Annonce
Indland

Storbonde om vejspærring: Jeg tager én for holdet

John Randeris/Ritzau Scanpix
Vejen Kommune og storbonde har hver især brugt mere end fire millioner kroner på betændt sag om lukket vej.

Tirsdag er det ét år siden, at storbonden Martin Lund Madsen kørte sandsække og halmballer ind på Skovgårdsvej i Vejen og blokerede vejen.

Det gjorde han, fordi han havde fået Højesterets ord for, at en ekspropriation af hans jord til etablering af vejen var ulovlig.

Et år senere er vejen stadig lukket, og der er ingen afklaring i striden.

Imens slås lokalsamfundet med følgerne af vejlukningen.

- Den tunge trafik gennem byen er markant øget. Forleden blev der talt 35 tunge køretøjer bare på en formiddag, siger Else Flansmose.

Hun er formand for Askov Bylaug og mærker til daglig konsekvensen af den afspærrede vej.

- Med en hovedgade, der i forvejen er meget smal, så giver det nogle farlige trafiksituationer, vi helst havde været foruden.

Sagen handler om det juridiske grundlag for ekspropriering af jorden.

Højesteret slog fast, at man ikke kunne ekspropriere jorden efter elektrificeringsloven.

Det fik Vejen Kommune til at ekspropriere jorden på ny - denne gang efter vejloven.

Martin Lund Madsen, der er en af landets største svineproducenter, har indtil videre brugt over fire millioner kroner på rådgivning i den spektakulære sag.

For ham er sagen principiel, og han er villig til at "følge den helt til dørs".

- Jeg bliver nødt til at tage én for holdet her for at sikre den private ejendomsret i Danmark, siger han.

Storbonden mener, at Vejen Kommune er på afveje, fordi kommunen ikke respekterer, at han har vundet sagen ved Højesteret.

Hos Vejen Kommune afviser formand for teknik- og miljøudvalget Vagn Sørensen (V) kritikken.

- Det groteske er, at hvis vi fra starten bare havde anlagt vejen efter en anden lovgivning, så havde vejen ligget præcist, hvor den ligger i dag og været fuldt lovligt, siger han.

Frem til juli i år har den sydjyske kommune brugt 4,5 millioner kroner på ekstern rådgivning i sagen.

Frederik Waage, lektor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, bruger sagen over for sine studerende, når han underviser i ekspropriationsret.

- Det er jo ganske ekstraordinært, at en borger fuldt lovligt kan blokere en offentlig vej og skabe større trafikale problemer.

- Men det illustrerer jo, hvor vigtigt det er, at man eksproprierer på det rigtige grundlag, siger han.

Vejdirektoratet har bebudet en afgørelse i sagen inden udgangen af oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce