Annonce
Indland

Statistikken taler: Asylcentre er ikke lig mere kriminalitet

Statistik fra politiet viser, at et asylcenter ikke er lig mere kriminalitet. Arkivfoto: Robert Wengler.

Der var meget debat, da politikerne på Langeland besluttede at åbne et asylcenter mere i Tullebølle. Begrundelsen var her, som den også er andre steder, at et asylcenter vil betyde mere kriminalitet i området. Men statistik viser, at det ikke er tilfældet.

- Butikkerne på øen mister penge på det her, fordi der bliver stjålet flere ting. Så samlet set er det her en underskudsforretning for øen, ud over faren for flere voldsepisoder.

Sådan lød en af udtalelserne forud for åbningen af et asylcenter i Tullebølle på Langeland. Og det er ikke usædvanligt, at det vækker bekymring eller ligefrem frygt, hvis der er udsigt til at blive nabo til et asylcenter.

Men intet tyder på, at kriminaliteten øges i et område med et asylcenter.

På Fyn og øerne er der i alt otte centre. Fem på Langeland, to i Faaborg-Midtfyn Kommune og et børnecenter på Ærø. Og der ikke noget, der dokumenterer, at kriminaliteten er steget i nærheden af nogen af de centre.

Det viser tal fra Politistatistik.dk, hvor det er muligt at søge på antallet af anmeldelser i et givent område.

Annonce

Man skal huske på, at de kommer her, fordi de har brug for hjælp, og de er meget taknemmelige. De vil gøre alt, hvad de kan for at gøre et godt indtryk.

Det er heller ikke oplevelsen hos Fyns Politi, at et asylcenter giver flere hverken indbrud eller tyverier.

- Det generelle billede er, at et asylcenter ikke øger kriminaliteten, siger politikommissær Søren Frederiksen, der udtaler sig om forholdene på Ærø og Langeland.

- På landsplan er der et faldende antal anmeldelser, og det gælder også på Fyn. Samtidig vil jeg sige, at de fleste sigtelser står der stadig Hansen og Jensen på. Der er ikke belæg for at sige, at asylansøgere har tilknytning til kriminalitet.

I Horne føler naboer til asylcentret sig plaget af larm og generende blikke. Men det gør ikke asylansøgerne til kriminelle, påpeger politikommissær Jens Friis Christensen fra lokalpolitiet.

- Jeg kan kun forholde mig til fakta, og at det er, at der ikke bliver anmeldt mere kriminelt ved asylcentrene, end der gør andre steder. Jeg har ikke oplevet mere kriminalitet i hverken Horne eller Faaborg, siger han og afviser rygter om prostitution og salg af stoffer fra asylcentrene.

- Vi har et meget tæt samarbejde med ledelsen af asylcentrene, og de tolerer slet ikke kriminalitet. Hvis de havde opdaget noget, ville det blive anmeldt, siger Jens Friis Christensen.

Han opfordrer til, at man gør noget for at lære asylansøgere at kende.

Betjent: Tal med beboerne

For frygten skyldes uvidenhed om de nye beboere, mener Jens Friis Christensen.

- Det fremmedartede kan gøre folk utrygge, men jeg kan kun opfordre til at tale med personalet på asylcentrene og med de mennesker, der bor der. Det er helt almindelige borgere, siger han.

Ph.d.-stipendiat Katrine Syppli Kohl forklarer, at der ikke er noget usædvanligt i, at man kan blive nervøs ved udsigten til at få et asylcenter som nabo.

- Man kan føle sig trådt for nær, hvis folk optræder uden for de normer, man selv kender. Og det kan virke voldsomt, hvis der flytter mange beboere ind i en lille by på én gang. Det kan fylde meget i et lille samfund, siger hun.

- Tanken kan også opstå, fordi mange af asylansøgerne er enlige unge mænd uden ejendele og uden penge. Men man skal huske på, at de kommer her, fordi de har brug for hjælp, og de er meget taknemmelige. De vil gøre alt, hvad de kan for at gøre et godt indtryk.

I Lohals har det da også vist sig, at frygten for et asylcenter var ubegrundet. Det kan du læse i artiklen her.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Annonce