Annonce
Danmark

Stor forskel mellem kommunerne: Se hvordan huspriserne har udviklet sig i dit område de seneste 10 år

Arkivfoto: Martin Ballund/Scanpix 2016.

Der er store geografiske forskelle, når det kommer til udviklingen af huspriserne i Danmark fra 2010 til 2019. I hver tredje kommune er priserne steget med mere end 25 procent, men hvordan ser det ud i din kommune? Se selv efter i kortet herunder.

Efter 10 år er huspriserne steget mere end 25 procent i hver tredje kommune i Danmark. Det er konklusionen i en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud af Boligsiden.dk på baggrund af data fra Boligsidens Markedsindeks.

Men hvor hussælgere i nogle kommuner kan glæde sig over at få flere penge per kvadratmeter, kan udviklingen andre steder i gøre ondt i tegnebogen, hvis man planlægger at sælge sit hus.

Annonce

Stor forskel

Ikke overraskende finder man Københavns Kommune på en klar førsteplads, når det gælder stigninger i huspriser. Hele 72,7 procent er prisen steget i gennemsnit per kvadratmeter.

Det svarer til, at et standardhus i Københavns Kommune på 140 kvadratmeter kostede 3,1 millioner kroner i 2010. I dag skal køberne af et lignende hus være indstillet på at betale 5,4 millioner kroner, altså en forskel i pris på 2,3 millioner.

I den anden ende af skalaen finder man Lolland Kommune, hvor huspriserne i gennemsnit er faldet med 38,8 procent. Hvor man i 2010 skulle give 5.320 kroner per kvadratmeter i den kommune, var kvadratmeterprisen i 2019 nede på 3.470 kroner.

På kortet herunder kan du selv se nærmere på, hvordan kvadratmeterpriserne har udviklet sig i dit område i de seneste 10 år.

I de kommuner, hvor der mangler information og som er markeret med gråt på kortet, har der ikke været nok data til at fastslå en udvikling.


Kort og data: Boligsiden.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce