Annonce
Rejser

Steder, du finder Hemingway på Key West

Den årlige Hemingway-look-alike-konkurrence er en af mange ting, Key West gør for at holde myten i livet på en turistvenlig facon. Konkurrencen tiltrækker hundredevis af mænd, der mener at have en slående lighed med den verdensberømte forfatter. Konkurrencen holdes på Sloppy Joe's, Hemingways påståede stamsted, på forfatterens fødselsdag 21. juli. Foto: Andy Newman/Florida Keys News Bureau

1 Hemingways første hjem på Key West

Da Ernest Hemingway (1899-1961) ankom til Key West i 1928, bosatte han og hustruen Pauline sig midlertidigt i en lille lejlighed på det, der dengang hed Trev-Mor Hotel på 314 Simonton Street. Her ligger i dag en privat residens - Casa Antigua - som ikke er åben for offentligheden, men det er den lille have foran huset.

Annonce

2 Hemingways hus

Den store hovedattraktion på Key West, når det gælder Hemingway, er ubetinget hans hjem på 907 Whitehead Street, der i dag er museum. Du kan gå rundt i det velbevarede hus på egen hånd eller deltage i en af de rundvisninger, der starter cirka hvert kvarter – og man får klart mest ud af besøget ved at gå med på dem. De er inkluderet i entréen (14 dollar), men det er god stil at give en skilling i drikkepenge til guiden. Rundviserne fortæller som regel underholdende og engageret om Hemingways årti i huset fra 1931-1940. Bemærk, at museet kun modtager kontanter.

3 Sloppy Joe's

I mange år var der strid om, hvor Ernest Hemingway i virkeligheden drak sine mojitos og daiquiris. Den store Sloppy Joe's-bar, der ligger på Duval Street, har taget navnet og æren, og her vælter turisterne ind fra morgen til aften. Stedet byder altid på livemusik og er et sjovt sted til peoplewatching og en glad aften i byen, men er du mere til en rolig drink, så gå på Captain's Tony skråt over for. Her siges det, at den oprindelige Sloppy Joe's lå i et nedlagt lighus. Der var vist i øvrigt også en Sloppy Joe's på Cuba, som dog er lukket i dag.

4 Hemingway Festival

Hvis du virkelig vil svælge i Hemingway-myten, så tag til den årlige Hemingway Festival, der altid afholdes på legendens fødselsdag den 21. juli. Her er oplæsninger af Hemingways litteratur, den berømte look-alike-konkurrence, hvor hundredevis af Hemingway-kopier strømmer til, og forskellige gøremål, som Hemingway elskede, blandt andet marlin-fiskeri på havet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce