Annonce
Indland

Storbonde om vejspærring: Jeg tager én for holdet

John Randeris/Ritzau Scanpix
Vejen Kommune og storbonde har hver især brugt mere end fire millioner kroner på betændt sag om lukket vej.

Tirsdag er det ét år siden, at storbonden Martin Lund Madsen kørte sandsække og halmballer ind på Skovgårdsvej i Vejen og blokerede vejen.

Det gjorde han, fordi han havde fået Højesterets ord for, at en ekspropriation af hans jord til etablering af vejen var ulovlig.

Et år senere er vejen stadig lukket, og der er ingen afklaring i striden.

Imens slås lokalsamfundet med følgerne af vejlukningen.

- Den tunge trafik gennem byen er markant øget. Forleden blev der talt 35 tunge køretøjer bare på en formiddag, siger Else Flansmose.

Hun er formand for Askov Bylaug og mærker til daglig konsekvensen af den afspærrede vej.

- Med en hovedgade, der i forvejen er meget smal, så giver det nogle farlige trafiksituationer, vi helst havde været foruden.

Sagen handler om det juridiske grundlag for ekspropriering af jorden.

Højesteret slog fast, at man ikke kunne ekspropriere jorden efter elektrificeringsloven.

Det fik Vejen Kommune til at ekspropriere jorden på ny - denne gang efter vejloven.

Martin Lund Madsen, der er en af landets største svineproducenter, har indtil videre brugt over fire millioner kroner på rådgivning i den spektakulære sag.

For ham er sagen principiel, og han er villig til at "følge den helt til dørs".

- Jeg bliver nødt til at tage én for holdet her for at sikre den private ejendomsret i Danmark, siger han.

Storbonden mener, at Vejen Kommune er på afveje, fordi kommunen ikke respekterer, at han har vundet sagen ved Højesteret.

Hos Vejen Kommune afviser formand for teknik- og miljøudvalget Vagn Sørensen (V) kritikken.

- Det groteske er, at hvis vi fra starten bare havde anlagt vejen efter en anden lovgivning, så havde vejen ligget præcist, hvor den ligger i dag og været fuldt lovligt, siger han.

Frem til juli i år har den sydjyske kommune brugt 4,5 millioner kroner på ekstern rådgivning i sagen.

Frederik Waage, lektor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, bruger sagen over for sine studerende, når han underviser i ekspropriationsret.

- Det er jo ganske ekstraordinært, at en borger fuldt lovligt kan blokere en offentlig vej og skabe større trafikale problemer.

- Men det illustrerer jo, hvor vigtigt det er, at man eksproprierer på det rigtige grundlag, siger han.

Vejdirektoratet har bebudet en afgørelse i sagen inden udgangen af oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce