Annonce
forside

Storebæltsbroen: Regionalt fodslag om broafgift vakler

Regionspolitikere tøver med at give fuld opbakning til national kamp for lavere brotakster på Storebælt. Møde mandag

Annonce

De har besluttet, at en jysk hærvejsmotorvej, en ny Lillebæltsbro og højhastighedstog mellem landets største byer (timemodellen) har højest prioritet. Men hvad med lavere brotakster på Storebælt? Skal Region Syddanmark også støtte den kamp? Det skal politikerne i Udvalget for Regional Udvikling drøfte mandag.

- Der er ingen tvivl om, at lavere brotakster vil gavne regionens borgere og erhvervslivet. Det tror jeg, at vi alle kan blive enige om. Spørgsmålet er kun, om vi som regionsråd skal støtte kampen eller fokusere på de tre infrastrukturprojekter, som vi i forvejen har udpeget, siger formanden for udvalget Bo Libergren (V).

Det er ham, der har fået sagen på dagsordenen.

- Fynsk Erhverv er ved at få nedsat en national Storebæltskomité, der arbejder for lavere brotakster. Formanden er fundet, og jeg vil gerne have drøftet med udvalget, hvordan vi forholder os til initiativet, siger Bo Libergren.

Hvorfor afventer I ikke en henvendelse fra Storebæltskomitéen, så den nærmere kan redegøre for, hvad den vil arbejde for?

- For at være på forkant, siger udvalgsformanden.

Han er selv medejer af en lille familievirksomhed L-brand & Teknik i Odense, der bruger 1,4 procent af omsætningen på broafgift.

- Personligt er jeg imod, at man opkræver penge på Storebæltsbroen, der går til alt muligt andet end udgifter forbundet med broen. Det er ligegyldigt, om det er penge til en motorvej i Jylland eller på Fyn. Der er tale om tyveri og en særbeskatning af brugerne af Storebæltsbroen. Men om vi som region skal bakke op om Storebæltskomitéen, vil jeg gerne have drøftet, siger Bo Libergren.

Annonce

Socialdemokrat er i tvivl

Næstformand i Udvalget for Regional Udvikling Karsten Uno Petersen (S) har ikke afklaret sin holdning.

- Jeg vil kende konsekvenserne af lavere takster på broen. Pengene for at køre over går jo ikke kun til at afdrage på broens gæld, men også til andre infrastrukturprojekter. Så jeg vil vide, hvilke projekter vi rammer. Om det for eksempel er en hærvejsmotorvej, siger socialdemokraten.

I princippet er svaret ingen. For ganske vist trækkes penge ud af broen til anden infrastruktur, men pengene er allerede omsat til asfalt. Tilbage i 2009 vedtog et stort flertal i Folketinget nemlig at oprette en infrastrukturfond, og Sund & Bælt skulle bidrage med ni milliarder frem mod 2022 i form af udbytte til staten. De første milliarder er afleveret, og de resterende har staten poulært sagt lagt ud til infrastrukturfonden, der allerede har brugt dem til nye veje og andet. Bropengene kan altså ikke bruges til et tredje motorvejsspor på Fyn eller en hærvejsmotorvej i Jylland.

Forelagt det peger Karsten Uno Petersen på muligheden for at trække nye penge ud af broen.

- Hvis der er overskud på broen, vil jeg måske hellere bruge pengene på påtrængende projekter end lavere takster. Vi har jo vænnet os til betalingen på broen, siger socialdemokraten.

- Så du går ind for, at staten i al fremtid skal bruge betalingen på Storebæltsbroen til at finansiere diverse formål?

- Nej. Det er måske ikke rimeligt, at bilisterne på Storebæltsbroen skal være ene om at betale for infrastrukturprojekter. Og jeg har ikke sagt, at jeg ikke ønsker brotaksterne ned. Tværtimod. Jeg kan godt se, at de rammer pendlerne, og der er tale om en ulige behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ubudne gæster på Enghavevej

Sydfyn For abonnenter

Beskylder søfartsmuseum for at være uprofessionelt: Brug Facebook til at formidle historie - ikke private holdninger

Annonce