Annonce
Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Der var glæde og fest hos flere partier efter europaparlamentsvalget. Hos andre partier var stemningen noget mere flad. Foto: Nicolai Linares
Her er resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

Kort efter midnat natten til mandag var de sidste stemmer talt op til europaparlamentsvalget anno 2019.

Valgdeltagelsen var rekordhøj med 66 procent. Det er den højeste stemmeprocent nogensinde.

Venstre blev det største parti, der var fest hos Radikale Venstre, der fik yderligere et mandat, Dansk Folkeparti fik sig en vælgerlussing, Folkebevægelsen mod EU har ikke længere en plads i Europa-Parlamentet. Mandaterne er kort sagt rykket rundt.

Herunder er stemmeprocenterne og mandatfordelingerne efter EP-valget.

Annonce

Stemmeprocenter

Sådan partiernes stemmeprocenterne ud. Partierne er listet efter højeste stemmeprocent.

Venstre: 23,5 procent

Socialdemokratiet: 21,5 procent

SF: 13,2 procent

Dansk Folkeparti: 10,7 procent

Radikale Venstre: 10,1 procent

Det Konservative Folkeparti: 6,2 procent

Enhedslisten: 5,5 procent

Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent

Alternativet: 3,4 procent

Liberal Alliance: 2,2 procent

Mandater

Herunder er antallet af mandater til de 10 danske lister. Tallet i parentes viser, hvor mange mandater partierne er gået frem eller tilbage sammenlignet med EP-valget i 2014.

Tallene medregner desuden det nye 14. mandat, som først får en plads i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU og Europa-Parlamentet.

Venstre: Fire mandater (+ 2 mandater)

Socialdemokraterne: Tre mandater (ingen ændring)

SF: To mandater (+ 1 mandat)

Dansk Folkeparti: Et mandat (- 3 mandater)

Radikale: To mandater (+ 1 mandat)

Konservative: Et mandat (ingen ændring)

Enhedslisten: Et mandat (+ 1 mandat)

Folkebevægelsen mod EU: Ingen mandater (- 1 mandat)

Alternativet: Ingen mandater (Ingen ændring)

Liberal Alliance: Ingen mandater (ingen ændring)

Personlige stemmer

De personlige stemmer er ved at blive talt op, og resultaterne af de personlige stemmer kommer derfor først mandag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce