Annonce
Kultur

Stiksaven blev min skæbne

38 år.Værkstedet i Sødinge, hvor Kompan havde tre ansatte.fra erindringsbogen

Designeren og kunstneren Tom Lindhardt er far til fem og til mange legeredskaber - men også mange malerier. Nu viser han 200 af dem i eget pakhus på Odense Havn

- Jeg har malet siden jeg var lille og fortsatte, da jeg blev stor. Men det var først, da en arkitekt gav mig en stiksav i hånden og bad mig lave en vægudsmykning på 10 meter, at jeg fandt min form - og min skæbne, siger multikunstneren Tom Lindhardt, 71.

Alligevel er der ingen stiksav i mange miles omkreds, da jeg cykler lige ind i hans kæmpehal i spidsen af Finlandskajen på Odense Havn. Omgivet af vand til tre sider.

Her sidder Tom Lindhardt med sin kone og trofaste medhjælp Anne-Marie Bagger. Midt i eget pakhus, mageligt placeret i nogle meget bamsede og meget utrendy lædermøbler, overskud fra et nu solgt landhus.

På væggene rundt om hænger egne malerier. I 200-vis og overalt.

Store, mellem og små.

- Og faktisk er det muligt ikke bare at cykle herind. Du kan også køre herind i bil. Ja, måske kunne man kalde det en drive-in udstilling, lyder det eftertænksomt og tiltagende begejstret fra manden, hvis liv har fået farve og form og efterhånden mange penge, fordi han altid har fulgt sin intuition og arbejdet ud fra devisen om, at det man gør, skal man gøre af lyst.

Hvad også de mange farveglade erindrings-, landskabs-, debat- og skriftbilleder på væggene taler om.

Legeredskabsfirmaet Kompan, som Tom Lindhardt skabte fra bunden med plader, stiksav og sprøjtemaling og hvis første verdenshit var vippegyngen Spilophønen, blev afhændet til Lego i 1995. Og for to år siden forlod stifteren også bestyrelsen i sit eget livsværk.

Nu skulle livet koncentreres om et helt andet livsværk - nemlig det at forblive i live og vel og glad.

Med erindringen i behold.

- Jeg fik en blodprop i hjernen og mistede både syn og hukommelse. Heldigvis kom synet igen hurtigt, men det kneb med hukommelsen, siger Tom Lindhardt.

Derfor besluttede han sig for at skrive sine erindringer. Og da han er bedre til at male end til at skrive, blev det til bogen "66 år i formens tjeneste" - en meget anderledes erindringsbog.

Her står en kort tekst over noget mindeværdigt i hvert enkelt af Tom Lindhardts første 66 år. Ved siden af et billede, der illustrerer teksten.

- Først skrev jeg den minimale tekst til hvert år. Senere malede jeg den. Og alle 66 malerier ser du også herinde i pakhuset, siger Tom Lindhardt og peger hen på de 66 malerier fra erindringsbogen.

25 år:"I USA lærte jeg, at alt kan lade sig gøre". fra erindringsbogen

Kunst en nødvendighed

- Ja, men de store malerier på de andre vægge er faktisk uddrag af de små. Tom maler hele tiden og hver dag. Jeg har ikke tal på, hvor mange malerier vi har. Dem, vi nu har udstillet, er kun en brøkdel, siger Anne-Marie Bagger, der har komponeret udstillingen.

For Tom Lindhardt er det at male en måde at leve godt på. Han maler ikke for at sælge. Det behøver han ikke.

- Da jeg var ung og fattig, drømte jeg om engang at kunne købe al den maling og alle de lærreder, jeg havde lyst til. Det kunne jeg ikke dengang, men det kan jeg nu. Og jeg gør det, for jeg kan ikke undvære at male.

- Jeg lukker mig inde på mit atelier hver dag. Derfor har jeg også atelier alle de steder, vi bor - her i Odense, på Avernakø eller på Mallorca. At male er en lykkelig tilstand at være i. Man er dybt koncentreret og glemmer alt andet, siger Tom Lindhardt, hvis erindringsmaleri da også har været med til at genskabe den hukommelse, blodproppen satte prop for.

- Det, jeg ikke selv kan huske, husker Anne-Marie, siger Tom Lindhardt med en stemme, hvor selvironien får en blød kant, når han nævner sin kone.

Fire år og på tre hjul.fra erindringsbogen
Annonce

En bog - et liv

Bladrer man erindringsbogens 66 sider for 66 år igennem, føres man i ord og billeder ind i et langt og på alle måder rigt liv.

Det startede i en lejlighed i Skibhuskvarteret, førte over en uddannelse som urmager, et stipendium til et epokegørende USA-ophold, indretningen af Galleri EXI i hans og Amdi Petersens fællesindkøbte hus på Hunderupvej i Odense, opgivelsen af en god stilling i Odensefirmaet Micro Matic, opfindelsen af Spilophønen, design til og drift af Kompan i Ringe- samt de sidste års stille nyden.

"Resten af mit liv har jeg i sinde at tilbringe i fremtiden og kan derfor med denne bog for fremtiden lade fortiden hvile i nutiden" som indledningsordene til erindringsbogen lyder - på den karakteristiske Tom Lindhardt-facon, der elsker at lege med ord og begreber.

Tom Lindhardt kalder sit galleri på Findlandskaj i Odense for Lindhouse A/S. Manden bag Compan er nu tilbage som kunstner.
Annonce

Læren fra USA

Et PS lyder: "Jeg må for mit liv sande tesen om, at kun virkeligheden overgår fantasien".

Man kunne også formulere Tom Lindhardts liv med de ord, sidste uges kulturprismodtager, godsejer Jørgen Langkilde, Bramstrup, brugte her i Stiftstidende om kulturens betydning:

"Kunstnere er gode til at finde brudfladerne i et samfund og formulere fremtiden. Derfor er de med til at skabe de nye løsningsformer, vi som nation og som verden ikke kan være foruden".

En Tom Lindhardt havde også klaret sig uden stiksaven.

Selv siger han, der i dag er mangemillionær:

- I USA lærte jeg, at alt kan lade sig gøre. Jeg har ikke specielt næse for, hvor penge og kunst går op i en større enhed. Nej. Det er held det hele. Det er intuition. Det er ikke resultat af en tankevirksomhed.

Åbent til søndag yderst på Finlandskajen, Odense Havn

Tom Lindhardt i sit pakhus og galleri på Finlandskaj i Odense.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Odenseansk kvinde bor i sydisraelsk by under raketangreb: Vi løber i pendulfart til beskyttelsesrummet

Nyborg

Borgermøde med coronapas

Faaborg-Midtfyn

Deltag i afstemningen: Als-Fyn-broen splitter fynboerne - René vil ikke flytte til Faaborg, hvis der kommer en bro

Annonce