Annonce
Indland

Statsministeren knuger landbruget i tæt klimagreb

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Landbruget sætter for første gang klimaet øverst på dagsordenen. Det er statsministeren meget tilfreds med.

For første gang står en socialdemokratisk statsminister på talerstolen, når landbruget onsdag og torsdag i Herning mødes til sit store årlige delegeretmøde.

Fra samme talerstol og foran omkring 400 delegererede landmænd fra hele landet er der ellers gennem årene føget mange knubbede ord, når Socialdemokratiet sad med magten.

Men noget er anderledes, mener formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer.

- Mette Frederiksen har taget landbruget til sig og givet solide tilsagn til os. Hun har meldt ud, at skal vi fastholde et stærkt landbrug, så skal vi have brede politiske aftaler, siger han.

Så sent som mandag understregede statsministeren på sit store Naturmøde på Marienborg, at Danmark er og bliver et landbrugsland.

- Lige så meget, som jeg elsker natur, lige så meget elsker jeg, at vi er det. Vi har behov for et stærkt og levedygtigt landbrug, sagde Mette Frederiksen (S).

Statsministeren har dog samtidig også stærkt brug for landbruget som konstruktiv medspiller for at nå regeringens ambitiøse klimamålsætning om at reducere danske drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Jeg vil med min tale sætte fokus på klimaet. Landbruget står for en stor del af udledningen af drivhusgasser. Derfor er erhvervet også en del af løsningen, siger statsministeren forud for sin tale onsdag.

- Landbrug & Fødevarer har taget klimadagsordenen til sig, og det vil jeg gerne kvittere for. Men der ligger et stort arbejde forude. Landbruget må og skal bidrage. Det er helt afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling.

Klimaet er da også for første gang nogensinde det helt store emne på landbrugstopmødet.

Landbruget har for nylig meldt ud, at fødevareerhvervet skal være klimaneutralt i 2050 - uden at det må koste nedgang i produktionen.

- Det skal ske ved forskning og udvikling og ikke ved begrænsninger på erhvervet, siger Merrild.

- Det vil været et håbløst projekt at reducerede fødevareproduktionen i Danmark, fordi vi vil miste velstand her, mens produktionen bare flytter andre steder hen.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce