Annonce
Odense

Stor konference om byudvikling i Odense: El-løbehjul udfordrer folkesundheden

Byens indretning kan have stor betydning for folkesundheden. Men hvad hjælper det i et sundhedsperspektiv at bygge cykelstier, hvis cyklen bliver skiftet ud med et elektrisk løbehjul? Foto: Kim Rune
160 nationale og internationale eksperter er i disse dage samlet i Odense for at dele viden om, hvordan den rette byplanlægning kan få folk til at bevæge sig mere. Odense roses for at gøre meget rigtigt, men de elektriske løbehjul, der er dukket op i bybilledet i byer verden over, skaber bekymring.

Hvordan påvirkes folkesundheden via den indretning, byer har og via de muligheder for at færdes rundt, borgerne får stillet til rådighed?

Det spørgsmål belyses i disse dage i Odense, hvor 160 nationale og internationale eksperter er samlet for at dele erfaringer og den nyeste viden omkring, hvordan den rette byplanlægning kan få folk til at bevæge sig mere.

Forskerne skal i Odense blandt andet se på de tiltag, der gennem mange år har være gjort for at indrette den odenseanske infrastruktur på en måde, der motiverer befolkningen til bevægelse. Værtsbyen får mange pæne ord med på vejen fra en af de udenlandske forskere, den australske professor Adrian Bauman fra Sydney School of Public Health.

- Resten af verden kigger til byer som Odense for at finde rollemodeller, siger han og fremhæver de mange kilometer cykelstier og gåstier som eksempler på, hvordan byplanlægningen er med til at understøtte folkesundheden. De gode rammer for at bevæge sig rundt i byen motiverer ganske enkelt folk til at cykle og gå i stedet for at sidde passivt i deres biler.

- Selv børn cykler til skole her. Det ser du ikke i lande som Australien, New Zealand, Canada, USA og så videre, lyder det fra Adrian Bauman.

Annonce

Selv børn cykler til skole her. Det ser du ikke i lande som Australien, New Zealand, Canada, USA og så videre

Adrian Bauman, professor fra Sydney School of Public Health

El-transport vinder frem

Midt i alle de pæne ord om Odense og andre danske byers fysiske indretning, lyder der dog også bekymrede toner i forhold til den aktuelle udvikling.

Cyklistforbundet mener, at cyklismen - altså den traditionelle cykel med pedalkraft og dertil hørende forbrænding af kalorier - er under pres. Både på grund af de små billige biler, der er kommet på markedet de senere år. Men også på grund af elcykler og helt aktuelt ikke mindst de elektriske løbehjul, der er dukket op i gadebilledet i de større danske byer i løbet af 2019.

Det vides endnu ikke, hvordan el-løbehjulene, der blev gjort lovlige fra årsskiftet og kom til Odense før sommerferien, vil påvirke cyklismen. Men det kræver ikke meget andet end et par almindeligt seende øjne for ved selvsyn at konstatere, at løbehjulene, der både kan købes og lejes, allerede er blevet et populært transportmiddel. Formand for Cyklistforbundet i Odense Jens Henriksen frygter, at introduktionen af de elektriske løbehjul potentielt kan underminere mange års indsats for at få flere til at cykle.

- Det (introduktionen af el-løbehjul, red.) peger den stik modsatte retning af alt det, man har forsøgt at opnå gennem årtier, siger han og uddyber:

- I øjeblikket er det sådan, at det, der vinder indpas, er alle mulige former for transport, som ikke kræver fysisk aktivitet. For eksempel el-løbehjul og el-cykler. Det har en rigtig dårlig indflydelse på folkesundheden, siger Jens Henriksen.

Generelt, mener han, er der alt for lidt fokus på de sundhedsmæssige aspekter ved at fremme bestemte transportformer som for eksempel traditionel cykling med pedalkraft.

- Det er et argument, der bliver fremført alt for lidt. Vi ved, at antallet af personer, der cykler, kan aflæses direkte i udgifterne til sundhedsvæsenet. Det er noget, Folketinget bør være meget opmærksom på, når man efter årsskiftet skal evaluere, om de her el-løbehjul fortsat skal være tilladt ude i trafikken, påpeger han.

Passivitet dræber

Konferencen med fokus på byudvikling set i relation til befolkningens sundhed, der i disse dage finder sted på Syddansk Universitet i Odense, kommer i kølvandet på, at Sundhedsstyrelsen forleden offentliggjorde en rapport, som viser, at tre ud af fire danske børn og unge bevæger sig for lidt.

Professor Jens Troelsen fra SDU's forskningsenhed Active Living, der er vært ved konferencen, er enig i, at de sundhedsmæssige aspekter for befolkningen bør overvejes nøje, når forsøgsordningen med blandt andet elektrisk drevne løbehjul skal evalueres i starten af 2020.

- Jeg har det lidt ambivalent med dem (el-løbehjulene, red.), siger han og tilføjer:

- På den ene side er det godt for bylivet, at man kan komme rundt og oplever byen i gadeniveau, og løbehjulene forurener jo ikke, som motoriseret transport gør. Det negative er, at de kan være med til at udhule og underminere det cykelpotentiale, der er. At de ganske enkelt får færre til at cykle. Alt andet lige er det bedre, hvis folk cykler og forbrænder nogle kalorier, og det gør man jo ikke af at stå på sit løbehjul.

Adrian Bauman, professoren fra Australien, er heller ikke stor fan af løbehjulene.

- De gør folk inaktive, og brugerne er uopmærksomme. Jeg har set folk kigge ned i deres mobiltelefoner, mens de kører på dem. Og så kører de for hurtigt, og der er for stor risiko for, at de kører ind i fodgængere og cyklister. Desuden er de fleste, jeg har set på løbehjulene, unge mennesker, som fuldt ud er i stand til at cykle, siger han.

Jens Troelsen minder om, at mangel på motion hvert år koster mange liv.

- De fleste ved, at rygning er den største dræber. Men de færreste tænker måske over, at fysisk inaktivitet faktisk er den næststørste trussel mod folkesundheden, siger han.

Konferencen i Odense slutter fredag.

Eksperterne mødes i Odense

Konferencen European Network for the Promotion of Health-Enhancing Physical Activity finder sted den 28. – 30. august på Syddansk Universitet i Odense.

Konferencen er kommet i stand efter et samarbejde mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet og Inspiring Denmark, der hjælper med tiltrækning af internationale konferencer til Syddanmark.

Formålet er blandt andet at dele viden og erfaring om, hvordan byplanlægning kan give befolkningen mere lyst til at bevæge sig.

Jens Troelsen, forskningsleder og professor i Active Living på Syddansk Universitet, er konferencevært. Han forsker bl.a. til daglig i, hvordan man kan integrere fysisk aktivitet i borgernes hverdag.

Desuden er han en af frontfigurerne i arbejdet med at forsøge at få skabt et nyt stort bevægelseslandskab på et 60 hektar stort område ved universitetet i Odense. Campus Odense - Active Living Area er projektet blevet døbt.

Torsdag mødtes nogle af konferencedeltagerne for at løbe en tur rund i Odense. Konferencevært Jens Troelsen fra SDU er manden i den blå t-shirt. Foto: Inspiring Denmark
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Annonce