Annonce
Indland

"Stop lånehajerne": Kampagne vil advare unge om dyre forbrugslån

Forbrugerrådet Tænk vil sammen med TrygFonden informere og advare om de ofte uigennemsigtige afbetalingsmetoder, der ligger til grund for lånemarkedets mange hurtige og nemme forbrugslån. Arkivfoto: Michael Bager

Med en ny kampagne vil Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden advare om de dyre og uigennemsigtige forbrugslån, der driver alt for mange unge ud i økonomiske problemer. - Den samlede pris på et lån bør fremgå med store bogstaver, opfordrer Forbruger

Et godt tilbud på lån af penge er ofte for godt til at være sandt - især hvis tilbuddet kommer fra en af landets 13 førende lånevirksomheder.

Sådan lyder budskabet fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, der med kampagnen "Stop lånehajerne" vil skærpe opmærksomheden på de dyre, uigennemsigtige forbrugslån henvendt til især unge mennesker.

- Et forbrugslån er ofte første skridt på vejen til, at unge ender med dårlig økonomi. Det er meget dyrt og kan let sprænge deres budget, når de unge forbrugere betaler det dobbelte for at få råd til deres forbrug, siger Anja Philip, formanden for Forbrugerrådet Tænk, der sammen med TrygFonden i dag lancerer "Stop lånehajerne".Kampagnen tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk og Mybanker, der viser, at forbrugslån ofte ender med at have vokset sig til det dobbelte af sin oprindelige størrelse, når den årelange afbetaling afsluttes.

Således vil et forbrugslån af 25.000 kroner på en seksårig afdragsordning i 13 lånevirksomheders tilfælde vise sig at have kostet 50.000 kroner ved endt betaling.

- Lånereklamerne optræder alle vegne - i bussen, på de sociale medier, på tv og på nettet. De unge kan låne pengene her og nu, og lånevirksomhederne frister med tilbud, hvor man kun skal afbetale et lille beløb hver måned. Reklamerne får det næsten til at lyde, som om det er dumt ikke at låne pengene, siger Anja Philip.

Annonce

- Lånemarkedet er i rivende udvikling i de her år, hvor flere og flere af de her hurtige forbrugslån kan tages meget hurtigt og meget nemt på internettet. Det er noget, vi slet ikke har set konsekvenserne af endnu.

Britt Wendelboe, programchef i Trygfonden

Kampagne mod "lånehajer"

En undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet i samarbejde med Mybanker, viser, at man ofte betaler et lån tilbage to gange.En gennemgang af forbrugslån til 25.000 kroner blandt 13 lånevirksomheder viser således, at man på bare 6 år at betale over 50.000 kroner tilbage, når man låner 25.000 kroner.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden lancerer onsdag den 19. april kampagnen "Stop lånehajerne". Kampagnen sætter fokus på den aggressive markedsføring af forbrugslån, som følger unge i deres hverdag og frister dem til at bruge penge.

Knap 50.000 danske unge mellem 18 og 30 år befinder sig i gældsregistret RKI. Sammenlagt har de gæld for 1,4 milliarder kroner.

Nemhed på nettet bekymrer

I øjeblikket er knap 50.000 unge danskere mellem 18 og 30 år registreret i gældregistret RKI, og heraf er godt 4000 fynboer.

Siden 2015 er antallet af RKI-registrerede unge dog faldet med omkring fem procent på både Fyn og i resten af landet, men selvom udviklingen altså synes at pege i den rigtige retning, er der ifølge Trygfonden brug for, at de økonomiske fristelser sættes under luppen - ikke mindst fordi internettets indtog på lånemarkedet stadig har til gode at vise sine eftervirkninger.

- I forhold til RKI-tallene kan man godt sige, at det går den rigtige vej, men der er jo stadig rigtig mange unge, der havner i de her problemer. Oven i købet kan vi se, at lånemarkedet er i rivende udvikling i de her år, hvor flere og flere af de her hurtige forbrugslån kan tages meget hurtigt og meget nemt på internettet. Det er noget, vi slet ikke har set konsekvenserne af endnu, siger Britt Wendelboe, der er programchef i TrygFonden.

Hun påpeger, at internettet som låneplatform utvivlsomt vil ramme de runge, mens TrygFonden-direktør Gurli Martinussen understreger de fysiske konsekvenser, der kan ramme, når lånene hober sig op.

- De hurtige lån frister til overgældsætning. Og det er meget bekymrende, fordi overgældsætning går hånd i hånd med alvorlige problemer som dårligt helbred, psykisk sygdom og social marginalisering, Vi vil derfor meget gerne hjælpe unge mennesker til at gennemskue vilkårene for lån, så de bedre kan navigere på lånemarkedet, lyder det fra direktøren.

- Noget møg

I en voxpop, som Fyens Stiftstidende foretog i marts måned, var det dog ikke økonomisk rådvilde unge, som avisens journalist mødte på sin færd rundt i Odense.

Til gengæld var det unge, der var bevidst om de faldgruber, som er forbundet med hurtige forbrugslån.

- Jeg har aldrig rigtig hverken lånt penge eller købt noget på afbetaling. Jeg har lidt den holdning, at det er dumt at erhverve sig noget, man ikke har råd til, lød det blandt andet fra 26-årige Jonathan Møller, mens 25-årige Robin Erichsen hæftede sig ved vigtigheden af at kende låneverdenens spilleregler.

- Jeg synes, at både lån og afbetaling kan være en god løsning. Det handler bare om, at man gør sit hjemmearbejde og ved, hvad man begiver sig ud i, sagde han og tilføjede:

- De forskellige virksomheder, der slår sig op på, at man kan låne mange penge inden for meget kort tid, er jo også forretninger, der skal tjene penge. Så selvfølgelig vil der ofte være en høj rente ved de gode tilbud.

For 22-årige Eda Agzigüzels vedkommende gav indsigten i lånevirksomhederne metoder sig selv efter et studiejob.

- Jeg arbejder som tekstforfatter og har tidligere skrevet pressemateriale for nogle af de virksomheder, der tilbyder folk at låne penge. På den måde er jeg også blevet bevidst om, at det lidt er noget møg at låne penge på den måde, fordi virksomhederne jo dybest set bare vil tjene penge, sagde hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce