Annonce
Fyn

Stor tvivl om, hvor meget tid der går med børnepasning

Antallet af børn har - på trods af mindre udsving - været faldende siden 1970'erne, men normeringene i daginstitutionerne er støt blevet mindre. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Forældrene bag bevægelsen ’Hvor er der en voksen?’ går lørdag på gaden over hele landet for at kræve minimumsnormering i dagtilbuddene. Men der er stor uenighed om, hvordan bemandingen egentlig er.

Bevægelsen ’Hvor er der en voksen?’ har ledt til heftig debat om normeringerne i de danske daginstitutioner. Kigger man på diverse undersøgelser, er der imidlertid langt fra enighed om, hvor stor normeringen er nu. Pædagogernes fagforening BUPL og flere internationale eksperter anbefaler en normering, hvor der er én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn.

Ifølge pædagogerne selv ser virkeligheden helt anderledes ud. I 2017 viste en medlemsundersøgelse fra BUPL, at 75 procent af pædagoger i løbet af en dag er alene med omkring 17 børn i 56 minutter.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har tidligere på året fastholdt, at der i halvdelen af kommunerne er en tilsvarende eller bedre normering, end hvad BUPL anbefaler.

Det er også, hvad en opgørelse, som Danmarks Statistik præsenterede i efteråret 2018, viser. Her var konklusionen, at der for de 0 til 2-årige vuggestuebørn er 3,1 børn per voksen, mens der for børnehavebørn i alderen tre til seks er 6,2 børn per voksen.

Opgørelsen er imidlertid blevet kritiseret fra flere sider, fordi den inkluderer daglige ledere samt vikartimer i forbindelse med sygdom. Tomas Ellegaard, der forsker i normeringer i daginstitutioner ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet, forklarede forleden i Fyens Stiftstidende, hvorfor opgørelsen har mødt kritik:

- For 30 år siden ville det være ukontroversielt, fordi lederne ville indgå i det daglige liv. I dag bruger de stort set hele deres arbejdstid på administrative opgaver, sagde han.

Annonce

Minimumsnormeringer

  • Den 21. november 2018 fremlagde SF et beslutningsforslag i Folketinget om at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
  • Forslaget blev forkastet ved andenbehandlingen den 12. marts i år. Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF stemte for, mens Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti stemte imod.
  • Den 2. april havde Jacob Mark (SF) samråd med børne- og socialminister Mai Mercado (K). Her fortalte børne- og socialministeren, at selvom der er vilje til at forbedre normeringerne, vil der ikke blive indkaldt til forhandling - der er nemlig ingen penge at forhandle om.

Udviklingen fra 1972 til i dag

I 2016 undersøgte analyseinstituttet Bureau 2000 antallet af personaletimer per barn i daginstitution i perioden 1972-2016. Det kom der i 2017 en rapport, baseret på Danmarks Statistiks opgørelser af personale og indskrevne børn, ud af.

Analyseinstituttet skønner, at den andel af personalets tid, som bliver brugt direkte på børn, er faldet fra cirka 72 procent i 1972 til cirka 51 procent i 2016. Det er dog et skøn – man kan nemlig ikke med sikkerhed afgrænse arbejdet med børnene og administrative opgaver.

Ifølge Kommuners Landsforening ser tallet imidlertid markant anderledes ud. I en undersøgelse fra 2017 blev omkring 700 medarbejdere i daginstitutioner i fem kommuner bedt om at registrere, hvad de bruger deres arbejdsdag på. Af den undersøgelse fremgår det, at 78,5 procent af arbejdsdagen bruges med børnene, mens kun 1,1 procent af tiden går med administration.

Ministeren inviterer til samtale

Social- og børneminister Mai Mercado (K) har tidligere, senest i marts, afvist forslaget om minimumsnormeringer. Dog er hun de senere uger blevet gjort opmærksom på problemets størrelse, har hun udtalt.

Mai Mercado fastholder imidlertid, at der ikke skal forhandles om minimumsnormeringer, fordi der ifølge ministeren ingen penge er at forhandle med. I stedet vil hun invitere de store aktører – BUPL, KL, FOA med flere – til møde med henblik på at få lavet en ny undersøgelse på området.

Stress blandt pædagoger

  • I 2018 undersøgte Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd arbejdsrelateret stress blandt danskerne. Analysen viste, at det står særligt slemt til blandt offentligt ansatte, hvor næsten hver fjerde i 2016 havde symptomer på stress.
  • Det er især pædagogerne, der er hårdt ramt. Undersøgelsen blev også lavet i 2012 og 2014, og sammenligner man andelen af pædagoger med stresssymptomer fra 2012 til 2016, er der sket en stigning på 50 procent.
  • Foruden BUPL er det blandt medlemmerne af a-kasserne FOA og Lærerne, at der er den højeste forekomst af stresssymptomer blandt offentligt ansatte.
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce