Annonce
Sport

Stort ønske: Stine Bodholt vil gerne til udlandet

Stine Bodholt er en profil på landsholdet og i den hjemlige liga, men udlandet trækker i hende. Foto: Jonas Ekströmer/ Scanpix Ritzau

Stregprofil er egentlig på kontrakt i Viborg HK frem til 2021. Kommer det rigtige tilbud fra udlandet, kan hun pakke kufferten.

Hun er ikke træt af den danske liga, og hun er også tilfreds med at være i Viborg HK.

Men Stine Bodholt, der i en årrække har været en af landstræner Klavs Bruun Jørgensen yndlingsspillere, har efterhånden været en del af den hjemlige liga i mange sæsoner - og derfor vil hun gerne prøve noget andet på et tidspunkt.

Og det skal være udlandet.

- Det har jeg altid drømt om. Det kunne være fedt at komme ud i nogle sæsoner, fortæller Stine Bodholt.

Hun havde succes i Team Esbjerg, men hun skiftede tilbage til barndomsklubben Viborg HK for at være tættere på familie og for at spille sammen med tvillingesøster Sidsel. Hun stoppede dog karrieren efter sidste sæson.

- Det har også noget at sige, siger Stine Bodholt, der efterhånden er blevet 29 år.

- Skal det være, skal det jo også snart føres ud i livet. Så jo, jeg er meget tændt på at komme ud i nogle sæsoner. Frankrig eller Ungarn. Det kunne være fantastisk.

Annonce

Mellemrunden

Danmarks kampe

* Torsdag 18.00: Danmark-Frankrig

* Mandag 18.00: Rusland-Danmark

* Onsdag 15.45: Danmark-Montenegro

Seks hold

* Der er seks hold i Danmarks gruppe i mellemrunden. De to bedste booket billet til de afgørende kampe i Paris.

* Rusland indleder mellemrunden med fire point. Frankrig, Serbien, Sverige og Danmark har to point, mens Montenegro er uden point.

Det rigtige tilbud

Hun har egentlig kontrakt med Viborg HK helt frem til sommeren 2021, men en klausul i Bodholts kontrakt gør, at hun har mulighed for et skifte til en udenlandsk klub, hvis det rigtige tilbud skulle komme.

- Jeg har aftalt med min agent, at vi skal tale sammen efter mesterskabet (EM i Frankrig, red.), og så tager jeg den derfra, men lysten til at prøve noget nyt er der i hvert fald.

Men først skal EM-arbejdet gøres færdigt. Og Bodholt har ikke mistet modet, selvom alle godt ved, at kampene mod Frankrig, Rusland og Montenegro i mellemrunden bliver rigtig hårde.

- Det var en træls oplevelse mod Serbien. Det har vi kigget lidt på, og det hele var jo bestemt ikke lige fantastisk. Det ved vi godt, men jeg har det også sådan, at nu handler det om at komme videre. Der er kamp igen lige om lidt. Vi lader os på ingen måde slå ud af et enkelt nederlag, for jeg synes jo også, at vi har lavet mange fornuftige ting hernede, understreger Stine Bodholt.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce