Annonce
Udland

EU-magter vil redde atomaftale med alvorlig opsang til Iran

François Lenoir/Reuters
Frankrig, Storbritannien og Tyskland har iværksat proces, der i sidste ende kan føre til sanktioner mod Iran.

De tre store og magtfulde EU-lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tirsdag udtrykt stor bekymring over for Iran.

Årsagen er, at landene ikke mener, at iranerne overholder en atomaftale fra 2015 tilstrækkeligt. Sådan lyder det i en fælles udtalelse.

- Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran har ret til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det.

De tre lande har derfor udløst en såkaldt konfliktløsningsmekanisme.

Natten til onsdag dansk tid skriver det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at det støtter Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

- Vi bakker fuldt ud op om beslutningen foretaget af E3 (Frankrig, Storbritannien og Tyskland, red.) om at indlede en konfliktløsningsmekanisme.

- Vi mener, at yderligere diplomatisk og økonomisk pres er berettiget af lande, skriver ministeriet.

Den særlige mekanisme er indlagt i atomaftalens paragraffer. Det er en proces, der kan sættes i gang, hvis en af aftalens parter føler, at en anden part ikke overholder aftalen i tilstrækkelig grad.

Selve processen har flere skridt og kan tage op til 65 dage. I sidste ende kan det føre til, at der indføres FN-sanktioner mod Iran.

Tirsdagens udmelding er det hidtil mest alvorlige skridt, som de tre EU-magter har taget for at få Iran til at overholde atomaftalen.

USA trak sig i maj 2018 fra atomaftalen.

Siden da har Iran flere gange vist tegn på, at landet ikke lever op til aftalen.

Senest meddelte iranerne den 6. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

- I stedet for at ændre kurs har Iran besluttet sig for yderligere at begrænse sin overholdelse af aftalen, hedder det i tirsdagens udtalelse fra EU.

- Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lyder det videre.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland understreger, at de ikke vil følge i USA's fodspor og lægge "maksimalt pres" på Iran.

Josep Borrell, der er EU's formand for atomaftalen, understreger, at de tre EU-magters udmelding ikke er tiltænkt som et skridt på vej mod sanktioner.

Målet med beslutningen er at "løse problemer angående implementeringen af atomaftalen. Det er ikke at genindføre sanktioner", siger han.

Det har ført til store spændinger mellem USA og Iran, at amerikanerne har trukket sig fra atomaftalen og i stedet indført sanktioner. Det er blandt andet de spændinger, der i den seneste tid har ført til flere angreb mellem de to.

Senest med USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani og iranernes efterfølgende angreb på to luftbaser i Irak.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce