x
Annonce
Biler

Stor udskiftning i modelrækkerne

Hybridsportsvognen, BMW i8, som har været på markedet siden 2014, viger nu pladsen for de rendyrkede elbiler fra det tyske mærke. Foto: BMW
De mange nye høje bilmodeller og nye elbiler skubber mange af de kendte modeller ud, mens forholdsvis nye modelnavne overhales af udviklingen.

Det er normalt ikke hver dag, at der kommer en ny bilmodel. Men de seneste år er det væltet frem med især nye høje varianter, mens mange elbiler er lanceret. Sideløbende er efterspørgslen stilnet af for en række mere klassiske karrosserityper, mens biler med dieselmotor i en pæn grad er røget ud i kulden. Det betyder, at bilproducenterne har haft gang i den store fejekost og ryddet godt og grundigt op i modelprogrammet, hvor en række modeller, som ellers har været på hylderne i mange år, ryger ud. Sideløbende er der gjort kort proces med modeller, som efter en kort årrække ikke solgte som forventet, eller blev overhalet af udviklingen.

Hårdest ramt er Opel, der har sagt farvel til både Karl, Adam, Mokka X, MPV’en Zafira og cabrioleten, Cascada. Ford har dog også haft gang i en stor oprydning og vinket farvel til Ka Plus, Ecosport og C-Max og Grand C-Max.

Annonce

Et vadested for bilproducenterne

En modelcyklus er typisk seks-otte år med et midtvejsfacelift. Stadig stigende krav til sikkerhed, infotainment og emissionen fra motorer har gjort det sværere for bilproducenterne at planlægge langt ud i fremtiden, så de skal være mere omstillingsparate.

De mange nye høje modeller sælger stort i alle størrelser. Det betyder, at procenterne i disse år er ved at omstille sig til den nye virkelighed, hvor de høje biler tegner sig for en stadig større del af markedet. Sideløbende vinder elbiler, der bygges på helt nye platforme med bedre pladsudnyttelse, frem.

Udstødningskrav rammer

Flere mikrobiler rammes - lige som de to mindste Opel-modeller - også af de skærpede udstødningskrav fra EU. Det gælder bl.a. Peugeot 108 og søstermodellen Citroën C1. Den tredje bil i flokken, nemlig Toyota Aygo, fortsætter i en ny aftapning i ren Toyota-regi. I den helt lille afdeling mærker Suzuki Celerio også de nye emissionskrav og stopper på vore breddegrader.

Hos Volvo er det nu også slut med V40 efter veloverstået værnepligt, fordi det svenske mærke koncentrerer sig om de høje biler. VW slutter af med den ikoniske Beetle efter to generationer, mens mærket ifølge tyske medier også dropper den halvhøje Sportsvan.

I den mere smalle afdeling skipper Mercedes pickuppen X-klasse efter ringe afsætning, mens Kia tager konsekvensen af den vigende firmabilsklasse for de brede mærker og vinker farvel til Optima, ligesom Toyota har gjort det med Avensis, og Honda for flere år siden gjorde med Accord. Til gengæld er Toyota nu tilbage med den mere tidsrette Camry hybrid.

Bred vifte

Yndere af italienske biler må dog også sige farvel til Alfa Romeo Giulietta, mens BMW dropper plug-in-hybridsportsvognen i8 for at give plads til de nye elektriske iNext og i4-modeller, og den nye Audi A3 kommer ikke som cabriolet.

Til gengæld er der blevet plads til helt nye varianter som VW T-Roc cabriolet, Hyundai i30 fastback, Suzuki Jimny og Mercedes GLB, mens vi tidligere har set nyfortolkninger som Mercedes CLA og VW Arteon. Vi må heller ikke glemme sværmen af nye miniklasse-crossovere som Ford Puma, Skoda Kamiq, VW T-Cross. Her er helt nye modeller som Renault Captur og Peugeot 2008 vokset ud af skyggen som høje minibiler og er blevet selvstændige modeller. Samtidig er der en stribe større suv’ere, som bl.a. VW T-Roc, Mazda CX-30, Kia Stonic og mange flere. Så på bundlinjen er der kommet flere modelnavne at hitte rede på.

Mercedes dropper efter kort tid den ellers hypede X-klasse pickup, der er en søstermodel til Nissan Navara: Foto: Mercedes
Det er slut med Volvo V40, som egentlig er anden generation af mellemklasse-modellen fra det svenske mærke, der nu satser mere på høje biler. Foto: Volvo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce