Annonce
Fyn

Statsminister vil bevare broafgift på Storebælt: Vi har brug for pengene

Nye Borgerlige vil gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen. Det vil statsministeren ikke. Arkivfoto: Laust Jordal.
Nye Borgerlige vil have fjernet broafgift på Storebælt. Det vil Mette Frederiksen ikke

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ingen planer om at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen. Tværtimod har regeringen brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen.

Det slog Mette Frederiksen fast, da hun under tirsdagens spørgetid i Folketinget blev spurgt ind til broafgiften på Storebælt. Det var Nye Borgerliges leder Pernille Vermund, der stak til, at socialdemokraten har talt meget om, at Danmark skal hænge bedre sammen.

- Du har sagt, at vi skal modvirke, at Danmark knækker over. Og er det så ikke på tide at afskaffe den indre toldmur, som afgiften på Storebælt er. Pengene fra broafgiften er jo blevet brugt til andet end udgifterne på broen, sagde Pernille Vermund.

Hun henviste til en tidligere analyse fra Fynsk Erhverv, der viser, at samfundet kan spare masser af penge, hvis afgiften fjernes. Så vil statsministeren ikke fjerne toldmuren, spurgte Pernille Vermund.

Og det ville Mette Frederiksen altså ikke.

Annonce

Intet om ny bro

Gælden på Storebæltsbroen forventes betalt i 2032, men det kunne have været flere år tidligere, hvis brugerbetalingen alene var gået til Storebæltsbroen. Der er især trukket flere penge ud af broen til andre infrastrukturprojekter i Danmark. Herunder den aktuelle udvidelse af Fynske Motorvej.

I spørgetiden blev der ikke nævnt noget om regeringens forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, men en ny bro kan også få betydning for taksterne på Storebælt, da en gratis passage af Storebælt vil betyde, at økonomien ikke kan hænge sammen i en brugerbetalt Kattegatbro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce