Annonce
Erhverv

Sælger robotter i 28 lande: Danmark halter efter

Salgsdirektør i Roeq, Peder Grejsen (t.v.), fortæller om produktet fra Vissenbjerg på den største robot- og automationsmesse i Chicago tidligere i år. Foto: Roeq
På halvandet år er robotfirmaet Roeq rykket ind i 28 forskellige lande. Producenten har også danske kunder, men købelysten herhjemme bremses af frygten for, at robotterne taget jobbet fra de ansatte og mangel på viden om effekten af automation, siger salgschefen.

Vissenbjerg: På halvandet år er de gået fra blot to til 74 forhandlere i 28 forskellige lande, salget er 10-doblet, og antallet af ansatte er steget fra fem til 15 hos den fynske robotproducent Roeq fra Vissenbjerg.

Samtidigt bliver næsten alle dele til virksomhedens produkter svejset, malet, bøjet og leveret af lokale virksomheder fra Fyn.

Til gengæld er det ikke firmaer fra det hjemlige danske marked, der hober sig op i den stadigt stigende ordrebunke hos teknisk salgschef Peder Grejsen.

- Vi har klart mest gang i USA, Østeuropa og Asien, siger Peder Grejsen, der også var på besøg i Forskerparken, da DIRA og Teknologisk Institut torsdag havde inviteret til det årlige Robotbrag.

Branchen giver dog klart mest genlyd i udlandet, selv om udviklingen og produktionen foregår hjemme på Fyn. Danmark er placeret på en 30. plads globalt, når det handler om at indsætte robotter i produktionen i firmaerne.

- De danske virksomheder har stadig en frygt for, at det vil koste arbejdspladser, hvis de indsætter robotter. Og så ved de ikke nok om, hvordan de kan bruge automation i deres produktion, samtidigt med at de måske har en opfattelse af, at man skal være robotingeniør for at programmere robotten, siger salgschefen.

Roeq producerer moduler, vogne og dockingstationer, der bruges med en logistik-robot fra storebror Mobile Industrial Robots i Odense.

Annonce
Peder Grejsen har arbejdet i Vissenbjerg-virksomheden i lidt over et år. Tidligere var han tre år hos Universal Robots og før det en årrække hos en italiensk vision-producent. Foto: Roeq

Skal fortælle historien

Peder Grejsen vil dog ikke blot kritisere danske virksomheder for at kæmpe imod udviklingen. Han mener, robotbranchen også er nødt til at se indad.

- Vi er heller ikke gode nok til at fortælle, hvorfor man skal automatisere, og hvad man kan få ud af det. Vi har nogle gode eksempler, som vi skal være bedre til bruge, og så skal vi måske også være bedre til at vise løsningerne frem på messerne - og ikke bare produktet - så kunderne kan se, hvordan de kan bruge robotterne, fortsætter han.

- Vi er simpelthen ikke gode nok til at fortælle historien om, at automation og robotter skaber et bedre arbejdsmiljø, de øger produktion og indtjening, og den enkelte medarbejder kan ikke kun bevare jobbet, men kan i mange tilfælde få et bedre job til en bedre løn, påpeger han.

Roeqs udstyr står i dag hos firmaer i industrien, logiskbranchen og sundhedssektoren. I Danmark er det eksempelvis BJ Gear i Stilling, Velux og Sjællands Universitetshospital, der har taget produkterne til sig, mens udenlandske giganter som Visteon, Google, Toyota, Procter & Gamble, Stryker, Unilever, Faurecia, British Aerospace, Repsol og Volvo også figurerer på referencelisten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce