Annonce
Danmark

Stor lettelse efter opklaring af færdselsdrab: Familien nåede at få nyheden, inden den rejste hjem

En 22-årig værnepligtig blev dræbt mandag aften i sidste uge, da han krydsede vejen her. Arkivfoto: Morten Dueholm
En 71-årig mand erkender sig delvist skyldig i trafikdrabet på en 22-årig værnepligtig i sidste uge. Det betyder meget for kolleger og pårørende til den dræbte, at flugtbilisten er fundet.

Karup: Det har skabt stor lettelse, at politiet tirsdag morgen kunne fortælle, at en 71-årig er blevet identificeret, anholdt og sigtet for den tragiske ulykke, der i sidste uge kostede en 22-årig værnepligtig livet.

Det fortæller oberst Palle Mikkelsen, der er chef for Operations Support Wing, som de værnepligtige hører under.

- Det betyder rigtig meget, både for vores medarbejdere, men også for de pårørende, som nu kan få en afslutning på sagen, siger han.

Palle Mikkelsen fortæller, at Flyvestation Karup som så mange andre arbejdspladser er præget af efterårsferien i denne uge, og at de værnepligtige derfor også holder fri.

- Men når de møder ind igen, vil de også kunne få sat et punktum. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en rigtig svær uge, vi har været igennem, siger obersten, og fortsætter:

- I vores metier kommer vi rigtig tæt på hinanden, og vi passer på hinanden i alt, vi gør. Her har vi midt i det hele pludselig mistet en kammerat, og det har vi skulle prøve at håndtere. Når vi har at gøre med så unge mennesker, som tilfældet er, er det måske første gang, at de oplever noget, der er så svært, men jeg tror faktisk, at vi har gjort det godt. Vi samler i næste uge op på, hvordan de værnepligtige har det.

Annonce
Oberst Palle Mikkelsen er glad for og lettet over, at politiet nu har sigtet en mand i den ulykkelige sag. Arkivfoto

Ros til politiet

Den trafikdræbtes grønlandske familie blev efter ulykken fløjet til Danmark, hvor den har opholdt sig på flyvestationen. Her modtog de beskeden om, at sagen synes opklaret, kort inden den rejste hjem til Grønland.

- De pårørende blev orienteret direkte af politiet, så de fik kapitlet lukket inden, de tog hjem, og det var rigtig dejligt for dem, siger Palle Mikkelsen, som også sender en hilsen til alle, der har hjulpet til med opklaringen.

- Det er et fantastisk politiarbejde, der er udført. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce