Annonce
Odense

Stort arrangement i Odenses seniorhus: Generationer mødtes til quiz og sang

Under generationsquizzen måtte de yngste, de mellemste og de ældste samarbejde om at få flest point. Foto: Michael Bager

Tirsdag aften blev der i Seniorhuset sunget, der blev quizzet, og folk blev klogere på, om alting nu også var bedre dengang i 1950'erne. Det var alt sammen en del af Fyens Stiftstidendes inspirationsmøde med fokus på generationsmøder.

Gennemsnitsalderen i Seniorhuset har formodentlig aldrig været lavere, end den var tirsdag aften. Her var huset nemlig fyldt med hurtige små fødder og børnelatter og børnenes forældre og bedsteforældre.

Anledningen var Fyens Stiftstidendes inspirationsmøde med fokus på mødet mellem generationer. Netop generationerne var repræsenteret - børnene fra et til 10 års alderen, forældrene og bedsteforældrene. Sammen sang og quizzede de. Klogere på de gamle dage blev de også.

Annonce
Johnny Wøllekær, der er stadsarkivar og historiker, gjorde folk klogere på de gode gamle dage. Foto: Michael Bager

Den om Onkel Jørgen

Stadsarkivar Johnny Wøllekær holdt oplæg om den fiktive Onkel Jørgen. Den onkel, der hårdnakket insisterer på, at alting var bedre, dengang han selv var dreng i 1950'erne. Dengang, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel hele sommeren, og hvor der var nyfalden puddersne at kælke i om vinteren. Men det er ifølge stadsarkivaren en sandhed med modifikationer, og til stor underholdning for de fremmødte, så arikvaren onklen efter i sømmene.

Første punkt på Wøllekærs dagsorden var kønsrollerne, som, de fleste nok vil mene, har ændret sig til det bedre.

- Elsk din mand og stop hans pibe - så skal du aldrig komme i knibe. Sådan lød en af reklamerne fra fortiden, som Wøllekær havde taget med. En kvindes plads var i hjemmet, og helst i køkkenet. Det vidnede en gammel Amo-reklame, hvor en kvinde stod klar med friskbagte boller, når manden kom hjem fra arbejde også om.

Men for at nå hen til den stereotype kønsrollefordeling, skulle man jo først lige finde en mand eller kone. Og det var ifølge Johnny Wøllekær ikke nemmere i 1950'erne, end det er i dag. Lykken var heller ikke garanteret, når man først fandt ham eller hende.

- Vi tænker måske skilsmisser som noget forholdsvis nyt, men faktisk gik hver sjette eller hver syvende ægteskab i opløsning i 50'erne, forklarede Johnny Wøllekær.

Også teenagegraviditeter var et udbredt problem, og fænomenet "de unge mødre" er altså ikke noget, der opstod med et dansk tv-program.

Og så var der også dengang i 1950'erne en tilsyneladende ustoppelig frygt for, hvordan ungdommen dog skal klare sig i en verden, der er af lave. I 1950'erne indebar truslerne den larmende rock'n'roll musik og tegneserier fra USA. Det var sådan noget, man blev et dårligt menneske af at høre og læse, forklarede Johnny Wøllekær. Pendanten til computerspil og rap er ikke svær at få øje på. Til gengæld var konklusionen fra stadsarkivaren klar.

- Onkel Jørgen husker ikke så godt. Det er et grundvilkår, at vi er bekymrede for ungdommen, afsluttede han sit oplæg, der mødtes af store klapsalver.

Generationsquizzen bød både på spørgsmål om Odense Zoos åbning og legetøj oprindeligt udviklet til ADHD-børn, og alle deltagere måtte spidse ører. Foto: Michael Bager

Generationsquiz

Umiddelbart lod der dog ikke til at være grund til bekymring for de yngste ved aftenens arrangement, som blev afsluttet med en generationsquiz. Her skulle generationerne samarbejde, idet de både skulle finde svar på højden på Skt. Knuds Kirke, navnet på Legos japanske kampsportsunivers, og hvad en bødker fremstiller.

Blandt de ældre deltagere blev mulige svar diskuteret sagte, mens der hos børnene ivrigt blev råbt navnet på snemanden i Disneys animationsfilm "Frost", som var et af spørgsmålene. Og med vindernes 13 point ud af 16 mulige, lader det til, at generationerne altså kan drage stor fordel af hinanden.

Under generationsquizzen måtte de yngste, de mellemste og de ældste samarbejde om at få flest point. Foto: Michael Bager
Store og små var samlet til en aften i Seniorhuset, hvor der både blev sunget og quizzet. Foto: Michael Bager
Stadsarkivar Johnny Wøllekær satte spørgsmålstegn ved, om alting var bedre i 1950'erne. Her fortæller han om biluheld. Foto: Michael Bager
Rådmændene Susanne Crawley (R) og Søren Windell (K) holdt begge to oplæg om Generationspagten, der er afsat to millioner kroner til i 2018 - fokus er generationsmøder. Foto: Michael Bager
Nogle af præmierne til generationsquizzen var signerede OB-kasketter. Foto: Michael Bager
Under generationsquizzen var spørgsmålene tilrettelagt således, at generationerne var afhængige af hinanden for at vinde. Foto: Michael Bager
Det nye generationskor åbnede ballet ved Det Gode Liv arrangementet i Seniorhuset. Foto: Michael Bager
Noa Guldbæk Troelsen på ni måneder var aftenens yngste deltager.Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce