Annonce
Nordfyn

Stafet for Livet: Kent Hansen regner med at gå hele døgnet

Stafettens 11 fightere - det vil sige nuværende eller tidligere kræftramte - skød stafetten igang. Foto: Dorthe Wolff
Over 300 stafetdeltagere deltager lørdag til søndag i døgnlangt løb for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper hele døgnet.

Bogense: Over 300 deltagere fordelt på otte hold tog lørdag ved middagstid hul på et døgn med ”gang” i. Forude lå nemlig mange dags- og nattetimer på gåben eller i løb rundt på løbebanen ved Bogense Hallerne. Stafet for Livet varer knap 24 timer for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper med sygdommen hele døgnet. Og for flere af deltagerne var det da også med følelserne uden på træningstøjet, at løbet blev skudt i gang. Her i blandt Anette Holm, der for 28 år siden blev ramt af lymfekræft, da hun lige var blevet mor til sit andet barn.

- Jeg var til otte ugers undersøgelse med min lille pige, hvor jeg nævnte for lægen, at jeg troede, at jeg havde brystbetændelse. Men det viste sig så at være en kræftknude i stedet.

Annonce
60-årige Kent Hansen regnede ved løbsstart med at gå - stort set - hele døgnet. Det har han nemlig gjort før. Foto: Dorthe Wolff

Går 100 kilometer

60-årige Kent Hansen fra Vissenbjerg stod også klar i lørdagens felt, fordi han kender flere, der har været ramt af prostatakræft, og derfor gerne vil støtte op om det gode formål. Og så fordi, han bare rigtig godt kan lide at gå. Så godt, at han allerede inden løbsstart har gået 200 kilometer bare i år, og med Stafet for Livet får han sikkert nok lagt 100 mere til.

- Jeg regner med, at jeg stopper efter 60-70 kilometer, men det har jeg sagt før, og så er jeg alligevel kommet op på 100 kilometer, så nu må vi se, griner Kent Hansen, der deltog i løbet for fjerde gang. Han regner med kun at afbryde gangen med et par timers søvn ved midnat.

Alle stafetdeltagerne betaler for deres deltagelse og samler også ind til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med løbet. Til lørdagens løbsstart havde de i alt otte hold indsamlet 80.000 kroner.

Blandt de mere end 300 deltagere mødte Nislevgård efterskole talstærkt op med cirka 85 deltagende elever. Foto: Dorthe Wolff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce