Annonce
Danmark

Statsministeren ser ingen klimaindsats uden erhvervslivet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Onsdag præsenterer statsministeren en stribe klimapartnerskaber med erhvervslivet på Marienborg.

En lang række af Danmarks tungeste erhvervsfolk er onsdag samlet på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer regeringens samarbejde med erhvervslivet inden for klima.

Til stede er topdirektører som Lars Fruergaard fra Novo Nordisk, Henrik Poulsen fra Ørsted og Jais Valeur fra Danish Crown. De skal alle hjælpe regeringen til at nå en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

- Det er ikke så tit, jeg selv bliver imponeret. Men det gør jeg faktisk i dag, siger Mette Frederiksen.

- Klimaet fyldte meget i regeringsdiskussionerne. For at nå målene skal vi trække på alle dele af samfundet.

- Vi vidste ikke, om vi kunne få de tunge drenge og piger i gang. Men det kunne man. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Jeg er sikker på, at vi er kommet mange skridt nærmere en klimareduktion på 70 procent, siger statsministeren.

Regeringen har været kritiseret for at have meldt ud, at klimaindsatsen ikke må koste arbejdspladser eller økonomisk vækst. Den linje fastholder statsministeren onsdag.

- Vi kunne godt nå målene ved at flytte produktion og virksomheder ud af Danmark. Men det ville bare flytte udledningen til udlandet.

- Vi skal holde fast i, at vi er et landbrugsland, et produktionsland. Men vi er også et klimaland, siger statsministeren og fortsætter:

- Dette her er ikke på bekostning af danske arbejdspladser. Men det er ikke en garanti for, at der ikke sker forandringer.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, er enig i, at klimaudfordringen ikke kun skal ses i et nationalt, men også globalt perspektiv.

- Danmark har en enestående mulighed for at løse det, samtidig med at vi sikrer vores arbejdspladser og velfærd, hvis vi ikke putter yderligere skatter og afgifter på virksomheder, siger han.

Hos Dansk Industri (DI) er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen fokuseret på at bevare konkurrencekraft.

- Det er helt afgørende, at virksomheder og regeringen arbejder sammen om at finde fælles løsninger – og veje til, hvordan vi udvikler og finansierer dem på en måde, hvor vi bevarer virksomhedernes konkurrencekraft.

- Vi skal lykkes med den grønne omstilling uden at sætte danske arbejdspladser og fremtidig vækst på spil, siger han i en skriftlig kommentar.

Klimapartnerskaberne er en del af regeringens arbejde for at levere på det løfte, der blev givet under valgkampen om at sætte skub i kampen mod klimaforandringer.

De 13 partnerskaber skal være med til at finde de helt håndgribelige tiltag, der kan sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Et mål, som hovedparten af Folketingets partier støtter op om.

Regeringen har lagt op til en indledende indsats i flere trin. Først var det penge på finansloven. Inden jul skal en klimalov være færdig. Den skal sætte de juridiske og administrative rammer for fremtidens arbejde.

Til foråret vil regeringen så præsentere sin første klimahandlingsplan, der skal sætte reel handling bag ordene og levere tiltag, der mindsker udledningen af drivhusgasser, omstiller industrier og sætter Danmark på en grønnere retning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce