Annonce
Indland

Stormflodsordningen lever på lånte penge

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, vil gerne have vurderet, om finansieringen af stormflodsordningen er god nok. I dag er der stadig en gæld på 260 millioner kroner for erstatninger efter stormen Bodil i 2013.

Bodil var en dyr dame. Stormen, som strøg hen over Danmark i december 2013 og sendte store mængder vand ind i blandt andet Odense Fjord, tynger stadig i økonomien i stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Udgifterne til Bodil blev på cirka 800 millioner kroner, og så mange penge havde stormflodsordningen ikke. Derfor trådte staten til med en lånegaranti på 400 millioner kroner, og det er det lån, som landets boligejere stadig afdrager på via den forhøjede stormflodsafgift, som blev vedtaget i 2014.

Selvom afgiften steg fra 40 til 60 kroner, er der dog stadig en gæld på 260 millioner kroner, oplyser sekretariatschef i Stormrådet Mogens Hansen.

Endnu er det for tidligt at sige, hvad stormfloden onsdag og natten til torsdag kommer til at koste i erstatninger, men Mogens Hansen er fortrøstningsfuld:

- Det ser ikke så voldsomt ud. Folk har forberedt sig godt.

Sporene fra de seneste stormfloder har også været skræmmende. Ifølge Stormrådet kostede skaderne efter Bodil i gennemsnit 285.000 kroner pr. styk, mens stormfloderne i januar og november 2015 resulterede i skader til 95.000 og 110.000 kroner stykket.

Annonce

60 kroner til stormflodsordningen

Alle boligejere betaler via deres brandforsikring til stormflodsordningen, som blev indført i 1991. Dengang var præmien for boligejerne 10 kroner årligt.I 2014 blev præmien forhøjet fra 40 til 60 kroner. Heraf går 10 kroner til stormfaldspuljen (som dækker skader efter storm), mens 30 kroner går til stormflods- og oversvømmelsespuljen. De resterende 20 kroner bruges til afdrag på statens garantilån på 400 millioner kroner, der blev udløst efter stormen Bodil i december 2013.

Ved skader på helårsbeboelse er der en selvrisiko på minimum 5000 kroner og maksimalt 30.000 kroner. Ved skader på fritids- og sommerhuse samt erhvervsejendomme er selvrisikoen på minimum 10.000 kroner og maksimalt 50.000 kroner.

Du kan se mere om stormflodsordningen, og hvordan du er dækket, på Stormraadet.dk.

Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, mener, at man skal se på økonomien i stormflodsordningen, når de seneste skader er gjort op:

- Det er klart, at det giver et vist pres på ordningen, at der hyppigere er behov for erstatninger. Vi må se på prognoserne for den fremtidige økonomi, siger han til Fyens.dk.

- Burde grundejere, der ligger i udsatte områder, betale mere til ordningen?

- Vi har lige vedtaget en ajourføring af kystsikringsloven, som åbner mulighed for, at kommunerne kan involvere grundejere og husejere i regningen for nye kystsikringer. Det er rimeligt, at man som grundejer kommer til at betale en andel af sikringen.

Erling Bonnesen er enig med Ingeniørforeningens klimatilpasningsekspert, Ole Mark, som mener, at alle kommuner bør udarbejde risikokort, der viser, hvor faren for oversvømmelser fra havet er størst.

- Men der skal selvfølgelig også laves kystsikring, hvor det er nødvendigt, siger Erling Bonnesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce