Annonce
forside

Stenstrups ønske om byggegrunde strander på prisen

Byggegrunde er der nok af i Stenstrup. De er bare ikke blevet byggemodnet endnu. Årsagen er, at det koster, og det kan være svært at få overskud på det. Kommunen burde dog løbe risikoen, mener man i Stenstrup. Arkivfoto.

I Stenstrup og Kirkeby sukker de efter byggemodnede byggegrunde til familier med drømmen om at bygge nyt. Ikke mindst for at sikre tilflyttere og byudvikling for ad den vej at holde landsbydøden for døren. Men private grundejere vægrer sig ved at investere i at byggemodne. Det er nemlig dyrt og dermed er det svært at sælge med fortjeneste. Samme vægring har kommunen til stor ærgrelse for områdets beboere.

Stenstrup/Kirkeby: Nogen må gøre noget, og i dette tilfælde er det altså kommunen, mener Johannes Damkjær.

Han er formand i en borgergruppe ved navn Nærdemokratigruppen i Stenstrup og Omegn, og han kan oplyse, at der er kræfter i området, der gerne ser, at man får nogle byggemodnede byggegrunde.

- Vi arbejder meget på det her, for vi mener jo, at hvis vi overhovedet ikke har nogen byggegrunde at byde på for interesserede, så kan vi heller ikke tiltrække tilflyttere. Der er jo rigtig mange, der måske gerne vil bygge et nyt hus frem for at købe et ældre hus og kaste alle deres sparepenge på at ombygge det. Vi synes, det er vigtigt, at vi har noget på hylderne, som vi kan tilbyde folk. For ellers får vi slet ikke nogen hertil, siger han.

Annonce

Panden mod muren

Ifølge kommuneplanen er der cirka 300 potentielle byggegrunde i området; hovedsagligt privatejet jord. Områderne er dog ikke udstykket og byggemodnet, og udfordringen for de private grundejere er, at det er dyrt at byggemodne, hvorfor risikoen for at sælge en byggemodnet grund i Stenstrup-Kirkebyområdet med tab er relativt høj.

Det fik borgerne til på et vælgermøde kort før kommunalvalget i 2017 at efterspørge kommunens hjælp med den tanke, at kommunen nemmere kunne løbe risikoen ved at udstykke og byggemodne i området.

Det er dog ikke blevet til noget, og det frustrerer Johannes Damkjær, fortæller han.

- Vi synes, det er lidt ærgerligt, at vi sådan løber panden mod en mur hos kommunen, siger han og oplyser, at det ikke er alverden, han og andre borgere beder om.

- To til tre byggegrunde ville være en god start. Vi skal bare i gang, siger han med henvisning til de to landsbyers udviklingspotentiale, hvis blot man havde denne vare på hylden som et trækplaster for tilflyttere.

Pris og efterspørgsel

På førnævnte vælgermøde lovede de to byrådspolitikere, daværende borgmester Lars Erik Hornemann (V) og nuværende borgmester Bo Hansen (S), at man ville kigge nærmere på den udfordring og kaste sig ud i arbejdet med om muligt at kunne tilvejebringe byggegrunde.

I første omgang har man fra politisk side bedt den kommunale forvaltning om en status på mulighederne for at tilvejebringe byggemodnede byggegrunde i området.

Spørger man forvaltningen er udfordringen dog til at tage og føle på, fortæller Søren Bach-Hansen, der er ejendomschef i Svendborg Kommune.

- Hvad enten der er tale om privat eller kommunal jord, der skal byggemodnes, løber man ind i en udfordring, der handler om, hvorvidt man kan få en pris for en byggegrund i området, der matcher omkostningen ved at købe jorden, byggemodne den og afholde udgifter til påkrævede arkæologiske udgravninger, siger han, og fortsætter:

- For en privat gælder det jo, at man formentlig ikke har lyst til at sælge en byggegrund med tab, mens det for kommunen gælder, at vi ikke må sælge med tab, for det er i strid med kommunalfuldmagten, siger han.

Arkæologer koster

Det er især udgiften til arkæologiske udgravninger, der afholder både kommune og private investorer fra at kaste sig ud i at udstykke byggegrunde, for det kan blive så dyrt, at det er svært at få overskud, når grunden sælges.

Det hænger naturligvis sammen med, at prisen for byggemodnede byggegrunde i området er relativt lav.

- Hvis det var en byggegrund på Frederiksberg eller i København, så ville den kunne holde til noget mere arkæologi, end hvis den ligger ude på landet, fordi den forventede salgspris i byen er væsentligt højere end i Stenstrup eksempelvis. Det er et spørgsmål om, hvad markedet kan bære. Det er jo det, der er problemet, siger Søren Bach-Hansen.

Han peger desuden på, at der ved kommunens medvirken også er risiko for, at kommunen kommer til at medvirke til konkurrenceforvridning.

- Kommunen skal jo ikke tjene på at sælge en byggegrund, og det kan gøre, at kommunen måske har nemmere ved at udstykke end en privat investor, der naturligvis gerne vil have et overskud. Men hvad nu hvis der står en privat investor på nippet til at kaste sig ud i at udstykke, og så kommer kommunen for næsen af ham og udstykker og sælger byggegrunde billigere, fordi kommunen ikke behøver fortjeneste, så længe man ikke sætter penge til? Det er jo også i strid med det, vi må, for vi må jo ikke underbyde det private marked. Så der er et dilemma, siger han.

Politisk vilje

I sidste ende er kommunens rolle i muligheden for at udstykke byggegrunde i Stenstrup og Kirkeby et politisk spørgsmål, mener Søren Bach-Hansen, og indtil videre er politikerne foreløbig blot i gang med at afsøge mulighederne.

Johannes Damkjær har dog ikke meget til overs for politikernes løfter.

- Hvis der ikke er politisk vilje til at smide nogle penge i, så hjælper det jo ikke så meget. Vi vil gerne i dialog med politikerne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce