Annonce
Udland

Mette F. foretrækker at rejse hjem fra frugtesløst EU-møde

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Den budgetrestriktive linje har fået en stærkere stemme i EU, mener statsminister Mette Frederiksen.

Et topmøde om EU's budget fører ikke til noget resultat, og så kan man lige så godt rejse hjem, mener statsministeren.

Annonce

- Mit temperament er til, at vi skal sige, at det her var så langt, vi kunne nå denne gang. Vi har haft lejlighed til at tale lidt rundt med hinanden og har slået vores positioner fast igen, siger Mette Frederiksen (S).

EU-landenes stats- og regeringschefer står fast på deres indstilling til budgettets størrelse og indhold, og ingen vil give sig.

- Vi er fortsat for langt fra hinanden, så medmindre vi starter helt forfra med en budgetramme på 1,00 procent, så har vi ikke så meget at tale om, siger Mette Frederiksen.

Topmødet blev indledt torsdag eftermiddag med et mål om at lande en aftale om EU's finansielle ramme for 2021-2027 - om det så skulle tage flere dage.

Danmark har sammen med Holland, Sverige og Østrig - de sparsommelige fire - brugt topmødets første dag på at cementere, at de står benhårdt fast på deres position.

Frederiksen oplever, at de andre EU-lande, hvoraf langt hovedparten er nettomodtagere på budgettet og dermed modtager mere, end de betaler, nu har forstået, at sparelandene mener det, når de siger 1,00 procent.

- Nogle er måske blevet lidt overrasket over, at vi faktisk mener, hvad vi har sagt.

- Der er jo nogen, der har skubbet på med et budget med mange flere milliarder i, uden at spørge nogen af os der virkelig skal være med til at finansiere det, hvad vi egentlig tænker, siger hun.

Men det vil de sparsommelige fire ikke være med til. Det er Mette Frederiksens opfattelse, at der torsdag kom en anden forståelse for landenes position.

- Vi fik fortalt dem, der måtte have tænkt, om de sparsommelige fire mener det, at det gør vi. Dermed tror jeg, at den mere budgetrestriktive linje har fået en stærkere stemme i EU, siger hun.

I et kompromisforslag før topmødet har EU-præsident Charles Michel lagt op til, at budgetrammen skal være 1,074 procent af bni. Den ramme vil sparelandene ikke forhandle ud fra.

Fredag formiddag mødes alle EU's stats- og regeringschefer igen med Charles Michel, efter at der natten igennem har været møder i forskellige mindre konstellationer mellem Michel og medlemslandene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce