Annonce
Kerteminde

Stadig for lange sagsbehandlingstider: Du skal vente 81 dage på en byggetilladelse til et enfamiliehus

Jens Gantriis er optimistisk, men ikke tilfreds endnu. Arkivfoto.
Kerteminde Kommune har ikke indfriet deres servicemål for byggesager endnu. Men formand for arbejds- og vækstudvalget, Jens Gantriis (V), er sikker på at nå i mål. Hvornår tør han ikke spå om.

Kerteminde: Det tager i gennemsnit 81,3 dage at behandle byggesager til et enfamiliehuse i Kerteminde Kommune.

I december 2018 lavede kommunen en målsætning om, at det skulle tage 40 dage. Men selvom det tager mere end dobbelt så lang tid som servicemålet, så er der optimisme at spore hos Jens Gantriis (V), der er formand for arbejds- og vækstudvalget.

- Med det personale vi har nu, er jeg sikker på, vi når i mål, siger han.

Om målsætningen indfries inden årsskiftet, vil Jens Gantriis dog ikke spå om.

- Det vil jeg ikke svare ja eller nej til.

Kerteminde Kommune har igen fire medarbejdere, der behandler byggesager efter, at de i en periode kun havde én ansat som følge af fyringer og opsigelser. Og de har også fået ekstra hjælp.

- Vi har en ekstern medarbejder, der arbejder et andet sted, som hjælper os med sagsbehandlingerne. Hvornår vi når målsætningen handler også om hendes faglige niveau.

Annonce

Ikke tilfredsstillende

Kerteminde Kommune har lavet servicemål på byggesagsbehandlinger for enfamiliehuse, erhvervssager, forespørgsler og øvrige sager. Lige nu opfyldes kun målsætningen for forespørgsler, og det er ikke godt nok, siger Jens Gantriis.

- Jeg er ikke tilfreds, før vi når målsætningen. Nogle steder er vi på rette vej. Andre steder halter vi. Det væsentlige er at få bugt med de steder, hvor vi er bagefter.

Selvom kommunen nu igen har fire medarbejdere og en ekstern ansat udefra, lider man stadig under miseren omkring årsskiftet, hvor man fyrede en medarbejder og yderligere to sagde op.

- Vi har ligget højt før, og så ramlede det. Vi var ikke enige i udvalget dengang, og det fik vi heldigvis hurtigt gjort noget ved. Det er dog svært at finde folk, der kan vurdere byggesager. De hænger ikke på træerne, forklarer Jens Gantriis.

Kerteminde Kommunes målsætning er, at behandling af et-familiehuse, forespørgsler og øvrige sager skal behandles indenfor 40 dage, mens erhvervssager skal kunne håndteres indenfor 14 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nødblus satte redningsaktion i gang

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce