Annonce
Odense

Stadsdirektør: Sagen kan ultimativt ende ved en domstol

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen bestilte undersøgelsen fra Kromann Reumert til at kortlægge forløbet frem mod underskrivelsen af aftalen. Arbejdet betaler kommunen i øvrigt omkring en halv million kroner for. Foto: Nils Svalebøg

Uenigheden om arena-aftalens lovlighed kan potentielt ende i en voldgift eller at en domstol tager stilling til det, siger stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.

Indsigt

Fordi Jørgen Clausen er stoppet i Odense Kommune kan der af gode grunde ikke være nogle ansættelsesmæssige konsekvenser. Betyder det så, at der ikke bliver nogen konsekvenser som følge af den her sag?

- Vi har et udestående, nemlig spørgsmålet om erstatning. Advokatundersøgelsen anbefaler, at for så vidt der registreres et tab, er der en mulig erstatningsretslig konsekvens. Men vi har ikke i dag registreret et tab. Vi er i dialog med virksomheden om den aftale, der er indgået, og om der er nogen mulighed for enten bagudrettet eller fremadrettet at få gjort den aftale lovlig. Men det er rigtigt, at der ikke er lagt op til nogen personalemæssige konsekvenser. Den kontorchef, der også har fået kritik, bliver, som anbefalet af Kromann Reumert, gjort bekendt med rapportens konklusioner.

Hvad kan det ende ud i, at I fortsat er uenige med Odense Sport & Event om aftalens lovlighed?

- Der er flere udfald. Jeg vil gerne understrege, at vi har historisk set haft et godt samarbejde med Odense Sport & Event. Jeg oplever, at vi professionelt håndterer en helt åbenbar uenighed, at vi vurderer kontrakten forskelligt. Lige nu er vi i dialog for at se, om vi kan finde en forligsmæssig løsning, som begge parter kan være i. Men ultimativt, hvis ikke vi kan finde en løsning ad den vej, så er der principielt to muligheder. Den ene er, at man betaler nogle advokater for at gennemføre en voldgift. En anden mulighed er, at det bliver en domstol, der tager stilling til det.

Hvad vil det i kroner og øre betyde for Odense Kommune? Vil I drive alle penge med renters rente tilbage?

- Det er helt hypotetisk, og det kan jeg ikke vurdere på det her tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce