Annonce
Indland

Stormfloder skræmmer: Huskøbere er mere nervøse for et hus ved vandet

Vi er blevet mere forbeholdne over for at købe hus ved vandet på grund af de mange og stadigt flere oversvømmelser, viser undersøgelse. Ifølge klimaprofessor fra DTU har vi dog ikke set det værste endnu. Foto: Sugi Thiru

Risikoen for et oversvømmet hus påvirker nu otte ud af ti danskeres boligkøb, viser undersøgelse fra YouGov. Et hus med havudsigt er dog stadig nummer ét på boligkøbernes ønskeliste, selvom de er mere skeptiske over for, hvor tæt huset skal ligge ved vandet, fortæller flere ejendomsmæglerkæder. Klimaprofessor fra DTU mener, at vi ikke har set det værste fra naturen endnu.

Strand og vand har altid været dragende for kommende boligejere, hvilket de bugnende huspriser for ejendomme med havudsigt også vidner om. Men selvom det altid har været forbundet med en vis risiko at bo i første række til vandet, er risikoen for oversvømmelser i huset eller haven de senere år blevet større.

Fyn har netop oplevet to stormfloder på bare en uge, og ifølge Kystdirektoratet sker vandstandsstigninger nu hyppigere end tidligere.

Det får derfor kommende boligejere til at tænke sig om en ekstra gang, før de køber hus helt nede ved vandkanten. Det fortæller Henrik Hauthorn Jensen fra kommunikation og analyse i ejendomsmæglerkæden Home.

- Inden for de seneste fem år kan vi godt mærke, at der er kommet en anden skepsis over for det at bo ved vandet. Det er stadig mega attraktivt, men der er også en lille alarmklokke, der ringer bagi folks hoveder. De vil ikke nødvendigvis for tæt på vandet, og hvis et hus gentagende gange har oplevet at blive oversvømmet, så trækker det altså ned, fortæller han.

Det bakkes op af en undersøgelse, som YouGov lavede for Home sidste år. Den viste, at risikoen for oversvømmelser påvirker otte ud af ti danskeres valg af bolig. Samtidig frygter syv procent, at deres nuværende bolig er i risiko for oversvømmelser i fremtiden.

Annonce

Vi har en manglende evne til at forstå, hvor galt det kan gå. Vi har for eksempel nogle områder ved Sydfyn, hvor vi kan få en stormflod, der vil være slemmere end noget, vi kan forestille os, og som vi ikke har set siden stormfloden i 1760.

Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor i vand- og miljøteknologi fra DTU

Udsigten er det værd

Generelt vil boligejere dog stadig strække sig langt for at bo på adresser som Strandvejen og Strandalleen.

- Vi oplever faktisk, at selv de boligejere, som har haft flere oversvømmelser i deres bolig, stadig mener, at udsigten og det at bo tæt ved vand er dét værd. Så vil de hellere sikre deres bolig, så risikoen minimeres, fortæller Henrik Hautorn Jensen.

Samme melding kommer fra ejendomsmæglerkæden EDC.

- Det er klart, at det her med stormfloder bliver mere og mere aktuelt, og derfor også noget, som boligejere har fokus på. Men første række til vandet er og bliver bare det absolut bedste parameter, man kan have på en ejendom. Og opfattelsen er nok lidt, at i så rigt et samfund som vores så bør det være muligt at sikre områderne, så vi stadig kan bevare de huse, der ligget tæt ved vandet. Men få undtagelser selvfølgelig, lyder det fra presseansvarlig Jan Nordmann fra EDC.

Men ifølge fagredaktør Tine R. Soe fra Bolius - Boligejernes Videncenter - er det dog noget nær umuligt at sikre sig 100 procent mod naturens kræfter. I hvert fald hvis man gerne vil nyde lyden af havets brusen eller åens rislen.

- Det ville jo være nemt, hvis man lige kunne sige, at 'sådan og sådan skal man bare gøre', og så får man ikke vand i huset, men det kan vi ikke rigtig mere. Stormfloderne kommer oftere, og de bliver højere og højere, og vi kan aldrig vide, hvor de rammer. Så det, man må gøre, er at lave en kalkuleret risiko i forhold til den herlighedsværdi, der er i at bo ved vandet. Det gælder også i spørgsmålet om, hvorvidt man vil have et hus med kælder, fortæller hun.

Vi er for naive

Professor i vand- og miljøteknologi fra DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen er enig i, at vi må gøre op med os selv, om vi kan leve med risikoen for stormfloder. For vi har ikke set det værste endnu.

- Det er sådan nu, at risikoen for stormfloder er blevet større. Havene stiger mere end landet, så vi rykker tættere og tættere på havet, og Danmark bliver mindre. Derfor bliver vi nødt til at gøre op med os selv, om vi vil boliger ved kystnære områder. For så har vi den udfordring, at vi ikke kan sikre os fuldstændig. Så skal vi enten bygge huse på stylter eller diger på tre meter, men så ryger havudsigten. Og hvad skal vi så bo ved kysterne for, spørger han.

Professoren mener også, at vi danskere generelt ikke er vant til at tænke i, hvad der kan ske.

- Vi har en manglende evne til at forstå, hvor galt det kan gå. Vi har for eksempel nogle områder ved Sydfyn, hvor vi kan få en stormflod, der vil være slemmere end noget, vi kan forestille os, og som vi ikke har set siden stormfloden i 1760. Det vil være noget med druknede køer, og folk der sidder på tagrygge af deres huse. Og den risiko er nødt til at blive en del af vores bevidsthed, når vi skal diskutere hvor galt det kan gå - også selv om chancen for at det sker nu er meget lille, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];