Annonce
Nyborg

Stjal større beløb fra KinoVino: Nu skal tyven for retten

Tyven, der stjal penge fra KinoVino i oktober, havde ellers ikke efterladt sig mange spor. Arkivfoto: Kasper Riggelsen
KinoVino var i 2019 udsat for tyveri af et større pengebeløb. Onsdag i uge fire skal gerningsmanden for retten.

Nyborg: Biografen og kulturhuset KinoVino var udsat for to indbrud i 2019. Nu ser det ud til, at det ene af dem får en konklusion.

Det fremgår nemlig af retslisterne, at en mand skal for retten i Svendborg for tyveriet. Sagen kører som en tilståelsessag, og man må derfor formode, at der rent faktisk tale om den rigtige gerningsmand.

Indbruddet fandt sted i starten af oktober. Tyven slap afsted med kontanter. Præcis hvor meget havde medindehaver Simon Storegaard ikke noget overblik på det tidspunkt, men han udtalte, at der ikke var tale om småpenge.

Endnu mere forundrende var, at der slet ikke var tegn på indbrud.

- Det er lidt en gåde, hvad der er sket. Vi er bange for, om nogen kunne have gemt sig i biografen og ventet på, at vi har lukket af. Det gør det kun endnu mere ubehageligt, udtalte Simon Storegaard til Fyens Stiftstidende.

Tidligere i 2019 var KinoVino udsat for et andet indbrud. Her forårsagede gerningsmændene hærværk på stedet. Det fik kun pengetyveriet til at ramme endnu hårdere for Simon Storegaard.

- Det er ikke jo ikke første gang sådan noget sker, og vi er fuldstændig ødelagt over, at det nu er sket igen. Man taber modet, og det føles bare vanvittig uretfærdigt, sagde Simon Storegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce