Annonce
Nyborg

Stop: Klagenævn bremser byggeri af studieboliger

Der var aktivitet på byggepladsen, da Stiftstidendes fotograf for nylig kom forbi. Nu er arbejderne sendt hjem, og maskinerne står stille i hvert fald en måned. Foto: Kasper Riggelsen.

Gravemaskinerne er standset og arbejderne sendt hjem fra byggepladsen ved Sylleskovvej. Kommunens byggetilladelse er erklæret ugyldig af Planklagenævnet. Mindst en måneds pause venter.

Nyborg: De kommende studieboliger ved Nyborg Gymnasium er allerede forsinket, og de bliver nu yderligere forsinket. Det sker, fordi Planklagenævnet har afgjort, at Nyborg Kommune ikke havde papirerne i orden, da de gav byggetilladelse til de første 65 studieboliger, der skal bygges på Frisengården lige over for Nyborg Gymnasium.

Bygherren Skankon fra Odense havde sat håndværkerne i gang med at lave fundamenter til de kommende boligblokke, men Planklagenævnets afgørelse betyder, at byggeriet skal stoppe ind til videre. Og det er allerede stoppet.

Nyborg Kommune håber, at det igen kan lade sig at give grønt lys for byggeriet om en måneds tid, men der kan også gå yderligere 14 dage, inden plangrundlaget er på plads, siger vicekommunaldirektør Søren Møllegaard.

Annonce

Lodret og vandret

De boliger, der er ved at blive bygget ved Nyborg Gymnasium, har samme dimensioner, som dem, der er beskrevet i lokalplanen. Alligevel har Planklagenævnet afgjort, at byggeriet er i strid med lokalplanens principper.Lokalplanen siger, at der må bygges tæt lavt byggeri - for eksempel rækkehuse. Et rækkehus kan godt være i to etager, men adskillelsen mellem de enkelte boliger er lodret. Altså med for eksempel stue for neden og soveværelser på 1. sal i hver bolig.

Kommunen gav imidlertid dispensation til at bygge blokke med boliger i både stueplan og på første sal. Så er der tale om etagebebyggelse, og det kan man ikke bare dispensere sig til, siger planklagenævnet.

Naboer klagede

Planklagenævnet, der er landets øverste myndigheder i lokalplan-sager, kom ind i billedet, fordi fire genboer til Frisengårds-området havde klaget over kommunens byggetilladelse. De klagede først og fremmest, fordi de følte, at de fik mulighed for at sætte sig ind i sagen og eventuelt protestere mod det kommende byggeri. Den mulighed havde beboerne længere nede ad Nordmarksvej fået.

Men da sagen havnede i Planklagenævnet, fik nævnets jurister øje på noget helt andet: Nemlig at Nyborg Kommune havde givet tilladelse til at bygge etageboliger på grunden, selvom den eksisterende lokalplan kun giver mulighed for at bygge enten åbenlavt byggeri eller tætlavt byggeri. På almindeligt dansk betyder det fritliggende villaer eller rækkehuse.

Planklagenævnet skriver meget klart i sin afgørelse, at dispensationen til etagebyggeri er imod lokalplanens principper, og derfor er dispensationen ugyldig.

- Det her havde vi slet ikke regnet med. Vi blev meget overraskede, da vi modtog afgørelsen fra Planklagenævnet, siger Søren Møllegaard, vicekommunaldirektør og chef for Teknik- og Miljøafdelingen, der står for lokalplaner, byggetilladelser og så videre.

- Da vi gav dispensationen til at bygge studieboligerne på Frisengården, havde vi selvfølgelig nøje vurderet, om det var ok. De bygninger, vi gav tilladelse til, har samme højde og drøjde, som det, den eksisterende lokalplan giver mulighed for. Det samme målgruppe af beboere, som beskrevet i lokalplanen. Forskellen er, at lokalplanen siger, at der kan bygges åbent/lavt byggeri eller tæt/lavt, og vi gav dispensation til etageboliger, siger Søren Møllegaard.

Held i uheld

Planklagenævnets afgørelse kunne i værste fald have sat en stopper for byggeriet på Frisengården i et år. Men det ser altså ud til, at forsinkelsen kan holdes på en til halvanden måned.

Første etape af studieboligerne - det byggeri, der var gået i gang - bygges efter en lokalplan, der blev vedtaget i forbindelse med gymnasiets store udvidelse for et års tid siden. Men under forberedelserne til byggeriet blev kommunen og ejeren, Skankon, opmærksom på, at der kunne blive plads til endnu flere boliger på Frisengårds-grunden ved at lave en ny adgangsvej fra Frisengårdsvej og rokere rundt på byggefelterne.

Derfor har kommunen lavet et forslag til en ny lokalplan for Frisengården og sendt den i høring. Planen omfatter ikke alene etape 2, men tager hele byggeriet med på Frisengården- i alt 100 boliger. Indsigelsesfristen er overstået, og derfor kan en ny lokalplan være klar i løbet af få uger.

Beboerne på Sylleskov og Nordmarksvej har imidlertid afleveret i alt fire indsigelser mod den nye lokalplan, og derfor skal der gå mindst fire uger, inden byrådet endeligt kan vedtage lokalplanen.

Oven i købet har kommunen pligt til også at sende en ny byggetilladelse ud i høring på mindst 14 dage, men på rådhuset undersøger man for tiden, om det er lovligt at køre de to processer sideløbende. Hvis det er tilfældet, kan man byggeriet måske komme i gang igen om cirka fire ugers tid.

Bygherre: Ærgerligt

Direktør Nikolai Røjkjær, Skankon, kalder udviklingen ærgerlig.

- Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt og beklageligt, det der er sket, siger han.

Direktøren vil ikke sige noget om, hvad forsinkelsen kommer til at koste bygherren, eller om han vil kræve erstatning fra kommunen. Han oplyser, at det i første omgang handler om at følge op på byggestoppet blandt andet ved at sikre pladsen, så folk ikke falder i de huller, der er gravet og så videre. Derfor kan der være arbejdere på pladsen de kommende dage, uden der er tale om overtrædelse af byggestoppet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce