Annonce
Kerteminde

Stokkebye Vingård slår dørene op i deres nye vineri

Det er ægteparret Helle og Jacob Stokkebye, der står bag firmaet By Stokkebye og vingården. Pr-foto
Stokkebye Vingård slår påskelørdag 20. april dørene op til deres nye vineri. Her serverer de smagsprøver og fortæller, hvordan vinen er blevet produceret.

Kerteminde/Nyborg: Stokkebye Vingård ligger otte kilometer syd for Kerteminde og råder over 4.500 vinstokke, mens den årlige produktion er på 6.000 flasker vin.

De første vinstokke blev sat i 2009, og i dag er vinen på kortet på en række danske gourmetrestauranter - blandt andet Falsled Kro, Rudolf Mathis, Fredeikshøj og Henne Kirkeby Kro.

Det er ægteparret Helle og Jacob Stokkebye, der står bag firmaet By Stokkebye og vingården. Jacob Stokkebye er stifter og direktør i Butler's Choice i Kerteminde, mens Helle Stokkebye står for den daglige ledelse af vingården sammen med den nyansatte vinmager, Tobias Nilsson.

Påskelørdag 20. april slår parret dørene op til vingårdens nye vineri. Det sker fra klokken 10 - 16. Her er det muligt at smage på den lokalproducerede vin og høre historien om, hvordan den er lavet. Det er også muligt at opleve forvandlingen af en gammel kornlade til et vineri.

På dagen vil det være muligt at købe vin samt ørredrogn og caviar, da By Stokkebye også forhandler disse delikatesser.

Annonce

Økologiske vine

Sidste år købte parret nabogården, og der er her, at det nye vineri er blevet opført. Den gamle kornlade fra 1931 er blev renoveret med respekt for den oprindelige byggestil.

Om kort tid går Stokkebye i gang med at tappe årgang 2018 på flasker, og der er store forventning til vinen, da sidste års varme sommer gav masser af smag til druerne og 30 procent mere i udbytte.

Stokkebye Vingård laver hvidvine, mousserende vine og hedvine. Den mousserende vin laves på samme metode som i Champagne, mens hedvinen laves ligesom portvin. Alle vine produceres efter økologiske principper, der blandt andet betyder, at der ikke sprøjtes med ukrudtsmidler. I stedet fjernes ukrudt maskinelt ved brug af traktor.

Har du lyst til at kigge forbi vingården, skal du køre til Kertemindevej 152, Bovense, Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce