Annonce
Indland

Stenkast fra motorvejen: Dusør venter stadig på afgørende spor

Det var fra denne bro på Langesøvej over Fynske Motorvej, at en eller flere ukendte gerningsmænd i august 2016 kastede en tung flise ned i en tysk bil. En tysk mor døde, mens faren blev invalideret for altid. Dusøren for opklaringen af sagen ligger stadig og venter på politigården i Odense. Arkivfoto: Michael Bager

Fyns Politi har stadig fokus på de mange stenkast fra fynske motorvejsbroer, og der venter en stor sum penge til den eller dem, som kommer med afgørende spor til opklaringen.

Der ligger stadig formentligt et par hundrede tusinde kroner og venter på den eller dem, som kommer med afgørende spor i sagerne om stenkast fra fynske motorvejsbroer.

- Det er det lange seje træks tid, men jeg tror på, at vi på et tidspunkt får de rigtige oplysninger, siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen, Fyns Politi.

Hans afdeling sidder stadig og efterforsker de mange stenkast fra motorvejsbroerne på Spedsbjergvej og Langesøvej, som for over to år siden blandt andet kostede livet for en 33-årig tysk mor.

Hun var i august 2016 sammen med sin 36-årige mand og fem-årige søn på vej hjem fra ferie i Sverige til deres hjem i Recklinghausen ved Dortmund i Tyskland, da en eller flere ukendte gerningsmænd kastede sten ned fra motorvejsbroen på Langesøvej nord for Skallebølle vest for Odense. En af dem ramte ned i familiens sorte Seat Leon på vej tværs over Fyn.

Det kostede den 33-årige mor livet øjeblikkeligt, mens den 36-årige far fik så alvorlige skader i hovedet, at han for altid vil være svært invalideret. Kun parrets søn slap fra ulykken med enkelte knubs, men må nu leve uden sin mor og med en far, som er svært kvæstet.

Annonce

Måske 250.000 kroner

Ifølge Richardt Jakobsen har det afgørende spor endnu ikke udløst den dusør, som venter på politigården. Hvor meget, dusøren konkret er på, vil han ikke sige, men der er tale om et "betydeligt" beløb og tidligere har der været nævnt et beløb på 250.000 kroner. Pengene kommer blandt andet fra private dusørgivere.

Selv om der siden drabet på kvinden er gået snart to et halvt år, og der siden har været flere stenkast fra de samme motorvejsbroer, fortsætter politiet efterforskningen i sagerne.

- Vi får stadig henvendelser, som mest kører på mistænkelige personer. Dertil er der stadig mange oplysninger, der skal undersøges, og det tager tid, siger Richardt Jakobsen.

Dna-spor er vigtige

Det seneste stenkast fandt sted den 28. august fra motorvejsbroen på Ravnebjerggyden blot få kilometer fra de øvrige broer, hvorfra der er kastet sten. Ingen blev ramt, og for at sikre alle spor blev motorvejen lukket fuldstændigt for trafik i begge retninger.

Politiet har sikret dna-spor fra gerningsstederne, og selv om det endnu ikke har givet bonus i det centrale dna-register på Københavns Universitet er håbet der stadig.

- Pludselig en dag får vi en person ind, som viser sig at matche med de dna-spor, vi har sikret, siger efterforskningslederen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce