Annonce
Indland

Farlig storrøver anholdt: Stod bag kup på 62 millioner kroner - fire millioner blev dengang fundet i have i Odense

Ved det storstilede røveri mod Dansk Værdihåndtering, som den anholdte i 2012 blev dømt for at være bagmand for, blev flere store veje blokeret af gerningsmændene med stjålne lastbiler og partisansøm. Foto: Mogens Flindt
Med tre nye anholdelser har politiet nu pågrebet otte personer i sag om planlægning af pengetransportrøveri.

Politiet har foretaget endnu en række anholdelser i en mørkelagt sag, der angiveligt drejer sig om et planlagt røveri mod en pengetransport, erfarer Ritzau.

En af de anholdte er en fransk storrøver, Tayeb Si M'rabet, der i 2012 blev dømt i et af danmarkshistoriens største røverier. Udbyttet var 62 millioner kroner og blev udført tilbage i 2008 mod Dansk Værdihåndtering i Glostrup.

Tidligere denne uge blev den 49-årige mand efterlyst, og fredag oplyser politiet, at han er blevet anholdt.

Ifølge Ritzaus oplysninger er to andre personer også blevet anholdt, og de er alle sigtet i samme sag som fem andre personer, der i sidste uge blev fængslet i dybeste hemmelighed.

Retsmødet 22. november blev holdt for såkaldt dobbeltlukkede døre. Det betyder, at selv sigtelsen i sagen - altså hvilken forbrydelse der er på tale - forblev hemmelig.

Flere medier erfarede imidlertid, at der var tale om en sag om planlægning af røveri mod en pengetransport, og det er den samme sag.

Tayeb er tre gange dømt for røverier i Danmark - herunder røveriet mod Dansk Værdihåndtering, DVH, i Glostrup, der skete i de tidlige morgentimer den 10. august 2008.

Han fik i 2012 stadfæstet en dom ved landsretten for at være bagmanden røveriet i Glostrup, der er et af de største i Danmarkshistorien. Dommen lød på ti års fængsel og udvisning for bestandigt.

Der er fortsat kun fundet fire ud af de 62 millioner kroner, der blev stjålet ved røveriet. De blev fundet nedgravet i en have i Odense på en adresse, hvor Tayebs kæreste boede.

Ved røveriet i Glostrup bragede røverne gennem væggen til DVH med en gummiged. Da støvet havde lagt sig, gik seks maskerede og tungt bevæbnede røvere roligt gennem hullet med medbragte sportstasker.

De fyldte 62 millioner kroner i taskerne og nærmest slentrede tilbage gennem hullet, hvor de lagde udbyttet bag i en Audi stationcar.

Røverne havde ikke travlt. Medgerningsmænd havde på samme tid stillet ti skraldebiler på tværs af indfaldsvejene til DVH og stukket syv af dem i brand. Desuden spredte røverne partisansøm ud over vejene i området.

Det betød, at kun få betjente nåede frem, mens røveriet stadig stod på. Men da politiet kunne se, at røverne havde automatvåben, turde de ikke risikere en skudveksling, og det lykkedes røverne at slippe væk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce