og inspirere lærere til at lave naturfagsundervisning, som eleverne synes er nærværende og sjovt. Vi vil gerne have, at eleverne får en oplevelse af, at naturfagsundervisning er vigtigt og virkelighedsnært, og noget, de kan se, hvad de skal bruge til.

- Jeg har selv prøvet at have fysikundervisning, hvor jeg tænkte, hvorfor skal jeg lære det her? Jeg vil gerne, at eleverne efter eksperimentet tænker: Aha, det var derfor, jeg skulle lære det, og at de bliver klædt på til, hvad de selv kan gå hjem og gøre mod plastikforurening, fastslår Lene Christensen.

Kortlægningen af plastforurening i den danske natur vil gøre det muligt også at se, om der er regionale forskelle på, hvad for noget plastik, der for eksempel bliver smidt i vandet ved København og ved Vesterhavet. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce