Annonce
Odense

Stadsarkivar: Lokalhistoriske arkiver er uundværlige

Stadsarkivar Johnny Wøllekær er glad for samarbejdet med de lokalhistoriske arkiver rundt omkring i kommunen. Arkivfoto: Vibeke Volder
Stadsarkivar Johnny Wøllekær er lykkelig for, at frivillige holder liv i de lokalhistoriske arkiver 15 steder i Odense Kommune. Deres engagement og viden om lokalområderne er uerstattelig, siger han.

Hvordan er de mange lokalhistoriske arkiver opstået?

- De er typisk opstået i de gamle kommuner, der blev indlemmet i 1970. De har fastholdt den lokale identitet, efter de små kommuner blev indlemmet i de nye storkommuner i 1970. Der var i forvejen en stærk tradition i de gamle sogne, og der var en vis modstand for at komme ind under Odense, og det mistede man identitet ved. De lokalhistoriske arkiver er med til at sætte plaster på det sår, som kommunesammenlægningen efterlod.

Hvilken rolle spiller de lokalhistoriske arkiver i Odense Kommune?

- De har det lokale netværk og kontakten til de lokale i de sogne, de dækker. Der er jo ikke nogen lov, der siger, at private eller virksomheder skal aflevere deres ting til eftertiden. Når alt regnskabsmæssigt er gjort op, må de jo smide det hele ud. Fra stadsarkivet har vi hverken muligheden eller ressourcerne til at sørge for, at ting, der er interessante for eftertiden, ikke bliver smidt ud, og derfor er det vigtigt, at vi har de lokale folk til at hjælpe os med at bevare mange vigtige ting.

- De frivilliges arbejde er uundværligt for os. De ved lige præcis, hvad der rører sig i lokalområdet. De kender familier og virksomheder i lokalområdet, og er meget vigtige lokale ambassadører for lokalhistorien. De er meget bedre til det, end vi er.

Er det populært at søge i arkiverne?

- Vi mærker hver gang, at der har været tv-udsendelser, som eksempelvis "De Forsvundne Arvinger", at der kommer ekstra mange spørgsmål og folk på læsesalene. Vi har alle den her indbyggede stræben efter viden om, hvor vi kommer fra - også helt biologisk. Der er åbne spørgsmål i mange familier. Man ved måske, at en i familien blev slået ihjel under krigen eller fik et barn udenfor ægteskabet. Vi vil gerne vide, hvor vi kommer fra. Interessen for ejendomshistorie er også støt stigende. Nye husejere vil for eksempel kende deres hjems historie.

Hvorfor er interessen stigende, tror du?

- I en verden hvor alt bliver mere fragmenteret, og hvor klimaet går ned ad bakke og Trump er ved at ødelægge det hele, så er det vigtigt, at vi har noget der forankrer os i lokalt. Vi vil gerne forstå vores helt nære verden og historie. Det er lige præcis det, lokalarkiverne kan hjælpe med. De kan give sammenhængskraft og identitet.

Kan de følge med interessen ude på de små lokalhistoriske arkiver?

- Ja, det kan de. Hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, så kneb det mere, men i dag har de pensionister, der driver arkiverne, næsten alle sammen arbejdet med computere i deres voksenliv. De er helt med på, at det er den vej, vi skal. Alle steder må man have to læsesale. En fysisk og en digital. Det sidste kan vi være sammen om.

Der er 15 lokalhistoriske arkiver i Odense Kommune. Er det ikke lidt rigeligt?

- Nej, det synes jeg ikke. Det er ikke altid, det fungerer at lægge arkiver sammen, for så forsvinder den lokale forankring. Frivillige fra eksempelvis Bellinge har ikke samme følelse og engagement i sager fra nabosognet for eksempel. Mit råd har hidtil været, at man fandt ud af at lave et samarbejde i stedet for at sammenlægge eller nedlægge.

Hvordan samarbejder stadsarkivet med de lokalhistoriske arkiver?

- Her i Odense har vi et arkivsamvirke, som vi kalder det. Vi er konsulenter for de frivillige på lokalarkiverne, som vi mødes med et par gange om året. De får et kommunalt tilskud gennem os, og det giver en tæt dialog, så vi ved, hvad der foregår, og bliver inspireret af dem. Vi kan være med til at sikre en vis faglighed. Nogle af de penge, der er afsat til lokalarkiverne, bliver brugt til at de frivillige kan komme på kurser og lignende.

Annonce

Stadsarkivarens gode råd

Stadsarkivar Johnny Wøllekærs første gode råd er at søge hjælp på det lokalhistoriske arkiv. Her kan man få hjælp til at komme i gang.

Han har disse øvrige gode råd:

Bygningshistorie:

Begynd med den eksisterende litteratur og de trykte kilder. Er det bygningshistorie, har Odense Kommune udgivet fire bygningsregistranter med korte ejendomshistorier. Hver omhandler et kvarter i byen.

Odense Vejviser, som er udkommet siden 1880, er også et godt sted at begynde, hvis man søger ejendomshistorie. Her finder man en oversigt over ejendommens beboere og deres erhverv. Kvinder omtales kun, hvis de boede alene.

På Odense Stadsarkiv findes bunker af arkivmateriale, der har med bygninger at gøre. Der er byggesager, der går tilbage til 1880'erne med arkitekt- og facadetegninger mm. Der findes også materiale om nedrevne ejendomme

Slægtninge:

Her skal du have gjort dit hjemmearbejde, inden det er for sent, påpeger stadsarkivaren.

- Spørg de ældre i familien, men tro ikke på alt. Også her er det godt at være kildekritisk.

- Medbring evt. skriftlige kilder som vielsesattester, dåbsattester mm

- Find fotografier. Forsyn billeder med navne og andre oplysninger.

Der er hjælp at hente på nettet:

www.arkiv.dk - her kan man søge i de lokalhistoriske arkivers registreringer

www.odensedatabasen.dk - her kan man finde odenseanske slægtninge fra 1740 til 1920

www.fynskebilleder.dk - fotografier fra Fyens Stiftstidendes samling fra 1943 til 1970.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce