Annonce
Nyborg

Stop: Klagenævn bremser byggeri af studieboliger

Der var aktivitet på byggepladsen, da Stiftstidendes fotograf for nylig kom forbi. Nu er arbejderne sendt hjem, og maskinerne står stille i hvert fald en måned. Foto: Kasper Riggelsen.

Gravemaskinerne er standset og arbejderne sendt hjem fra byggepladsen ved Sylleskovvej. Kommunens byggetilladelse er erklæret ugyldig af Planklagenævnet. Mindst en måneds pause venter.

Nyborg: De kommende studieboliger ved Nyborg Gymnasium er allerede forsinket, og de bliver nu yderligere forsinket. Det sker, fordi Planklagenævnet har afgjort, at Nyborg Kommune ikke havde papirerne i orden, da de gav byggetilladelse til de første 65 studieboliger, der skal bygges på Frisengården lige over for Nyborg Gymnasium.

Bygherren Skankon fra Odense havde sat håndværkerne i gang med at lave fundamenter til de kommende boligblokke, men Planklagenævnets afgørelse betyder, at byggeriet skal stoppe ind til videre. Og det er allerede stoppet.

Nyborg Kommune håber, at det igen kan lade sig at give grønt lys for byggeriet om en måneds tid, men der kan også gå yderligere 14 dage, inden plangrundlaget er på plads, siger vicekommunaldirektør Søren Møllegaard.

Annonce

Lodret og vandret

De boliger, der er ved at blive bygget ved Nyborg Gymnasium, har samme dimensioner, som dem, der er beskrevet i lokalplanen. Alligevel har Planklagenævnet afgjort, at byggeriet er i strid med lokalplanens principper.Lokalplanen siger, at der må bygges tæt lavt byggeri - for eksempel rækkehuse. Et rækkehus kan godt være i to etager, men adskillelsen mellem de enkelte boliger er lodret. Altså med for eksempel stue for neden og soveværelser på 1. sal i hver bolig.

Kommunen gav imidlertid dispensation til at bygge blokke med boliger i både stueplan og på første sal. Så er der tale om etagebebyggelse, og det kan man ikke bare dispensere sig til, siger planklagenævnet.

Naboer klagede

Planklagenævnet, der er landets øverste myndigheder i lokalplan-sager, kom ind i billedet, fordi fire genboer til Frisengårds-området havde klaget over kommunens byggetilladelse. De klagede først og fremmest, fordi de følte, at de fik mulighed for at sætte sig ind i sagen og eventuelt protestere mod det kommende byggeri. Den mulighed havde beboerne længere nede ad Nordmarksvej fået.

Men da sagen havnede i Planklagenævnet, fik nævnets jurister øje på noget helt andet: Nemlig at Nyborg Kommune havde givet tilladelse til at bygge etageboliger på grunden, selvom den eksisterende lokalplan kun giver mulighed for at bygge enten åbenlavt byggeri eller tætlavt byggeri. På almindeligt dansk betyder det fritliggende villaer eller rækkehuse.

Planklagenævnet skriver meget klart i sin afgørelse, at dispensationen til etagebyggeri er imod lokalplanens principper, og derfor er dispensationen ugyldig.

- Det her havde vi slet ikke regnet med. Vi blev meget overraskede, da vi modtog afgørelsen fra Planklagenævnet, siger Søren Møllegaard, vicekommunaldirektør og chef for Teknik- og Miljøafdelingen, der står for lokalplaner, byggetilladelser og så videre.

- Da vi gav dispensationen til at bygge studieboligerne på Frisengården, havde vi selvfølgelig nøje vurderet, om det var ok. De bygninger, vi gav tilladelse til, har samme højde og drøjde, som det, den eksisterende lokalplan giver mulighed for. Det samme målgruppe af beboere, som beskrevet i lokalplanen. Forskellen er, at lokalplanen siger, at der kan bygges åbent/lavt byggeri eller tæt/lavt, og vi gav dispensation til etageboliger, siger Søren Møllegaard.

Held i uheld

Planklagenævnets afgørelse kunne i værste fald have sat en stopper for byggeriet på Frisengården i et år. Men det ser altså ud til, at forsinkelsen kan holdes på en til halvanden måned.

Første etape af studieboligerne - det byggeri, der var gået i gang - bygges efter en lokalplan, der blev vedtaget i forbindelse med gymnasiets store udvidelse for et års tid siden. Men under forberedelserne til byggeriet blev kommunen og ejeren, Skankon, opmærksom på, at der kunne blive plads til endnu flere boliger på Frisengårds-grunden ved at lave en ny adgangsvej fra Frisengårdsvej og rokere rundt på byggefelterne.

Derfor har kommunen lavet et forslag til en ny lokalplan for Frisengården og sendt den i høring. Planen omfatter ikke alene etape 2, men tager hele byggeriet med på Frisengården- i alt 100 boliger. Indsigelsesfristen er overstået, og derfor kan en ny lokalplan være klar i løbet af få uger.

Beboerne på Sylleskov og Nordmarksvej har imidlertid afleveret i alt fire indsigelser mod den nye lokalplan, og derfor skal der gå mindst fire uger, inden byrådet endeligt kan vedtage lokalplanen.

Oven i købet har kommunen pligt til også at sende en ny byggetilladelse ud i høring på mindst 14 dage, men på rådhuset undersøger man for tiden, om det er lovligt at køre de to processer sideløbende. Hvis det er tilfældet, kan man byggeriet måske komme i gang igen om cirka fire ugers tid.

Bygherre: Ærgerligt

Direktør Nikolai Røjkjær, Skankon, kalder udviklingen ærgerlig.

- Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt og beklageligt, det der er sket, siger han.

Direktøren vil ikke sige noget om, hvad forsinkelsen kommer til at koste bygherren, eller om han vil kræve erstatning fra kommunen. Han oplyser, at det i første omgang handler om at følge op på byggestoppet blandt andet ved at sikre pladsen, så folk ikke falder i de huller, der er gravet og så videre. Derfor kan der være arbejdere på pladsen de kommende dage, uden der er tale om overtrædelse af byggestoppet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce