Annonce
Erhverv

Stjernebillede er inspiration til landbrugsnavn

Velas er navnet på den nye store rådgivningsvirksomhed inden for landbruget - et resultat af en fusion mellem fynske Centrovice og jyske LMO. Arkivfoto: Sugi Thiru
Velas lyder navnet på den nye store rådgivningsvirksomhed, som er resultatet af fusion mellem Centrovice og LMO

Stjernebilledet vela er inspirationskilden til navnet på landbrugets nye store rådgivningsvirksomhed, der er resultatet af fusionen mellem fynske Centrovice og jyske LMO.

De to virksomheder fusionerede i november og tæller nu en årlig omsætning på 400 millioner samt en medarbejderstab på cirka 600 og hedder fremover velas.

Vela-stjernebilledet er kendt som sejlet og repræsenterer fremdrift, og organisationens nye logo er en stjerne med fire klare takker, der skal symbolisere velas rolle som en ledestjerne på himlen.

Jan Winther, administrerende direktør for velas:

- Det giver rigtig god mening for os, fordi ledestjerner viser retning. På samme måde er vi med til at vise retningen for vores kunder og dermed også for vores egen virksomhed. Ledestjerner bruges på den kort bane såvel som den lange, og vi skal kunne favne begge dele. Derfor passer navnet godt på vores virksomhed.

Det er bevidst, at den nye organisation vælger ikke at bruge et navn, der giver associationer til landbrug.

- Vi vil gerne have et navn, som er anderledes end resten af branchen. Vi vil gerne træde nye veje, og det gør vi med navnet, fusionen og i det daglige arbejde med vores kunder, siger direktøren, som bebuder, at velas naturligvis er forankret i landbruget, men vil åbne sig for andre brancher end landbruget.

- Vi har i flere år haft en strategi om også at servicere andre erhverv, og det kommer vi også til i stigende grad i fremtiden. Det kommer i sidste ende landmanden til gode, fordi de øvrige virksomheder bidrager til indtjeningen, og den indtjening bliver i selskabet, som til syvende og sidst tilfalder landmanden, siger Jan Winther.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce